November køber nye sko
der holder kulden ude
med velcroluk og snørrebånd
og ekstra holdbar snude
November samler virusnys
og honningmælk på sengen
og kogevand af nældeblad
jeg samlede på engen
November tæller sine børn
et år af frugtbar væren
og smiler gennem tågedis
opstår i atmosfæren
November viser årets høst
af sorger og af glæde
og bringer nærværs største ord
du var dog helt til stede.
//Astrid Søe 2013 – november
Det blæser og stormer
I novembers strejf af lys
Genopleves sommerens gys
Og hvor bladet rådner stille hen
vi dufter den igen
Efterårets ro og mag
Lægger livet lag på lag
I et sylteglas med sløjfe på
Til vi igen opstå
Sig det med blomster, for høsten vi fejre,
og så skal vi faen’m galme holde os en fest.
Nakken tilbage og ind med en bajer,
lige tjekke nettet, hvilken spelt er bedst i test.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.
Astrid Søe 2012 – på kanten af et efterår
Det dufter af stængler der synker mod jord,
af blade der glemmer at gribe,
og midt i det hele der står jeg og glor,
og vinker far vel til en vibe,
Nu sætter en stjerne sig lænselsfuldt ned,
og skynder på året der runder,
alt blir til jord i mit blomsterbed,
og efterårsnatten blunder.
//Astrid Søe 2012
ude i novembernatten
er de gamle dage
revet af kalenderblad
som er ladt tilbage
ude i novemberkulden
er de store stemmer
ord der ligger under mulden
noget man fornemmer
ude i novembertågen
mildnes alle tanker
natten bliver uglevågen
hjerterne de banker
ude på novembervejen
høres trin af ælde
jeg er ganske vist min egen
novembernat fortælle
November november forventningens tid
så gråt er dit hår og din tunge er blid
du drager med dage derinde i skjul
og lover at snart, ja snart er det jul
November november forløsningen tid
hvor tågen gør blind, usigtbar, så hvid
hvor træet står nøgent og viser sit kød
hvor bladet er visnet i jordens skød
November november så kort er din tid
din stjernehimmel har kaldet mig hid
dit lys er et genskær af det der var til
din tone en klang af; jeg ved hvad jeg vil
November november forkrøblingens tid
jeg kalder på dig og du hvisker – Ja gid..
du ønsker og løfter en sjæl og en hånd
du stilnes med mørke og bliver til ånd
Astrid Søe 2011
Tone: Bjarne Haahr 1981. Jeg svømmer ind fra Kattegat
Tekst: Astrid Søe 2002
I vinte’rens barnehvide hud
jeg genser mit skelet
det ønsker sig at hoppe ud
foruden sikringsnet
det kaster sig fra bakkens top
men når det atter kravler op
jeg gir det livets frakke på
og støvle om sin storetå.
Når våren springer ud med tro
på stedsegrønne håb
går vinteren igen til ro
i regnens milde dåb.
utæmmelig og vild og glad
går kroppen i forundringsbad
og ler som genfødt i det ny
foruden hat og paraply
I sommerens mætte blomsterflor
får modenheden magt
jeg svæver dristigt over jord
i hængekøjens takt.
jeg vipper ind i sommerens blund
i søvne åbner jeg min mund
med dovenskab som havens hval
i træets skygge, glad og sval.
I efteråret står jeg op
og klær’ mig som mig selv
naturen farves om min krop
af blodets kildevæld
mit kød gir træet gylden lød
idet jeg kysser jordens skød
kun klædt i årets lodne vrang
jeg bliver et med livets gang
Ordet skaber hvad det nævner 