Min rokketand er min barnetro
for lige under den der gro
en ny som jeg kan bruge
den rokker som en rullesten
fra graven rulled du jo en
for intet kan dig kue
Min rokketand sidder løst og skråt
snart går den løs og det er godt
den klikker på min tunge
selv gav du slip og genopstod
fra korset som din kindtandsrod
og ånde i din lunge
Min rokketand faldt pludselig ud
midt i en salme om min Gud
og æblet fra din have
men ud af dig opstår en ny
i påskemorgensolens gry
taknemlighedens gave
Det sker jeg selv får øje på
at livet næsten går i stå
og føles lidt alene
så kan jeg pludselig huske på
at der er noget jeg kan nå
så intet føles ene
Jeg kan ta’ fejl og blive væk
en gåde, som et brev med gæk
gul som en påskelilje
men du sir’ pyt, tage dagen på
og husk mig, i det himmelblå
opstå som påskevilje!
Jeg kan tag’ fodbad og bli’ ren
og vifte med en palmegren
og samle mine venner
ta’ kage med og dele ud
det er mit påskestjerneskud
et lys i dig jeg kender
Jeg kan fortælle hvad jeg tror
og vide at du tror mit ord
og turde meget mere
og jeg kan spørge alt jeg vil
det er at høre troen til
at høre til blandt flere
Melodi: Livet er en morgengave – noget om helte.
Kan også synges på: “Jorden drejer om sin akse”, “Noget om helte” og på “Nu går våren gennem Nyhavn.”
Der er sjældent store løfter
garanti og sikkerhed
der er afgrund, dyb og grøfter
der er løvfald i dit bed.
-Det er der du løfter modet
ser at dagen gryr og gror
det er der du mærker blodet
og blir til i delte Ord
–
Når du deler skam og skylden
når du rækker ud af dig
vil du inderst mærke fylden
du er broer, du er vej.
-Du kan tage, du kan give
du kan tie, du kan dø
men med nadverbrødets skive
er du aldrig blot en ø.
–
Du har ingen hast i livet
du har tid og rum og klang
heller ikke ta for givet
du er både ret og vrang.
Hvad er opskriften til livet?
Hvad skal vælges til og fra?
du er set og mødt og givet:
Helligånd og himmelfar
–
Du skal gå og du skal løbe
skævt og lige som du vil
du er ikke en amøbe
undervejs så blir du til.
Du skal ikke ballancere
livet det er ingen snor
for dit værd er meget mere
du fik plads på denne jord.
–
Byg af kærligheden broer
der kan bære fællesskab
glem nu alt om metaforer
overflade, egotab.
Sammenhænge avler livet
værn om håbet, lad det gro
håb og kærlighed er givet
du er favnet i din tro.
Tro og håb og kærligheden
holde hånd og håbe alt
række hen i evigheden
prøv at lyt, der bliver kaldt
“men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!”
Vi har fælleskab i verden
dagligt brød og gådeliv
og du følges i din færden
liv er gaven, gå og giv
“men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!”
Børnesalme – melodi og noder undervejs fra komponisten 🙂
Høstsalme
melodi: Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
Nu falder frugten nådigt ned og møder jord igen
et håndtryk fra naturen, opstandelse og ven
og knæet bøjer sig mod jord og løfter livet op
en ring af evig troskab en grænse uden stop
Ved marken læner træet sig mod vestenvind og kuld
og roden blotter livet og letter på sin muld
kastanjen lyser fuld af håb og kalder leg og ly
jeg kravler mellem grene og bliver barn på ny
I alt jeg fik og længtes mod, i høstens gavn og giv
var modet til at råbe, kom ind, min ven og bliv
du gik på vejen mellem ord og ledte efter mig
jeg høstede den lærdom, at jeg i alt er dig
At kende og at høres ved, imellem sprog og ånd
at løfte nogens skæbne og løsne stramme bånd
at give fred og huse liv og gøre dagen stor
at holde om hinanden i fælleskab og ord
Nu takker jeg for alt jeg fik, og længsler der blev mødt
forskellighed og vilje til både blankt og stødt
og når nu hylden kaster i velsignelse sit bær
så kan jeg atter sige; størst kærligheden er.
//Astrid Søe 10. september 2015
Ordet skaber hvad det nævner 