Skrevet den af ASTRID SØE

Sangen om Jensen

Her er en sang om en mand der hed Jensen,
og navnet fik han den dag han blev døbt,
og helt urokkelig var evidensen
af det navn der havde mange slægtled svøbt.
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Han gik igennem sit liv som så mange,
med eget nummer og og nem-id tjek
og præsenteres adskillige gange
som hr. Jensen, til en dag hvor han fik smæk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Ser du, vor Jensen om hvem sangen handler,
han gik en aften på fin restaurant,
og fik en bøf og en softice med mandler
47,- kroner slap han vor gourment
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men vores jensen var ej til buffet’er,
og selv hans kone, skønt hun var en sild,
ku ikke tænde på saucer med mere,
Jensen han blev grillet over sagt ild
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Hr. Jensen han var til torsk og makreller,
og fiskesuppe og krapper med klør,
grillet laks stegt med små kantareller,
friske fiskefrikadeller fra glyngøre’
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen han smækket med døren
og tog til Sæby og fangede fisk
jomfruhummer og ægget fra støren
kom og køb i Jensens Fiskehus og disk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men nu ville jo skæbnen at Jensen
han delte navn med en masse på jord
og pluds’lig så var navnet essensen
i et søgsmål der sku bære retten ord
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen fik dom og en bøde,
for navnet Jensen er Brandet og købt
det er med Jensen som rødgrød med fløde
meget dansk, men ikke dit trods du er døbt
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Til alle Jensner i danmark der kommer,
og alle Jensner i danmark der er,
sørg for at I bliver døbt af en dommer
skidt med cpr, men sørg for cvr
Det begyndte godt, men endte ganske skidt.

Tekst: Astrid Søe 2014
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel

Sangen om Jensen er skrevet over sangen om Larsen:
Sangen om Larsen indledte musicalen ‘Melodien der blev væk’ , som fik sin første opførelse på Riddersalen i 1935. Her sang Helge Rungwald som gårdsanger stykkets vel nok berømteste nummer.
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel – 
Tekst: Sven Møller Kristensen

Hør melodien på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=wzFgN0DVfkk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Dommen over den der tog..

‎21 år for at være en borger der tænker ud fra en øde Ø’s synsvinkel. Et lille punktum for retssystemet, men et stort punktum for menneskeheden!

Må vi andre nu stå sammen om hinanden, på tværs af religion, på tværs af politik, på tværs af kultur – som et modsvar på Breiviks metode mod demokrati og menneske. Et modsvar der rungende lader klokkerne ringe for menneskeligheden.
Lad os tro på at vi sammen, trods forskellighed, er en helhed som udmåles i vores gode omgang med hverandre.

Vi skal aldrig blive som Breivik og andre terrorister
– golde isolerede tankemæssige enegængere –
men vi skal være fællesgængere for en fremtid af virke og værdi i og med hinanden.
Sørg hvor døden truer, smil hvor glæden gror. Forvar had og fjentligt enegængeri.

——————————​——–
 Ingen er en Ø.

Intet menneske er en ø, sig selv nok.
Hvert menneske er et stykke af kontinentet, en del af helheden.
 Hvis en jordklump bortskylles af havet,
bliver Europa så meget mindre,
ganske som var det et forbjerg,
der blev det,
som var det din vens ejendom eller din egen, der blev det.
 Hvert menneskes død svækker mig,
fordi jeg tilhører menneskeslægten,
og spørg derfor aldrig:
-Hvem ringer klokkerne for
-de ringer for dig.”
 (John Donne 1573-1631)

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Man kan vel altid lave en demo…

At tælle til to, at tælle til ti,
at tælle på dansk til et demokrati,
at fægte og finde et sted at stå fast,
med plads for os alle så ingen blir mast,
at tro man kan leve med andres ide,
at rette sin ryg og turde at se,
at vide engang var vi underlagt bud,
som stod i en bog, forfattet om Gud,
nu finder vi frihed i frihed på jord,
og prøver og smager på alle slags ord,
vi byder på loven og prøver på skrømt,
at blive det menneske som vi har drømt,
hvor svært kan det være at elske en ven,
hvis næsten er frihed går troen igen,
foruden en frygt som en dømmende magt,
stå fast og giv plads – ja, så er det sagt!

http://www.astridsoe.dk