Astrid Søe 2018
Sang til samtiden
Astrid Søe 2018
Sang til samtiden
Vi skal huske at leve, det sir vi så tit
Jeg ser dem der rejser i tiden
jeg ser gennem dage og år
men du er den eneste ene
for hvem hver en time er vår
Jeg kender din tvivl, dine kanter
jeg kender dit blik og din sang
men du er den eneste ene
der holder mit hjerte igang
Jeg sidder på kanten af livet
og finder en sten der er rund
men du er den eneste ene
der planter et kys på min mund
Der nogen der kæmper for livet
der krige og kampe og vold
men du er den eneste ene
der varmer når kloden er kold
Jeg mærker din lyst og din længsel
en kærligheds vilje i dig
for du er den eneste ene
der ved hvad der egentlig er mig
//Astrid Søe 2014
Jeg mødte dig uden uden for nummer
i køen til livet såmænd
du blev hvad kun Phi ene rummer
en evighed atter igen
Jeg kysset din mund og din hage
jeg spiste dit ord og din frugt
du blev til min paradishave
og paradis bør blive brugt
Du satte et træ der slog rødder
du plantet erindring og vær
og du var mit smør på min krydder
så snublende jublende nær
Du skænker i kopper af ælde
og kanter der har fået skår
for alt der er brugt kan fortælle
at nuet blev født af i går
Melodien kommer snart på en kanal nær dig 🙂
Der er klumperne i sovsen,
der er dryp på lokumsbræt,
køleskabet er fra Skousen,
men jeg kører ikke træt,
selvom vasketøjet flyder,
bordet ikke tørres af,
er det nu alligeveller,
dig jeg holder meget af.
Der er glemte bryllupsdage,
der er indkøb uden vid,
der er kaffe, der er kage,
der er spild af rum og tid,
men det gør sgu ik så meget,
for du sender mig et smil,
sådan skævt og helt dit eget,
som en kærlighedsventil.
Der garagen fuld af skruer,
Black and decker til halvfjerds,
og en gæld der går og gruer,
en halvfærdig kryds og tværs,
men hvem drømmer vel om brunsvir’,
når du er mit et og alt,
sådan en man altid tilgir,
du jo den som jeg har valgt.
Der er hul i tag og træsko,
der er hængerøv og vom,
der er larm og ingen madro,
for du lader ik som om,
at forstå at det du flytter,
med det ene; du er dig,
det sgu nok fordi det nytter,
lige for sådan en som mig.
Melodi: Livet er en morgengave.
Tekst: Astrid Søe 2013
I Danmark et sted i morgentrafik,
med hverdag og “skynd dig” og stress-nær,
kom andefamilien som det er skik,
på række og rad og gav nærvær.
Der er noget roligt ved vraltende kræ,
ved slægt følger slægt over vejen,
at værne hin-anden i ro og i mag,
for tiden den er jo din egen.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
Næh, hvor er det altså høfligt, ganske pænt og tak for det
//Astrid Søe 2013
#Lørdagssøndag
www.livsoplevelse.dk