Lille lattermilde måne,
lys foruden skyld og skam,
for i natten må du låne,
kærlighedens fjedderham,
med dit lys der gråner skyen,
går du gennem mørkeland,
og til dagens spinkle gryen
er du månemandsforstand.
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk
Det var kærlighedens gemte
næsten skjulte, nærved glemte
viden om hvad livet kan
uden forskning og forstand
I forstand og tænkte måder
mistes kærlighedens gåder
kun hvor hjertet vandrer frit
skabes vej mod dit og mit
Det blev vår hvor vinter knuer
der kom ånd hvor mørket truer
der blev liv hvor døden lå
der kom lys hvor øjet så
Mellem dem der elsker mildt
ånder våren, længes vildt
luft og vinde, vilje, vej
drøm af dag i dig og mig
Vi blev fri da ånden bandt
fri hvor kærligheden vandt
uden grund og rettesnore
i det sjældne blir vi store
Stilhed svandt og ordet bliver
det der kærlighed opliver
jeg er din, var det du sagde
VI er lyden ladt tilbage
//Astrid Søe 2013
#Valentinsdag
Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære
I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres
Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe
//Astrid Søe 2013
Ordet skaber hvad det nævner 