Nøjsomt forårsskriv

Der er vår og vejr og vandet
der er vilje, vej og vær
der er mildhed over landet
vintergækkens nik især
en erantis gule tænder
og en stængel der er stærk
der er to der holder hænder
midt i vårens skaberværk

Der er tiden der er gået
der er vinterskjulte håb
huskesedler der er nået
manifest i vårsomt råb
og mens dagen vagtsomt hviler
på en flig af evighed
får mit cykelhjul ventiler
og lidt gødning til mit bed

Der er skjulte spor af ælde
på en pløjemark i Thy
og selv danefæ fortælle
vår er liv, igen, på ny
der er fuglesang og frihed –
en forelsket vindueskarm
der vil læne sig på solen
og gå sammen arm i arm

Der er kaffekrus og kager
der er hverdags stille liv
der er stormen der bedager
i et nøjsomt forårsskriv
der er marts i mine årer
der er sol i mine spor
når kalenderen melder forår
genopstår den grønne jord

Tekst: Astrid Søe 2016
(kan synges på: Jorden drejer om sin akse eller nu går våren gennem Nyhavn.)
*Vårsomt: Astridsk nyord der smager af gensplejsede ord som “varsomt” og “spædt men kraftfuldt”

Fremmet

At vågne op, genfødt på ny
trods det at alt er genkendt
at være fremmet i sin by
når man har været udsendt

at mildne hvert et velkendt strøg
og genopdage egne
at spire som et forårsløg
og favne sine egne

at misforstå et sprog så spagt
at lytte, men ej høre
at se en grænse kalifat
som ingen vegne fører

at sprænge dør og mur og is
at kaste alt der tærer
at se at verden genbefries
i stort og i det nære

Valentinsdag / årsdag for terror i København

Forladte friheds former

og eftergivent mod i fjord
i spørgetidens normer
og efterladte ord
i angst og bævens ånd og ar
en skæbnesvanger februar
et glimt at ukendt vilje
for evigt som en tilje
urokkelig og gold
Et nu, der nærer mørke
med øjne der kan bære lyn
usikker ukendt tørke
og skimmelgænger syn
et øjebliks umættet magt
en maskemagers sidste akt
så stilhed gennem landet
indhyllet tidevandet
har spor af dåd og dag
Opstået håb og hele
og tætte tanker hvor I faldt
taknemligt må vi dele
et brød og livets salt
så blomster på den frosne sti
i tillid viger død og krig
I mødte dødens komme
men livet er ej omme
når I, i os er til
Befri det mod vi kender
lad kærligheden stå som vagt
og ræk mig dine hænder
gør ordet til vor pagt
vær værn mod håbløshed og frygt
vær mødested for noget trygt
vær hjerte og vær viden
i nuet, eftertiden
i sjæl og sind og ånd

//Astrid Søe 14/2 2016

(Kan synges på melodi: den blå anemone)

Dannelse børnedigt

Hvad er dannelse du kære?
Viden om det ganske nære
det du møder uden tvang
menneske og livets sang
steder, måder, sæd og skik
hvad du må og får og fik
mulighed og frisat lyst
fuglen i dit eget bryst
vilje, trang og uløst tro
midt iblandt dem livet gro
og hvis du tør zoome ind
dannelsen er i dit sind

tillykke

Tillykke
til livet
til tusind og ti
tilfældigt
tilblevet
i tillid

tillykke
til livet
tilranet og trangt
tidsrøver
tifoldig
tillades

tillykke
til livet
trygt og totalt
tilvalget
tiden
tilvælger

Vilje forstanden

Og sådan satte vi tiden i stå
i det vi ku finde og føje
vi ledte og søgte på må og få
ude af sind og øje

vi skabte i afsavn en tid der var hul
og egenskabsløst fortidsmindet
et rillet frønnet møllestenshjul
og folkelivet forblindet

så vågnede frihed og sagn som en fugl
der varmes i vårsol på vågen
erantis skyder så lovende gul
og stranden skjules i tågen

indhyllet og skjult lå landet i hi
men efter tågen kom freden
den fulgtes med frihed efter krig
og blottet og nøgen lå staden

nu kalder vi alt ved navne der gror
nu vælger vi bugtede veje
nu vokser vi ud af frie ord
til tonerne af en skalmeje

i hengemte løfter om tiden der gik
vi lover og løfter hinanden
giv mere end hvad dine egne fik
og opelsk vilje forstanden

PolEtik

Når du nu går rundt og tænker
politik er smæderænker
danske love, eu enker

grundskyld, moms, erhverv i lænker
borger, bruger, spin og spidser
løftebrud og mange “hvis’er”
retorik, værdidebatter
rådhusduerne der klatter
borgen fyldt med djøf og duften
af en lov, grebet i luften
paragraf og proletarer
folketingets akivarer 
korridorer fyldt med stude
nok en næse til din snude
porten høj og døren vid
liberal og individ
socialist og radikale
og et snapsetingslokale
mediemødding og morale
skønne møer, faens karle
breaking news og gamle flasker 
attaché og Jelveds tasker
frihed, lighed, broderskab 
statsminister med hans stab
dem og deres, dit og mit
hvad er godt og hvad er skidt?
Emma Gad? Nej, brug og skik 
ALT beror på Pol-Etik

Vi skal huske at døden den er

Vi skal huske at leve, det sir vi så tit

At leve i nuet og helst holde trit
At drømme os videre mod fremtidens lys
Og døden forsage, thi alt fornyes.
Men det ligger nu sådan at livet forgår
At våren drejer mod efterår
Så døden er værd at komme i hu
Den følger dog med hver dag i et nu
Den husker os på at livet er stort
Den gør at vi handler og alting blir gjort
For livet blir større jo mere vi ved
At intet er evigt og bliver ved

//Astrid Søe 2016



Veje

Der er arv af liv der er levet
der fortættes i dage og år
og alligevel er det blevet
som et nu, kun du helt forstår

Der er veje der krydser og ender
der er mure og volde og hegn
men i kærtegn fra dine hænder
står intet min væren i vejen

Der er storhed og ære og stunder
der er mandsmod og helte og krig
men jeg opstår igen som et under
i de ord som kun du kan befri

Der er ikke noget der hindrer
der er intet der spærrer en vej
der er ikke et sted i mit indre
der ikke fører til dig

(kan synges på melodien “Barndommens gade”)

Frikadellegate

Jeg har været så stolt i min fædrelandsarv

Jeg har hvilet i folkelig frihed
Jeg har ment at tillid og storsind var krav
I dannelsens vej mod lighed
Jeg har opelsket viden og væren og lyst
Jeg har støttet mit sprog og vor tone
Når guld i mund stod op i øst
Og vi veksled fra euro til krone
Jeg har dyrket en hede og plantet et træ
Jeg har andel i Brugsen og bager
Set årstider skifte fra knopper til dræ
Og blandet mig i alle sager
Jeg har rejst gennem verdens kulturer og set
Der er forskel og sorrig og glæder
På måder vi lever og identitet 
På kunst og på skikke og sæder
Jeg har læst på min lektie, historisk og ny
Jeg har karnov og wiki og verden
Jeg var stolt af det danske, i forgang og ry
Klodshans, prinsessen på ærten
At være et samfund er indviklet svært
Vi har stemt fra Fogh og til Helle 
Men nu har jeg endelig fattet og lært
At min arv kun beror på en delle
#frikadellegate