Tabu ret!

Melodi: Det er så yndigt at følges ad!
Tekst: Astrid Søe, 2 oktober 2011

Det er så yndig at følges ad
for dem, som gerne vil sammen være,
og politikken er barnemad.
og halv om sorgen så tung at bære;
Ja, det er gammen at finde sammen
når grundlagsrammen er nådes ord.

Det er så hyg’ligt at finde sted,
hvor små og store har ét i sinde,
på hotel plaza er alle med
og håber pressen dem aldrig skal finde;
for, det er gammen at hviske sammen
om Sass og Wammen og lægge låg.

Det er så herligt at stole på,
vi har en Helle, som alting mægter,
hun os ej glemmer, nej vi kan få,
en taburet, indtil PET os det nægter;
Ja, der er huller og nye nuller
der slider såler på vejen væk.

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Guds ske lov, har vi frisk fra fad
en ny der skal i bugetterne skære;
Ja, vi kan lære, at selv de nære,
skal armbind bære for lov og ret.

Hver statsminister, vi stemmer på
og giver hjemmel til tabu-retten,
må sande alting kan ikke gå,
når nadverbordet er dækket til tretten:
Det er kun gammen at sidde sammen,
hvor fjedderhammen er ærlighed.

Folketingsvalg – Mere vil have mere!

Tone: Septembers himmel er så blå
Tekst: Astrid Søe.
Til folketingsvalget 2011 med særlig hilsen til de valgflæsks-besatte kandidater iblandt!

Septembers himmel er så grå
men du skal bare vide
hvis det er mig du stemmer på
blir skyer atter hvide,
jeg lover dig dit kryds blir’ stort
for jeg vil styre landet
jeg taler næsten aldrig sort
og jeg kan gå på vandet!

Min ven vil du nu skære for
af flæskestegens side?
jeg lover dig det hele lår
og mer hvis du det gide!
Du får hvad du har ønsket dig
jeg gir dig alt du vælger
og vi skal følges du og jeg
jeg ikke stemmer sælger!

For jo: jeg kan bestemme alt
du tror nok vi er flere?
men jeg har magt når jeg er valgt
og mere vil ha’ mere!
og når du så dit kryds har sat
blir’ alting som det plejer
mit valgflæsk er nu dybt godnat
men jeg har fået min sejr!