Sprog

De gik i lange snorlige rækker
Og ledte efter et sprog
Der var brudstykket
Linier, løsrevne citater
Der var bogstaver der blegnede
Sygnede hen
Der var papir og hæfter der lå henkastet
Forladte og fjerne
Der var ånd der fik liv
I legende tempo
I munden mellem dem der talte
Og ikke ledte efter ord

//Astrid Søe 2013

Der blev liv

Det var kærlighedens gemte
næsten skjulte, nærved glemte
viden om hvad livet kan
uden forskning og forstand

I forstand og tænkte måder
mistes kærlighedens gåder
kun hvor hjertet vandrer frit
skabes vej mod dit og mit

Det blev vår hvor vinter knuer
der kom ånd hvor mørket truer
der blev liv hvor døden lå
der kom lys hvor øjet så

Mellem dem der elsker mildt
ånder våren, længes vildt
luft og vinde, vilje, vej
drøm af dag i dig og mig

Vi blev fri da ånden bandt
fri hvor kærligheden vandt
uden grund og rettesnore
i det sjældne blir vi store

Stilhed svandt og ordet bliver
det der kærlighed opliver
jeg er din, var det du sagde
VI er lyden ladt tilbage

//Astrid Søe 2013
#Valentinsdag

Der var dage

Der var dage med vår i snekuld og fog,
Der var fugle der sang trods vintermørk ro,
Der var æg fyldt med liv
Bøger med skriv
Der var duften af skov, af by og af liv,
Der var vår-tro der rakte, blev sat i arkiv,
Der var nogen der løftet en samfund og så,
Trods kulde og tvivl er himmelen blå.

//Astrid Søe 2013

Du falder

Skæbne for det stille land
Vind og tågetunge
Lyst og længsels tidevand
Frostens hvide unge

Født i knugekulde lys
Skærmet af en vinge
Hudens eget kuldegys
Skæbnen kan betvinge

Der er rejst en sten for fred
På en jord der kalder
Tyst er evighedens bred
Lev førend du falder

//Astrid Søe 2013

Fastelavns finanskrise

Finanskrise – we love you so!

Kriser er altid sunde – på den vis at de udvikler mennesker og giver opdrag til nye måder at sætte til og fra. Samtidig sætter de debat og levevis under lup og æder sig ind under huden på selv whiskybæltets beboere.
Tendensen er klar. Når der er krise gør det ondt på den der kun har lidt i forvejen, dem der mister noget eller meget. Og så er der hele den anden og største del af befolkningen. Den del hvis største afsagn er nogle “chokkerende” overskrifter i dagens avis om slankepiller og medina. For krisen trækker overskrifter og sætter dagens optik og hver dag skal og må vi forholde os til de mennesker og den verden der er omstyrtet af krisen. Det er ikke til at holde ud eller holde af, at alle aviser graver i gravhøjde. Hvad blev der af god gammeldags bladsmørreri om succes og storhed? Dermed bliver krisen en allemands samtale, uanset om den fylder eller ej i hverdagsøkonomien.

Værste tendens er fastelavns maskeraden hos de mellemklasserige koner i midtfyrrene (Altså mig selv agtigt: av den sved hva). Dem der gik “all in” med Alt for damerne i start 90’erne og agerede “happy chick” da moden og bladene dikterede det, og de der spiste spelt til de bækkede sig gennem 0’erne bare fordi det ligesom var sådan den skulle vinkles. og var så fucking flinke fordi moden/medierne besluttede at vi skulle være dannede.

Nu leger vi igen, noget nyt, med nyt kostume og nye folder i ansigtet – helt uden rynkecreme og you’re worth it, tags.
Nu “leger” de nøjsomme – ikke af nødvendighed, men fordi det nu er nyeste sort og in at gå i genbrugsen og gå i hundene..
Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen penge har, så går Nørregades bageri konkurs og det er jo rent af helvede til, for har du penge så kan du få, men har ingen så må du gå!

Jeg elsker jer/os som I/vi er, men hey, behøver vi alle gå rundt og lade som om vi er midt i noget vi ikke er, hvis vi ikke er det? Som om en kunstig nøjsomhed en en reel hjælp til nogen som helst. Jeg vil da hellere se dig bruge dine kroner på noget der gør dig glad eller på dine medmennesker – gi en skærv eller noget.
At du kunstigt bremser op og ligefrem “leger” fattig og nøjsom er en direkte hån.
Så Ja, jeg mener det: ta nu bare på champagnebar – den skulle jo nødig nå at gå konkurs før moden igen skifter og forbrug igen bliver en almindelig størrelse.
For det er umoderne at forbuge lige nu, modsat for få år tilbage. overforbruget var ækelt, for meget for usundt og forkert, men det vi nu står i er lige så forkert og kunstigt.

Og det er ugleset at købe rejer i lage, når 150 på frost er billigere. Mølken til 4,75 fra bur-koen er mere in end økolet til 12.95 – til trods for at de der har råd til den økologiske mælk, i årevis har prædiket at alle dem der ikke købt øko var nogle dyremishandlere. Men når der er krise og nøjsomheden bliver moderne, så koster det for koen.

Jeg har det egentlig både roligt og afballanceret med at mine medmennesker er og tjener forskelligt. Måske synes jeg netop det er det der gør en dagligdag spændende. At kende både rige, middel og reelt fattige, der alle får der bedste ud af deres vilkår og gør deres for at enten ændre det eller vedligeholde det. Jeg får på ingen måde noget mordene kick ud af at se dem der har mere end nok lege nøjsomme – gider I ikke bare lade være! Det er så uklædeligt at se dejlige voksne mennesker lege fastelavns fattig og mådeholden bare fordi moden dikterer det…Be om… Nå men, jeg må også heller smutte nu, skal lige i genbrugsen og købe mælk..

Hvem har tisset på min sukkermad?

Der er nogen der har taget
det jeg troede på i går
der er nogen der har vadet
rundt og grånet i mit hår
der er nogen der har tisset på min gode sukkermad
jeg gik ellers rundt og var så tossetro og mega glad

der er nogen folk der siger
vores land det er kaput
brudte veje, hul i diger
løfter lugter mest af prut
men når jeg går tur på molen med min lille hund i snor
tænker jeg at der må være hvad der skal til mig og mor

jeg ka købe mig en kage
malet helt af Dybøl til
og jeg tror at den vil smage
som nu krisekage vil
jeg kan løbe hen af vejen, falde ned og slå mit knæ
glædes hvis jeg ikke falder i flaghængt hundebæ

Jeg kan gå i biografen
hvis jeg mangler håb og mod
se med gys på aktiegrafen
wallstreet flyder jo med blod
så jeg tror jeg tar billetten til et varmt og svedigt sted
og jeg tror jeg tar min hund og gamle gode moar med

det jo det med livets glæde
den skal nydes mens vi kan
det har altid været sådan
jeg ku nyde i mit land
men nu går jeg rundt og tænker om der er et bedre sted
man kan stege frikadeller, sovs, kartofler man ka æd!

Hvis jeg står på Mols og skuer
med mit store klodesyn,
ser jeg skyerne der truer,
over landet over byen,
men alligevel er lysten mod mit folk og deres mod,
noget indfødt der gir ilt til både tålmod og til blod.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

Den Danske Bank

Den danske Bank
Melodi: Carl Nielsen, 1926 (Den danske sang)
Den danske Bank den er uden lige
den går og tømmer det danske hus,
den er et barn af de fordum rige
hvor indkomst var et champagnebrus.
Den danske Bank når din mønt den klinger,
har klang af klokke, gebyr og sold.
I mod os cruiser på brede vinger
en saga tone fra skat og told.

Al indkomst ynde og låne vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal banken rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og kriser kradser,
men lån og løn kræver stadig stål,
nu syr vi lønnen ind i madresser
og spytter ned i en offerskål.

Så skrig da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er rentefrit,
og lære kan vi af bankskandale,
I sparker kun jeres eget skridt.
gebyr på løn og på aldershvile,
pånær de folk der har mer end nok,
Du danske bank, du mod afgrund ile
nu kunder melde sig ud ad hoc.

//Astrid Søe 2013 – www.livsoplevelse.dk
#Danske Bank #Drilleri #Gebyr

Menneskeværd

Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære

I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres

Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe

//Astrid Søe 2013

http://www.livsoplevelse.dk

Mariehønen Evigglad – et heltekvad

Mariehønen evigglad,
er danmarks største heltekvad,
for når vi rejser og vi går,
er det den sang vi forestår.

Kom syng en sang af hjertets lyst,
frimodig af dit eget bryst,
foruden sangbog eller tekst,
blir sangen væk, øh vårens hæk?!

Du danske sang, blondine god,
du glemmes ofte i hvort blod,
bag højens bagtasten vi lå,
og sov med sneglehuset på…,

Der er et yndigt land, du ved,
i Nellys store jordbærbed,
næ, lille kat på vejen der,
og aja, se den første stær.

At lære sang som huskevers,
hukommelse på kryds og tværs
en tradition vi engang fik,
hvor sang og vers var folkeskik.

Når vi skal synge dagen ind,
er sidste stofe i dit sind,
mariehønen evigglad.
vil huskes som et heltekvad.

Astrid Søe 2013 #Fædrelandssang #tradition #heltekvad
Kan selvsagt synges på melodien Mariehønen Evigglad 🙂
Tilegnet Folkemusikgruppen Virelai

Sult

Og så var nogen der lukked en dør
Og slukket for tv og tuden
Og krøb under dynen i mørke og skjul
Gardinerne trukket for ruden
For ude i verden var livet på langs
Og sulten og krigen den brager
Det hjælp jo ingen at lukke en dør
Husk nu – det dig som det rager!

//Astrid Søe 2013