Tæv mindre tænk mere!

Jeg staver som en brækket arm
jeg taster som en spade
min læser bliver ganske harm
men snup en chokolade
sig pyt til stav og taste fejl
tag ord med bare næver
bær over og vær mindre stejl
før du skribenter tæver

//Astrid søe 2013
www.livsoplevelse.dk

Mors hver-dag!

Næh, hvor er det altså høfligt, ganske pænt og tak for det

Sårn at fejre hele dagen, med lidt mor-skab, med at le
Tak som byder, ind med glæden og en dusk fra interflor,
chokolade, kort og wellness til din søde lille mor,
Men jeg tror nu meget hellere hun vil ha et knus og snak,
Ægte nærvær koster ikke og er rigere som tak,
Kære mor, du gode milde, tak for liv og lyst og lær,
I en hver dags stemme ved du bedre, alt hvad du er værd!
//Astrid Søe 2013 – Mor’s dag

Slørdag


 
Når man går den hele lørdag i den tro at det er søndag,
kan en vaskelørdag blive til en meget mere køn dag,
fyldt med søndagsmorgenborde, en avis og bacon strimler,
søndagskøretur med hat på, flødekagerne de vrimler,
stille sang og sofa-morfar, vintergækker under sneen,
og en krimi om en landmand, I ved “frygt en mand med leen”,
søndagsstrikketøj hvis altså bare man ku greje garnet,
og en hold i hånden trippetur med alleryngste barnet,
sår’n en søndag der er gået, bliver blød som chokolade,
når man ser at der er noget galt med de kalenderblade,
…sår,n en vaskelørdag blive til en meget mere køn dag,
hvis man holder på at alle dage de skal være søndag!

//Astrid Søe 2013

#Lørdagssøndag
www.livsoplevelse.dk