Gætte gækkens have

Jeg sender dig en vintergæk
med uskyldsrene blade
den var så længe gemt og væk
og minder om det glade

Den brød igennem mulm og jord
den brød den frosne klode
den spirer af de gemte ord
min egen navnekode

Og kan du finde mine spor
og gætte gækkens have
så send mig et tilbage ord
og ægget blir’ din gave

Børnechecks blues

Melodi: Bjarne Haahr, di kjærlighed er mej mere værd
Tekst: Astrid Søe 2003

En børnecheck vandrer bag min hæk
og posten fløjter for sine breve
han gik forbi, nej han driver gæk
jeg ler mens brevet jeg kræve

I konvolutten et glædes bud
min bankmand venter med tal og renter
min konto står dag og nat for skud
det ikke sært at den skranter!

Oktoberpost fra min stat og amt
skal gå til bleer og børnestøvler
men når man står og er bankmandsramt
de godt på renterne høvler.

Så kommer plus’lig med smil min knægt
han peger ned i reklame stakken
midt i det smil er min konto lægt
og Lego render med takken.