Afsæt

Der er afslutningsdebatter der kommer og går

Der er tanker, ideer og kam til dit hår,
Der er folk vi kan vælge og vrage iblandt 
Der er valgflæsk og løfter og holdning med kant 
Men ingen kan løfte et samfund og se
Hvor fremtid blir til

Der er gamle ord der taler om sorrig og glad
Der er stole så tomme hvor sjælene sad
Der er liv der er levet i storhed og fald
Der er statsmand på tinge og folkeligt valg
Men et er at vælges et andet at så
Et frø der kan nå

Der er tider fuld af dårskab og manglende mod
Der er dage hvor lykken er trådt under fod
Der er vidtstrakte drømme der bliver til skriv
Der er grundlov og gerning og blivende liv 
Som fodspor af såler er folkelivs ord
Et afsæt der gror 
//Astrid Søe 2014 #afslutningsdebat #dkpol http://www.livsoplevelse.dk

At vælge samfundet fra og til


Nå men, da jeg stod op i morges nynnede jeg uforvaret “Se nu stiger solen af natmørkt hav” og imens jeg lavede kaffe og tænkte på at jeg havde glemt en vandmelon ude bag i bilen og noterede mig at det rugbrød jeg købte i går var muggent igen! Bager, tag dig i agt, der kommer igen en muggen kunde, – så slog det mig at det løfte jeg gave mig selv engang i fordumstid, bag gravens kæmpehøje, løftet der sagde at jeg hver eneste levende morgen skal tage stilling til om jeg d.d. er en borger. Om jeg kan vælge mig ind i samfundet, tage det på mig, ville det, handle i det. Det løfte tog jeg ikke i dag.

Denne morgen besluttede jeg at i dag, nej, der kunne jeg ikke sige ja til dig, nemme, lattermilde, til tider latterlige, demokratiske ophavssamfund. I dag vil jeg gå gennem dagen uden statsborgerskab, uden indflydelse, bortviske mine krydser og mine politiske ståsteder. Jeg vil vide at jeg ikke hører til, er statsløs, uden for, sat på porten, ligegyldig.
For det er sådan det er at undlade at vælge sig samfundet til. Det er sådan det er at undlade at stemme, at undlade at ville være en del af danmark, eller hvad land du nu end sværger til denne morgen, eller at være afskrevet af samfundet, udenfor, flygtet.

Og i dag vil jeg mene noget om alt det jeg vanligt er ligeglad med, og pisse på den offentlige mening, mens jeg slingrer ned af vestergade, gennem byen en sidste gang, med en blå kings og solen der stiger af natmørkt hav. For det bliver en fremmed dag.

En dag som ufattelig mange på flugt mærker hver eneste dag. At de ikke længere har mulighed for at vælge et samfund til, at de står udenfor, at de er ligegyldige. At deres stemme ikke har ret eller pligt eller lov.
Kære samfund, i dag fravælger jeg dig. I morgen vil jeg atter spørge mig selv om jeg vil dig, som tusind andre morgner.
Måske vi ses.

se også: http://astridsoe.blogspot.dk/2008/08/frihed-under-manglende-ansvar.html 
http://astridsoe.blogspot.dk/2013/08/valg-til-kommune-og-regioner-november.html

Helle Hallo

Melodi: Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Tekst: Astrid Søe –  omskrevet den 2. oktober 2011 

Kigger på mit ur nu du ganske sikkert hjemme
Så jeg “lader” på mobilen for at du kan ringe
nu er det tid, jeg skal belønnes for min stemme
tænker; hvilket ministerium min dag kan bringe?

Ministerposten den er min og jeg er klar
Men det er kun din sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN!

Søndagen den går og her går jeg rundt og gyser
Jeg er træt af “andre emner” der vil  imponere
Jeg’ godt forvirret, tjekker iphone, display lyser
Og ka’ næsten ikke styre temperamentet mere

Jeg griber røret men bli’r stadig holdt for nar
For det’ din dumme sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo

Jeg ved godt du er hjemme
Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg fodrer håbet om en enkelt taburet
Hvis jeg ska’ køb’ den i IKEA blir’ jeg træt!

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg si’r Helle hallo
Jeg vidste du var hjemme
Det var rart at du ku’ ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg lytter til din stemme
det som om jeg kan fornemme
at min taburet er gået’ til Ole Sohn!









Dansk Melodi Grand Prix 1990


Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)