Grøn er vårens uklippede hæk!


Tekst: Astrid Søe, 2013
Melodi: Niels W. Gade, 1851 Grøn er vårens hæk.
Vokset er min hæk, 
mens jeg kigget væk,
Naboen har sendt mig onde blikke.
Somren er så ny,
Regn fra morgengry,
Hækkesaksen må jeg lade ligge.
Posten banker på,
Han kan ikke nå,
Med sin arm igennem hækkens blade.
Postkassen er væk,
I min viltre hæk,
Han får en kaffe, før jeg får mer ballade!
DMI sir sol,
Hud og sommerkjol,
Så i morgen må jeg glatbarbere.
Hækkens fulde skæg,
Til en lodret væg,
Så min ligusternabo kan smile mere.
Hov, et fuglebo,
I min hæk har ro,
Ungerne er endnu her i reden.
Glemt er saks og kniv,
Her er fundet liv!
Hækkefascisten skruer vist op for vreden.
Klip en hæl og tå,
Sko der er for små,
Vis respekt for os der hækken freder,
Hækken står for tur,
Efter kukkeur,
Grønt er godt for sjæl og for syn og reder.
😉

Vår vers

Udefra er euforien
ikke ganske at forstå
alle nynner melodien
store smil på må og få

Havestole skifter farve
hækken spirer himmelhøj
jorden flyttes af en larve
væk et vintrens lag af tøj

Udefra tæt ved ækvator
findes ikke skift i vejr
solen kendes som diktator
vinter findes ikke her

Kender ikke eurorien
når det atter bliver vår
kærlighed til blomst og bien
kun vi nordboer forstår

//Astrid Søe