Skrevet den af ASTRID SØE

Frimærkemanden

Af jord er du kommet, på jord skal du dø og nedsynke oplyst i tanken
og noget var stålfast og noget forsøg, i under og overskudsbanken
for meget har formet og frisat og lagt, et liv på en hylde der hænger
i stuen tilbage hos dem du har vagt, trods det du ikke er længer.
For det at ha vækket og været og vendt, i ord, i bøger i munden
et eftermægle der lever i dag, det lysner i slægter i grunden.

//Astrid Søe 2014
Til Grundtvig

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Jeg glæder mig i denne tid (jul)

Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes fred, der findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.

se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver

for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.

så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når julevarmen kommer

En lille pige holder hånd
og gode mennesker knytter bånd
og skriver julebreve
jeg ønsker dig en glædelig jul
at frihed flyver som en fugl
og lander som din gave

decembermåned gør så glad
et tindrende forundringsbad
af kildevæld der løber
med kærlighed og viljelyst
et ord til dem der mangler trøst
treenigheden støber

velkommen jul, velkommen liv
du standser verdens larm og kiv
kun gladeste ved det milde
du er en gammel melodi
der løber i mit blod fordi
din sang er livets kilde

//Astrid Søe
versetempo lånt af Peters jul…
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

indtaling. Godmorgen, Godmodig, Godnat

Godmorgen, godmodig, godnat.
Klaver: Rasmus Borring. 
Tekst og tale: Astrid Søe 2013

http://soundcloud.com/mors-menageri/godmorgen-godmodig-godaften/s-vQlMm

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

4. Maj

Frihed er lyset der aldrig forgår
År der er sorte vi ikke forstår
Midt i et menneske fred varsler vår

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Fra dannelse til dancake

Der er noget særligt dansk
– jo nu har vi jo ledt længe efter den forstummede danskhed hvis vi regner Dannebrog, Dancake og Danfoss fra, hvad er det så der gør det særligt danske?
Det er vel det vi så smukt har fået i barselsgave – nemlig frihedsarven.
Og hvad er så frihed og det at leve i frihed?
Det er ansvaret for andre menneskers ret til forskellighed.
At vi kan rumme hinanden som vi er, med holdning, levevis, tanke og tro.
Det frisind fik vi i gave som folkearv. 

Vi havde forud for friheden ofret mange kloge gode mennesker undervejs, kæmpet og groet i dannelsen af menneskesynet.
Vi har fortsat en folkearv at tage vare på, at værne og skatte.
Vi er fortsat et folk indgroet i frihed.
Vi skal til stadighed finde menneskeværd i frihed og i det at turde hinanden måde og forstand.
Dannelse til livet er dannelse til menneskeværd.
Dannelse kommer alle steder fra, fra opdragt, fra skolen, fra samfundet, fra jobbet, fra fritiden fra mennesker iblandt.
Vi kan ikke risikere at miste dannelsen fordi vi ønsker et mere strømlignet samfund.
Strøm er til for maskiner, ikke mennesker.
Strøm er forbindelsesledet mellem elektronik og kraft – men ikke forbindelsesled mellem mennesker.

Da skal vi forskel kende,
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn,
men som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel

Sådan skrev Grundtvig og tydningerne er mange men klare.
Vi skal lære at skille ad hvad der er menneskenært og mennskefjensk.

Vi står midt i en ombrydningstid – og det er kun godt, for dem der tør brydes med tanker om vores fælles samfund og tiden vi lever i.
Vi laver statestik over vores mål og med, vi regner på forstanden, udmåler metoder, indregner tidsforbrug, uddelegerer snot og skæg og indavler vores politiske virke.
Vi driver driftigt rovdrift på ensretningen og pruduktudvikler børn og unge i en sådan grad at de bliver målt i tal og talent. Facit for mennesket er et mål vi tvinges mod, konkurrencen er hård, verden snører garnet sammen, krisen kradser og kannibalisen/kapitalismen har fået færden af det.

Vi optimerer barnets ensformning ved at give dem heldagskoler hvor vi til fulde mål kan målrette effektiviteten og retningen så normalgruppen får en ledetråd der passer til samfundsretningen.
Vi får en lagervare af dancake der holder ganske længe i systemet og effektivt kan stables i samme indpakning, men som vil smage ene hver gang.
Mormors hjemmebag vil blive en mangelvare.
Al ros til de dygtige lærere og pædagoger vi har i skolerne, men de skal ikke stå med hele livets dannelse alene.

Vi ønsker at globalisere, at vores unge møder livet med verdensvendte globale briller, men lærer dem i heldagsskolen at de ikke skal ud og lave venskaber på kryds og tværs, men kun lege med den fra skolen. Hvordan nu med det opdrag der gav barnet verdenssyn? At vi legede på tværs og fandt sammen i foreningslivet, i legen på gaden eller på besøget på museet og biblioteket?

Vi vender friheden og fritiden ryggen i målsætning om enshed.

Hvad er et dog ved den frihed der er så farlig, må man spørge sit samfund om – siden vi i udstrakt grad forsøger at beslaglægge den i de generationer der er på vej?
Friheden giver frirum, til tanke og tillid, til tro og til egne fornemmelser for verden.
Frirum giver kreativitet og tankespil.
Er frihed farlig? Nej, den er arven vi har kæmpet for i tusind år.
Øvet os i gennem dannelse til livet.
Skolen er vores vidunderlige afsæt, men ikke et helt liv.

Livet skal andet end skole os i retninger forudbestemt af lovtermer og protokoller.
Skolen for livet er afsæt i det hele menneske, mennesket der tør vælge sig ind i sin samtid, der kan regere selv i eget liv og kan sætte formel på friheden.

Og skal vi, danmark, klare os i fremtiden har vi brug for børn og unge, mennesker i det hele taget der tør tænke kreativt.
Der kan tænke selv uden at have pædagogen i baghånden, eller kun kan lege under overvågning.

Vi skylder vores børn at give dem fritid og frihed i barselsgave. Vi skylder os selv at huske på forskelligheden og frisindet som den dyrebareste arv vi har.
Vi skylder vores omverden at vise at bæredygtighed ikke kun omhandler klima og kludetæpper af produktion, men bæredygtighed er også at bære barnet mod livet på dygtigste vis – i frihedens navn.

Frihed er det bedste guld: Ja, frihed giver rigdom, ikke blot for den enkelte, men for samfundet og for statskassen.
//Astrid Søe 2013
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Fri

Fri er den der bærer selv
Livet, verdens arv og gæld
Fri er den der strækker sig
For at følge dig på vej
Fri er du der knuger hårdt
Den der tabte og gik bort
Fri er du der åbner op
Vinden, tanke, sind og krop
Fri er den der råder stolt
Der hvor alting bliver koldt
Fri er du i friheds tro
Livets eget stille ro

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Mødested

Der er noget i det fælles der kan flytte, fare vild,
der er noget der kan dele, noget andet tænder ild.

Der er skikke der er vandret gennem munden i et ord,
der er levevis der smitter og blir del af der du bor.

Der er måder vi kan mødes, enten kærligt eller slet,
der er brød som vi kan dele, så enhver kan blive mæt,

Der er tanker der må leve, uden sprog og uden mål,
der er mennesker der brænder på et evigt hadets bål.

Der er liv der mister pusten, der er tvang og drab og mord,
der er had til andre måder der er frygt hvor troen gror.

Der er folk der holdes nede, med en kold og kynisk magt,
der børn der bor på gaden, sover ej men holder vagt.

Der er verden fuld af ælde, med et fællessprog der sir,
det at være, er at rumme, ta imod hos den som gir.

Dele ud hvor alting rækker, byde ind med mod og håb,
finde ro med andres gåder, i kulturens fællesdåb.

Der er møder hvor vi favner hvor vi finder dit og mit,
i det favntag fødes livet og vi går det første skridt.

Der er dig og dine måder at gi livet vid og vær,
i det spor du tar, er vejen til et liv hvor fred er nær.

//Astrid Søe 2012
melodi: egetræet tunkt af alder eller jorden drejer om sin akse.

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Fri mig for friheden!

Samfundstendens: vi er nu nået til FRI- plejehjem, mens vi har set friskoler og fribørnehaver skyde frem med fornyet kraft de sidste 10-15 år. Altså institutioner der er skabt af ildsjæle rundt om uden om systemet. Tendensen er stigende og tydelig. Som samfund er der både noget rigt og fattigt ved de mange tiltag. De fortæller om et samfund der ikke har magtet at bevare nærsamfunds tanken og ikke

har råd til de mindre sammenhænge. Hvor kommuner nedlægger skaber borgerne selv nye steder.
Retorisk har vi mistet noget med navngivningen FRI skole/børnehave/plejehjem, for vi siger med ordet FRI at værdien er at være fri af skæbnefælleskabet ikke skabe nye vilkår i skæbnefælleskabet. Da friskolerne oprindelig blev støbt var det det pædagogiske og læringsmæssige setop, der gav mening til frihedstanken. Fritænkere.
Nu bliver alt der skabes af civilsamfundet navngivet: FRI…
Det koster i forståelsen af hvad det er at være del af et hele og et fælles samfund. Det koster når frihed bliver et modeord som mesterhak og bagt uden stråforkorter!
Frihed er en tanke om at sætte noget eller nogen fri fra eller til noget. Og vores samfund ( siger vi) er bygget på frihed og demokrati. Men det øjeblik vi “går imod” den offentlige mening bliver vores projekter stemplet med ordet: FRI.
En skole der opstår i en nedlagt folkeskole bliver ikke fri af at genopstå som folkeønske. Den er stadig skole for de selvsamme børn med ofte de selvsamme lærere og det ændrer ikke friheden at give et frihedsnavn. Friskolen er en tankegang – ikke en oprørssang mod stat og styre, finanskrise og kommunalbesparing.
Måske vi skulle få set lidt på hvordan vi behandler ordet frihed nu om dage.
Det er fattigt at stemple vores samfund som så ringe at alt der skabes udenom er det eneste der er “godt nok” til at få frihedsstemplet! Jeg holder så uendeligt meget af de gamle tanker der skabte vores mulighed for at skabe skoler med fritanke, som var Kold og Grundtvigs ide bag.
Den sorte skole med terperi og udenadslære skulle have en modpol i friskolen med fantasi, følelse og frisind. Her var det selve børnehøjden og pædagogikken der var frirummet, ikke pengepungen eller samfundskrisen.
Pas på gamle Danmark at du ikke snubler i dine ord. At du ikke mistolker hvad frihed er. At du ikke giver frihed tydninger der ender som “inde og uden” for samfundsrammen.
Det øjeblik er vores folkearv og nordiske opdrag ude og vi ender i et indsnævret forbitret systemsamfund splittet og misforstået over tid – mens sproget tilpasser sig noget helt skørt: At frihed ikke er at være medborger, men modborger. At samfundet er ufrit og noget vi frigør os fra når vi skaber lokalsamfundsmuligheder.
Det ville glæde mig om den siddende regering ville tage et par dage ud af kalenderen og læse op på vores historie, på samfundet, på den nordiske mulighed og tanke og overveje hvad frihed er? Om frihed er at være sammen, at stå fælles om en sag eller et land med mangfoldig tankegang eller om frihed er at fravælge landets sag og vilkår.
Når vi taler folkeskole kontra friskole skal vi huske at der gælder samme krav om output i eleven – det har loven bestemt – men måden vi møder eleven læringsmæssigt har hvert sit setup ( hvis der er tale om en grundtvig/Koldsk skole) friheden er altså en grundtanke i pædagogikken – ikke et forblæst ligyldigt prædikat vi klasker på skoler der overtages af forældrene.
Et friplejehjem er ej heller mere frit fordi det drives privat. det er blot: privat! Men vi er blevet smølfeblå bange for at kalde noget for privat!! hvorfor? fordi det indikerer et skel mellem stat og folk. Staten har opgivet noget og borgerne tar over, uden om staten. Altså: De FRIE (!) markedskræfter! Det lyder borgerligt <— yep – der var det: ordet borgerligt, men her er ordet borgerligt et udsagn om at borgerne går imod en statsligt beslutning.
Hvad er et samfund egentligt hvis vi er borgerne mod staten? Hvis splittelsen går på hvem der har retten til at drive menneskeinstutioner? Det er jo der striden står. vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, hospitaler. alt der er for mennesker er en statsopgave eller er det?
Privatiseringen er et udtryk for at nogle borgere mener de har en anden opskrift at skabe menneskerum i., men husk nu bare at kalde det privat! Ikke fri!
Ja fri mig for frihedssnakken – den er forvrøvlet og hører ikke hjemme om sten og mørtel, bygninger der skifter hænder og ledelse.
Frihed er et begreb vi skal danse varsomt med. det øjeblik frihed bliver et skel i samfundet har vi tabt det hele. Det øjeblik er vi ikke længere et samfund, men sat helt på spidsen: en arv-art af et diktatur/statsvælde med borgerne som uartige ulydige Robin Hood frihedskæmpere der går imod styret og statsmagten. Jeg vil IKKE være fri af staten – jeg vil være fri som stat – som samfund!
Ja sgu og godmorgen vintertid!
 
//Astrid Søe 28. oktober 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Frihed er…

Frihed er at binde op,
hvad der snører mund og krop,
så i ord og håndelag,
frit vi færdes dag for dag.
Løs du kun det røde bånd,
for det strammer om din ånd,
halsen løst og livet med,
da kan frihed finde sted.
Livets røde tråd er til,
som en rettesnor der vil,
vise frit hvad vej vi går,
ikke snage, skabe sår,
ikke baste eller binde,
nye spor at se og finde.
Fri din ånd hvis modet bær,
da er kærligheden nær.
Hvad er folkelig i grunden?
Det at være helt ubunden!

//Astrid Søe 2012
Hilsen til den Gamle Grundtvig…

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

En sang til "Det forsømte forår"

Melodi: Er lyset for de lærde blot, Thomas Laub, 1919
Tekst: Astrid Søe 2012

Er stenen flyttet af en hånd,
der kaster eller knuger?
er bålet tændt af kærlig ånd?
er flammen en der truer?
er livet vendt mod verdens tro?
er døden en befrier?
et forår giver ingen ro,
når hele verden tier.

Er det vi skabte uden krop
når ingen har en stemme?
Det tavse sprog det siger stop
og fremtiden fornemme.
Et demokratisk folkefærd
er fejet over kloden
at sige fra, gir livet værd
for nu er tiden moden.

Der går en mand med store ord
og summer livet sammen
en melodi af folkemord
er fyld i fjedderhammen.
En krop der ligger kastet bort
i søgen mod det frie
når holdning mødes hårdt mod hårdt
et forårs indre krige.

Et land er gammelt, et er nyt
men mennesket forbliver –
stå fast i det og lær og lyt
det mod og mening giver.
Tag føjeligt en andens hånd
og find det sprog der vinder
sæt fri og løs det stramme bånd
til friheden den binder!

http://www.astridsoe.dk