When Hacking Becomes a Violation of Name, Business, Trust, and Human Rights
(written on International Data Protection Day)
I have spent my entire life choosing trust.
Trust in people. Trust in systems. Trust in society.
Building relationships, a name, and a business on openness and integrity.
When that trust is broken through hacking, it is not merely a technical failure. It is a profound personal betrayal.
Having accounts taken over on platforms such as Facebook, Instagram, Microsoft, and Shopify means, in practice, losing control over both one’s personal name and one’s business name. Communication, posts, commerce, and relationships continue outwardly as if it were still me.
But it is not.
To the outside world, it appears as though:
-I am making statements I never made
-my business is acting or defaulting without my knowledge
-I am responsible for actions over which I had no control
At the same time, I am left powerless, unable to regain access despite documentation, reports, and repeated attempts to seek help. The trust I have lived by and built my life upon is turned against me.
When crimes are committed in your name
The legal consequences are severe. When criminal acts are committed in your name, the burden of proof often falls on the victim. You are forced to explain, document, and defend yourself — not for something you did, but for something you did not do.
You are left in a legal limbo:
-without access to evidence
-without control over your identity
-and without certainty that the world will distinguish between perpetrator and victim
The consequences can be long-lasting and devastating — personally, financially, and professionally.
Human rights do not stop at the login screen
The rights to identity, privacy, property, work, freedom of expression, and reputation are fundamental human rights. International Data Protection Day reminds us that these rights also apply in the digital world — and that protecting personal data is, ultimately, protecting people.
To Facebook (META), Microsoft, and Shopify:
You are large international corporations with immense power and reach. With that power comes responsibility. You do not merely manage accounts and data — you safeguard human identities, businesses, and livelihoods. That responsibility must be taken seriously.
To law enforcement and authorities:
Hacking and identity theft are not minor IT issues. They are serious violations that demand real action and meaningful protection for victims.
To the public:
A name and a profile do not always speak with the right voice. When something feels wrong, it often is.
I will not give up the fight
I will not give up the fight for my name.
I will not give up the fight for my business.
And I will not give up the fight for my reputation.
No one should be expected to silently accept the misuse of their identity while systems fail and large international companies look away. Trust is the foundation of society — and when it is broken, we all have a responsibility to respond.
This is not only about technology.
It is about human dignity, legal protection, and accountability in the digital age.
Astrid Søe
Indlæg på dansk:
Når hacking bliver en krænkelse af navn, virksomhed, tillid og menneskerettigheder
Jeg har brugt hele mit liv på at vise tillid.
Til mennesker. Til systemer. Til samfundet.
På at bygge relationer, et navn og en virksomhed på åbenhed og ordentlighed.
Når den tillid brydes gennem hacking, er det ikke bare et digitalt sammenbrud. Det er et dybt personligt svigt.
At få overtaget sine konti på platforme som Facebook, Instagram, Microsoft, YouSee og Shopify betyder i praksis at miste kontrollen over både sit personlige navn og sit firmanavn. Kommunikation, opslag, forretning og relationer fortsætter udadtil, som om det stadig er mig.
Men det er det ikke.
For omverdenen ser det ud, som om:
• jeg udtaler mig på måder, jeg aldrig har gjort
• mit firma handler eller misligholder noget uden min viden
• jeg står bag handlinger, jeg ikke har haft kontrol over
Samtidig står jeg magtesløs, fordi jeg ikke kan få adgang igen – trods dokumentation, anmeldelser og gentagne henvendelser. Den tillid, jeg har levet mit liv efter, bliver vendt imod mig.
Når kriminalitet begås i dit navn...
Det juridiske problem er alvorligt. Når der begås kriminalitet i ens navn, efterlades man ofte med bevisbyrden. Man skal forklare, dokumentere og forsvare sig – ikke for noget, man har gjort, men for noget, man ikke har gjort.
Man efterlades i et retligt tomrum:
• uden adgang til beviser
• uden kontrol over sin identitet
• og uden sikkerhed for, at omverdenen skelner mellem gerningsmand og offer
Konsekvenserne kan være langvarige og ødelæggende – både menneskeligt, økonomisk og professionelt.
Menneskerettigheder stopper ikke ved login-siden
Retten til identitet, privatliv, ejendom, arbejde, ytring og omdømme er grundlæggende menneskerettigheder. Når digitale platforme ikke handler hurtigt og ansvarligt, svigtes disse rettigheder i praksis.
Til Facebook, Microsoft og Shopify:
I er store, internationale virksomheder med enorm magt og rækkevidde. Med den magt følger et ansvar. I forvalter ikke bare konti og data – I forvalter menneskers identitet, virksomheder og livsværk. Det ansvar skal tages alvorligt.
Til politiet og myndighederne:
Hacking og identitetstyveri er ikke tekniske bagateller. Det er alvorlige overgreb, som kræver reel handling og beskyttelse af ofre.
Til offentligheden:
Et navn og en profil er ikke altid den person, der taler. Når noget virker forkert, er det ofte fordi det er det.
Jeg opgiver ikke kampen
Jeg opgiver ikke kampen om mit navn.
Jeg opgiver ikke kampen om mit firma.
Og jeg opgiver ikke kampen om mit omdømme.
Ingen skal stiltiende acceptere at få deres identitet misbrugt, mens systemer og store internationale firmaer vender blikket væk. Tillid er fundamentet i et samfund – og når den brydes, har vi alle et ansvar for at reagere.
Det her handler ikke kun om teknologi.
Det handler om menneskelig værdighed, retssikkerhed og ansvar i en digital tidsalder.
Astrid Søe
Drillevise til Hr. Lunde Larsen
melodi: jeg ejer både mark og eng
Som dansk minister må man vide alt om gris og ko
og produktionens danmark er det sted hvor man bør bo
så ved man alt om gylletank og bonden og hans tarv
det ikke noget for Auken, næ, den slags er bedst i arv
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Måske har jeg forregnet mig en smule med de ord,
for nu har Auken sladret til sin slægt og mest sin mor!
Og så er fanden løs i Laksegade og “Æ Gaf”
og Axelborg har heller ikke budt mig ind på kaf’
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Jeg står som bonden på hans toft og glor på mark og eng
og spiser økospelt og ingefær på morgenseng
jeg’r nede med det dersens miljø og så natur
og spiser ikke æg fra høns der sidder i et bur
“Men ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Jeg ved jo godt det ikke gik, så godt med videnskab
jo jo, bevars for mig, men ikke for min embedsstab
Og Grundtvig siger selv at “Ordet skaber hvad det sir”
lidt kopipast besparer kornfedt på det der papir!
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Nu er jeg altså ved at være træt af mediepræk
de våger over mig ved hvert et ord og mindste træk
så facebook er min bedste ven og Løkke holder håndjeg sidder også lige til venstre ved vor herres ånd!
“dog ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
fra mig, og så Vor Herre”
Drillevise til Hr. Lunde Larsen
Da facebook blev en folkeoplysende forening.
Vi statsmanden samle et stort parti,
Vil kræmmeren vinde uhørte procenter,
vil kunstneren hjælpe sig uden geni,
vil doktoren omringes af patienter.
Så er der et ene
-ste middel til tjene –
-ste – det er: det pureste, skæreste, rene-
ste gøjleri.
Erik Bøgh. 1856
Forenings danmark har travlt. Meget travlt.
De skal arrangere sig og tilrettelægge konferencer og tidsskrifter, arrangere møder, folkemøder, studiekredse, opdatere deres facebook og hjemmeside og holde orden på økonomien.
De skal tillige holde generalforsamlinger for medlemmerne og styre deres mere eller mindre professionelle sekretariater.
Bevares, det tager tid. jovist og his dig op og kom herned.
Tilbage er drømmen om folkeoplysningen.
Den der ubegribelige størrelse der ikke kender til mødetider og målstyrede tendenser, teorier og stradegier, for at ikke at nævne umildbarheden og det korte optræk.
Folkeoplysningen defineres fra Kulturministeriet således:
Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.
Det er et slående fravær i denne tid hvor folkedybet har ytret sin kærlighed og taget både samfund og loven på sengen.
Godmorgen lille land og imens de folkeoplysende foreninger leder efter deres tøfler, er folket for længst oplyst – af hinanden, udenom foreninger og uden om det vanlige opdrag.
Forskellen mellem folket og de folkeoplysende foreninger synes pludselig at være det reelle fælleskab.
At man lever i et skæbnesamfund med hinanden og at oplysningen er nede i øjenhøjde.
Måske er det tid at vi spørger os selv, hvor de folkeoplysende foreninger er på vej hen og hvorledes de opfylder deres formål.
At være et folk og repræsentere et folk forpligter til fælleskabet.
Det folkelige fælleskab.
Nu kan man igen spørge hvad folk betyder.
Der er flere tydninger.
En geografisk bestemt størrelse for de mennesker der lever inden for et lands grænse.
og den politiske formel på ordet folk, der består af de borgere der lever der og deres borgerrettigheder, deres stemme også i forhold til eliten og magten.
Folk, hvad er vel folk i grunden, hvad betyder folkelig, er det næsen eller munden, hvorpå man opdager sligt? skrev N.F.S. Grundtvig og svarer selv at et folk der dem der vælder sig ind i skæbnefælleskabet og har ild og øre for hvad det givne lands folk vil.
Folket er et hele, bestående af mange forskellige meninger og holdninger, grøfter og bjerge.
Men at vælge fælles skæbne og vælge sin ind i et folk er det der giver borgerskab og folkevilje.
Folkeoplysning er ligeledes en skifting. Oplysning til folket eller oplysning fra folket?
Svaret ligger i foreningstanken, det er folkets foreninger, det er civilsamfundet, det er medlemsejerskab og mundtøj der tæller.
Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes
Folkedåd og livet, det er det der ligger mig på sinde i dette indlæg.
Jeg sad selv til Hal Koch jubilæum på juridisk fakultet og hyggede mig i smug mens hele verden brændte om min vugge. Og vi sad der sammen, alle vi der kærer os om folkeoplysning, oplysning til livet og vigtigst samtale.
På mødet var der ikke indlagt tid til samtale, bevares, det er der aldrig på den slags møder.
Skiftende folk drog for i korte indlæg der alle tog Hal Koch for pålydende og priste den folkelige samtale.
Imens folkeoplyserne holdt jubilæum, talte folket sammen på facebook, twitter, snapchat og instagram.
De forsamledes uden om de vanlige foreninger og samlede danmark, ikke i ord, men i en stædig samtale på tværs af sund og bælt.
De mødet fysisk om og vedblev samtalen, tog tvivlen for givet, gav den navne, gav den liv og gav den ben at gå på.
– Vi klappede så hænderne var ved at falde af til Hal Koch jubilæet. Det var en prægtig dag og jeg vil gemme den på min trofæhylde over ting jeg var heldig nok til at opleve.
Mine hænder var stive af at klappe til sidst.
Imens ude blandt det handlende og samtalende folk, var hænderne også stive – af at vinke.
af at bære og løfte. Af at taste holdninger og meninger på de folkelige medier, som igen blev delt og delt og delt som en gammeldansk trampedans.
Der stode tre skalke og tænkte et råd,
– tungluti, tungluti, lustudilei –
De ville til møllerens datter gå.
– Stolten Adelus. Bådsmands hus, krusmusidus,
– tungluti, tungluti, lustudilei.
– Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni.
De tre skalke handler og bærer og kører fiat punto og giver hånd til de andre der måtte handle, nemlig det danske politi der på alle måder var nødstedt mellem folket og loven.
Så hvorfor nu skyde på dem man elsker? De folkeoplysende foreninger og organisationer? De frie skoler, oplysningsforbund og andre forsamlinger af folk?
Fordi jeg savnede dem i denne pludselige tilstand, som vi havde vist ville komme, som vi havde set blive til virkelighed, som medierne og pressen havde givet anelser om for længe længe siden.
Er man overhoved forpligtet som folkeforening til at svare og give lyd når danmark står på den anden ende? Kan vi ikke vente og tage det op på et bestyrelsesmøde? evt indkalde vores medlemmer og spørge dem hvordan vi skal agere?
Nej, man er forpligtet til at fortætte folket. at formidle, på stedet, at være det levende ord. et hjertesprog mellem folk.
Det er den kærlighed vi fik da vores folkelighed blev sat fri.
Frihed forpligter og forplanter.
Foreninger har måske ikke forpligtigelse til at tage stilling eller vælge side, men de er forpligtet til at åbne debatten og spørge ud i folket, vidt og bredt.
Lige nu er foreningen facebook den førende folkeoplysende forening vi har.
Tag endelig ikke fejl, jeg har et fuldbyrdet kærlighedsforhold til netop disse foreninger, men er det ikke tid at de vågner og blander sig?
Går det for langsomt til den nye tids præmisser og samtale hen over markskel og foreningskontingenter?
Er vi ligefrem der hvor en smule gøjl ville bløde en indgroet plet på lagnet op?
Således spørgsmålet – hvad er svaret og hvor hurtigt kommer det ud i den levende samtale som vi alle sammen er netop et produkt af.
//Astrid Søe
Overvågnings blues :)
Overvågningssamfunds blues.
Jeg går af sted med begge ben, på jorden som man skal
og stemmer pænt hvert fjerde år når der udskrives valg
jeg er en vanlig demokrat, der følger skik og brug
ligusterhæk, privatliv, men så gik det helt itu
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Jeg har oprettet nem-id og netbank kan I tro
for alting bliver lettere hvis man vil bygge bro
og jeg har tændt min telefon og installeret app’s
men føler mig som bankekød i i kioskens nye Wraps’
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Jeg køber mig en firewall og filter mod en flu,
men den kan ikke skelne mellen meget “false or true”
og mens jeg ringer til min mor, står NSA på lur
det pisser sikkert PET, men det sgu mig der sku vær sur
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Så går jeg ned i parken for at købe mig en is,
mens NETS de trækker hundrede vold på mit indkøbsbevis
jeg snubler i gebyr forstand og går til lægen min
som sender al min data rundt, til uvedkomne svin
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Så skriver jeg en statusopdatering på min væg
den handler mest om kattemad og baby som er skæg,
men inden der er gået et minut så kan jeg se
mit feed er fyldt med tilbud om en ny og bedre ble
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Jeg søger mig et visum, jeg skal rejse mig en tur
men ambassaden siger højt at jeg sgu ikke dur
for jeg har støttet svages ret, til vand og brød og fred
så jeg er listet sort, fordi jeg ikke støtter had
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Jeg snupper mig et ugeblad og tjekker kendte ud
for Se & Hør har netop overvåget selve Gud
det viser sig, vist via Cloud, at han har bilags rod
for sønnens arvesynd er kun beskattet via bod
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
Men gudskelov så ved jeg nu, at borgen endelig fik
en mørkelov så det blev slut med snagen og med kik
nu håber jeg at blive valgt, så jeg har samme ret
for al den overvågning gør mig pissesur og træt
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”
//Astrid Søe 2014 www.astridsoe.dk Eller noget….
Selfie
Det hele begyndte da Gud logget på
og tog sig en chat, helt ud i det blå
men han var alene og nettet var dødt
og det var begyndelsen før du blev født
“nu skaber jeg lyset og mørke og jord
og planter og dyr og snevejr mod nord
det hele skal spille, random men sejt
fuldt sukkerchok, glem alt om light”
Og Gud styret vildt og knaldede ud
på syvendedagen, med vabler på hud
han spillet lidt minecraft og drak en kop te
“Jeg keder mig råddent, men har en ide”
Så hentet han ler og formet en gut
som snart skulle leve i paradis hoot,
han børstede tænder og pustede liv
og Adam blev levende uden et piv
Men nu var det Adam der gik og var ked
Han syns ikke tiden som single var fed
for han ville date men var kun sig selv
i paradis hotel han var en rebel
Han skifted profil til “det er kompliseret”
og tog sig en selfie mens han blev dubleret
ok så, sagde Gud, og Eva blev skabt
og straks var Adam ganske forgabt
En gudskøn kvinde og hun var nudist
og Adam var tændt ved den første gnist
de snaved en del mellem blomster og bier
og livet var awsome og og funky og lir
Og Gud var tilfreds, de chilled, hang ud
han havde dog lige et eneste bud
hold snitterne væk fra kundskabens træ
men Eva blev fristet en skønne dag
Hun proppet i kæften med slanges på råd
og Adam den kylling, hun lokked – ham åd!
de gumlet og pludselig kom der et rush
“hey, du er da nøgen!” “Ja det er du os”
Og Adam blev vild og googlet på mac’en
om g-streng og hvordan man får sig six-packen
og Eva hun shoppet som det nye sort
og så blev de smidt på paradis port
Astrid Søe 2014
uddrag af Teologi for Teens & Tweens – udkommer før du får set dig om 🙂
Facebook opsang!
Melodi: Den sømand, han må lide – Gammel sømandsmelodi
Den side, den må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den side, den må lide
langt mere ondt end godt.
Beskederne blir færre,
de svinder ind så småt,
– hej, komfaldera, hurra! –
de svinder ind så småt.
de svinder ind så småt.
Før kunne man jo læse,
hvad andre skrev og vil, vil, vil,
før kunne man jo læse,
hvad andre skrev og vil,
men nu skal siden lide,
gebyrer bliver til,
– hej, komfaldera, hurra! –
gebyrer bliver til.
Vil du på siden læse,
så skal du ikke tro, tro, tro,
Vil du på siden læse,
så skal du ikke tro,
det stadig bare kommer
til newsfeed pænt i ro,
– hej, komfaldera, hurra! –
til newsfeed pænt i ro.
Næ, siderne er skjulte,
hvis jeg betaler ej, ej ej,
Næ, siderne er skjulte,
hvis jeg betaler ej
så du må selv fornemme,
når jeg gir lyd fra mig
– hej, komfaldera, hurra! –
Når jeg gir lyd fra mig! –
For selvom det er hygsomt,
at skrive stort og småt, småt, småt,
for selvom det er hygsomt,
at skrive stort og småt,
Så vil jeg ej betale,
men hellere græde snot,
– hej, komfaldera, hurra! –
Men hellere græde snot!
Ja, som det ser ud skal vi sideejere nu betale for at I får vores ord ind på jeres facebook nyhedsstrøm, selvom I har valgt os til frivilligt. Det er jo egentligt godt nok (for facebooks økonomiske udbytte og forståeligt), Jeg tænker dog at jeg vil afstå ra at betale facebook for at bombardere jer med mine ord og bare må håbe at I af egen vilje kikker forbi fra tid til anden – fordi I bare ikke kan lade være ♥
Ordet skaber hvad det nævner 