Men det gør sgu ik så meget..

Der er klumperne i sovsen,
der er dryp på lokumsbræt,
køleskabet er fra Skousen,
men jeg kører ikke træt,
selvom vasketøjet flyder,
bordet ikke tørres af,
er det nu alligeveller,
dig jeg holder meget af.

Der er glemte bryllupsdage,
der er indkøb uden vid,
der er kaffe, der er kage,
der er spild af rum og tid,
men det gør sgu ik så meget,
for du sender mig et smil,
sådan skævt og helt dit eget,
som en kærlighedsventil.

Der garagen fuld af skruer,
Black and decker til halvfjerds,
og en gæld der går og gruer,
en halvfærdig kryds og tværs,
men hvem drømmer vel om brunsvir’,
når du er mit et og alt,
sådan en man altid tilgir,
du jo den som jeg har valgt.

Der er hul i tag og træsko,
der er hængerøv og vom,
der er larm og ingen madro,
for du lader ik som om,
at forstå at det du flytter,
med det ene; du er dig,
det sgu nok fordi det nytter,
lige for sådan en som mig.

Melodi: Livet er en morgengave.
Tekst: Astrid Søe 2013

http://www.livsoplevelse.dk

Husk at huske

Husk at huske du er til
vilje er for den der vil

Husk at elske mens du kan
rynker, strutrøv, tidens tand

Husk at ta dig som du er
midt i livets stikkelsbær

Husk at elsk dig som fjende
den slags godhed bør man kende

Husk at holde ryggen rank
mens din egen skude sank

Husk at slås mod det der koster
stilhed er et ondskabs kloster

Husk at turde det du tør
også inden andre gør

Husk at gøre det du tør
gerne mens du stadig bør

Husk at hatten sidder skævt
mens du har dit liv i hævt

Husk at se hvad du er værd
mest hos dem der står dig nær

Husk at huske mens du kan
du er livets ejermand

Astrid Søe Copyright