De gik i lange snorlige rækker
Og ledte efter et sprog
Der var brudstykket
Linier, løsrevne citater
Der var bogstaver der blegnede
Sygnede hen
Der var papir og hæfter der lå henkastet
Forladte og fjerne
Der var ånd der fik liv
I legende tempo
I munden mellem dem der talte
Og ikke ledte efter ord
//Astrid Søe 2013
Det var kærlighedens gemte
næsten skjulte, nærved glemte
viden om hvad livet kan
uden forskning og forstand
I forstand og tænkte måder
mistes kærlighedens gåder
kun hvor hjertet vandrer frit
skabes vej mod dit og mit
Det blev vår hvor vinter knuer
der kom ånd hvor mørket truer
der blev liv hvor døden lå
der kom lys hvor øjet så
Mellem dem der elsker mildt
ånder våren, længes vildt
luft og vinde, vilje, vej
drøm af dag i dig og mig
Vi blev fri da ånden bandt
fri hvor kærligheden vandt
uden grund og rettesnore
i det sjældne blir vi store
Stilhed svandt og ordet bliver
det der kærlighed opliver
jeg er din, var det du sagde
VI er lyden ladt tilbage
//Astrid Søe 2013
#Valentinsdag
Skæbne for det stille land
Vind og tågetunge
Lyst og længsels tidevand
Frostens hvide unge
Født i knugekulde lys
Skærmet af en vinge
Hudens eget kuldegys
Skæbnen kan betvinge
Der er rejst en sten for fred
På en jord der kalder
Tyst er evighedens bred
Lev førend du falder
//Astrid Søe 2013
Der er nogen der har taget
det jeg troede på i går
der er nogen der har vadet
rundt og grånet i mit hår
der er nogen der har tisset på min gode sukkermad
jeg gik ellers rundt og var så tossetro og mega glad
der er nogen folk der siger
vores land det er kaput
brudte veje, hul i diger
løfter lugter mest af prut
men når jeg går tur på molen med min lille hund i snor
tænker jeg at der må være hvad der skal til mig og mor
jeg ka købe mig en kage
malet helt af Dybøl til
og jeg tror at den vil smage
som nu krisekage vil
jeg kan løbe hen af vejen, falde ned og slå mit knæ
glædes hvis jeg ikke falder i flaghængt hundebæ
Jeg kan gå i biografen
hvis jeg mangler håb og mod
se med gys på aktiegrafen
wallstreet flyder jo med blod
så jeg tror jeg tar billetten til et varmt og svedigt sted
og jeg tror jeg tar min hund og gamle gode moar med
det jo det med livets glæde
den skal nydes mens vi kan
det har altid været sådan
jeg ku nyde i mit land
men nu går jeg rundt og tænker om der er et bedre sted
man kan stege frikadeller, sovs, kartofler man ka æd!
Hvis jeg står på Mols og skuer
med mit store klodesyn,
ser jeg skyerne der truer,
over landet over byen,
men alligevel er lysten mod mit folk og deres mod,
noget indfødt der gir ilt til både tålmod og til blod.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
| Den danske Bank | |
| Melodi: Carl Nielsen, 1926 (Den danske sang) | |
| Den danske Bank den er uden lige den går og tømmer det danske hus, den er et barn af de fordum rige hvor indkomst var et champagnebrus. Den danske Bank når din mønt den klinger, har klang af klokke, gebyr og sold. I mod os cruiser på brede vinger en saga tone fra skat og told. Al indkomst ynde og låne vælde, Så skrig da, Danmark, lad hjertet tale, //Astrid Søe 2013 – www.livsoplevelse.dk |
|
Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære
I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres
Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe
//Astrid Søe 2013
Kom syng en sang af hjertets lyst,
frimodig af dit eget bryst,
foruden sangbog eller tekst,
blir sangen væk, øh vårens hæk?!
Du danske sang, blondine god,
du glemmes ofte i hvort blod,
bag højens bagtasten vi lå,
og sov med sneglehuset på…,
Der er et yndigt land, du ved,
i Nellys store jordbærbed,
næ, lille kat på vejen der,
og aja, se den første stær.
At lære sang som huskevers,
hukommelse på kryds og tværs
en tradition vi engang fik,
hvor sang og vers var folkeskik.
Når vi skal synge dagen ind,
er sidste stofe i dit sind,
mariehønen evigglad.
vil huskes som et heltekvad.
Astrid Søe 2013 #Fædrelandssang #tradition #heltekvad
Kan selvsagt synges på melodien Mariehønen Evigglad 🙂
Tilegnet Folkemusikgruppen Virelai
Og så var nogen der lukked en dør
Og slukket for tv og tuden
Og krøb under dynen i mørke og skjul
Gardinerne trukket for ruden
For ude i verden var livet på langs
Og sulten og krigen den brager
Det hjælp jo ingen at lukke en dør
Husk nu – det dig som det rager!
//Astrid Søe 2013
Fri er den der bærer selv
Livet, verdens arv og gæld
Fri er den der strækker sig
For at følge dig på vej
Fri er du der knuger hårdt
Den der tabte og gik bort
Fri er du der åbner op
Vinden, tanke, sind og krop
Fri er den der råder stolt
Der hvor alting bliver koldt
Fri er du i friheds tro
Livets eget stille ro
//Astrid Søe 2013
At byde trods og bryde ud
Hvor verdenskanten ender
At lyse liv og dag i kuld
I håndtryk mellem hænder
Et menneske imødegåes
Af stærke ord og viden
Hvor ingen sættes i en bås
Optøes dit sind med tiden
Hvor isen tør af kærlighed
Polarnats stjerner drysse
I sprog og ånd der varer ved
Må hjertesproget kysse
At bryde isen indefra
Og bære ret og nåde
At dele er at være klar
I ødemark af gåde
Forbind forstandigheden vej
Og værn de nye tider
For viden er en indre leg
På bogens blanke sider
At vælge til et liv i lyd
En stemme der fortætter
Så stærk og klar en sjælden dyd
Oplys de mørke nætter
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk
# Tilegnet formidlere ❤
Ordet skaber hvad det nævner 