lnternational Data Protection Day –

When Hacking Becomes a Violation of Name, Business, Trust, and Human Rights

(written on International Data Protection Day)



I have spent my entire life choosing trust.

Trust in people. Trust in systems. Trust in society.

Building relationships, a name, and a business on openness and integrity.


When that trust is broken through hacking, it is not merely a technical failure. It is a profound personal betrayal.

Having accounts taken over on platforms such as Facebook, Instagram, Microsoft, and Shopify means, in practice, losing control over both one’s personal name and one’s business name. Communication, posts, commerce, and relationships continue outwardly as if it were still me.
But it is not.


To the outside world, it appears as though:

-I am making statements I never made
-my business is acting or defaulting without my knowledge
-I am responsible for actions over which I had no control

At the same time, I am left powerless, unable to regain access despite documentation, reports, and repeated attempts to seek help. The trust I have lived by and built my life upon is turned against me.


When crimes are committed in your name
The legal consequences are severe. When criminal acts are committed in your name, the burden of proof often falls on the victim. You are forced to explain, document, and defend yourself — not for something you did, but for something you did not do.


You are left in a legal limbo:

-without access to evidence
-without control over your identity
-and without certainty that the world will distinguish between perpetrator and victim
The consequences can be long-lasting and devastating — personally, financially, and professionally.


Human rights do not stop at the login screen
The rights to identity, privacy, property, work, freedom of expression, and reputation are fundamental human rights. International Data Protection Day reminds us that these rights also apply in the digital world — and that protecting personal data is, ultimately, protecting people.



To Facebook (META), Microsoft, and Shopify:

You are large international corporations with immense power and reach. With that power comes responsibility. You do not merely manage accounts and data — you safeguard human identities, businesses, and livelihoods. That responsibility must be taken seriously.



To law enforcement and authorities:

Hacking and identity theft are not minor IT issues. They are serious violations that demand real action and meaningful protection for victims.



To the public:

A name and a profile do not always speak with the right voice. When something feels wrong, it often is.

I will not give up the fight
I will not give up the fight for my name.
I will not give up the fight for my business.
And I will not give up the fight for my reputation.


No one should be expected to silently accept the misuse of their identity while systems fail and large international companies look away. Trust is the foundation of society — and when it is broken, we all have a responsibility to respond.

This is not only about technology.
It is about human dignity, legal protection, and accountability in the digital age.


Astrid Søe

Indlæg på dansk:

Når hacking bliver en krænkelse af navn, virksomhed, tillid og menneskerettigheder

Jeg har brugt hele mit liv på at vise tillid.
Til mennesker. Til systemer. Til samfundet.
På at bygge relationer, et navn og en virksomhed på åbenhed og ordentlighed.
Når den tillid brydes gennem hacking, er det ikke bare et digitalt sammenbrud. Det er et dybt personligt svigt.

At få overtaget sine konti på platforme som Facebook, Instagram, Microsoft, YouSee og Shopify betyder i praksis at miste kontrollen over både sit personlige navn og sit firmanavn. Kommunikation, opslag, forretning og relationer fortsætter udadtil, som om det stadig er mig.
Men det er det ikke.

For omverdenen ser det ud, som om:
• jeg udtaler mig på måder, jeg aldrig har gjort
• mit firma handler eller misligholder noget uden min viden
• jeg står bag handlinger, jeg ikke har haft kontrol over

Samtidig står jeg magtesløs, fordi jeg ikke kan få adgang igen – trods dokumentation, anmeldelser og gentagne henvendelser. Den tillid, jeg har levet mit liv efter, bliver vendt imod mig.

Når kriminalitet begås i dit navn...
Det juridiske problem er alvorligt. Når der begås kriminalitet i ens navn, efterlades man ofte med bevisbyrden. Man skal forklare, dokumentere og forsvare sig – ikke for noget, man har gjort, men for noget, man ikke har gjort.

Man efterlades i et retligt tomrum:
• uden adgang til beviser
• uden kontrol over sin identitet
• og uden sikkerhed for, at omverdenen skelner mellem gerningsmand og offer

Konsekvenserne kan være langvarige og ødelæggende – både menneskeligt, økonomisk og professionelt.


Menneskerettigheder stopper ikke ved login-siden
Retten til identitet, privatliv, ejendom, arbejde, ytring og omdømme er grundlæggende menneskerettigheder. Når digitale platforme ikke handler hurtigt og ansvarligt, svigtes disse rettigheder i praksis.

Til Facebook, Microsoft og Shopify:
I er store, internationale virksomheder med enorm magt og rækkevidde. Med den magt følger et ansvar. I forvalter ikke bare konti og data – I forvalter menneskers identitet, virksomheder og livsværk. Det ansvar skal tages alvorligt.

Til politiet og myndighederne:
Hacking og identitetstyveri er ikke tekniske bagateller. Det er alvorlige overgreb, som kræver reel handling og beskyttelse af ofre.

Til offentligheden:
Et navn og en profil er ikke altid den person, der taler. Når noget virker forkert, er det ofte fordi det er det.

Jeg opgiver ikke kampen

Jeg opgiver ikke kampen om mit navn.
Jeg opgiver ikke kampen om mit firma.
Og jeg opgiver ikke kampen om mit omdømme.

Ingen skal stiltiende acceptere at få deres identitet misbrugt, mens systemer og store internationale firmaer vender blikket væk. Tillid er fundamentet i et samfund – og når den brydes, har vi alle et ansvar for at reagere.

Det her handler ikke kun om teknologi.
Det handler om menneskelig værdighed, retssikkerhed og ansvar i en digital tidsalder.

Astrid Søe

Juleevangeliet 2019

Og det skete i de dage at der skulle leveres ny finanslov, den første finanslov efter at Mette var blevet statsminister. Og alle partier, interesseorganisationer og borgere drog ud for at påvirke udfaldet.
Imens var der en stilladsarbejder der hed Joseph, han havde før været tømrer, men han var gået ned med stress over et IKEA møbel han skulle salme med deres manual og havde derfor skiftet job. Han havde tidligere erfaring med stilladser til babelstårnet og mente derfor at han nemt kunne glide ind i sjakket, selvom han ikke havde overenskomst.
Joseph havde scoret på tinder, han havde eller været single længe, men han havde under sit sabatår på højskolen i Ollerup sunget en grundtvigsalme der viste han noget om ”Det fælles bedste”. Nu tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde, sang de. Tinder! Og som sagt så gjort, Joseph indskrev sig på tinder og de blege kinder glødede da også så snart han swipede en chick der hed Maria. En gæv vestegnspige der gik på FGU. Det viste sig godt nok at hun allerede var gravid med en anden, men for Joseph betød det ikke så meget for han var stor fan af regnbuefamilier.
De flyttede sammen og det blev hverdag, hver dag!
Maria, hans forlovede var taget i Føtex og havde købt en blå flyverdragt med dinosaurer og på bonnen stod der forkyndt at den var til drenge. Hun gik straks hjem til Joseph og sagde at det var blevet hende forkyndt at kun skulle føde en dreng. Helt uden at scanne bonnen fra Føtex.
Joseph der kom fra en meget rummelig familie syntes nok at det var lige lovligt umoderne at definere barnets køn, når nu man havde ret til selv at vælge, men Maria holdt på sit.
Ikke så længe før Maria skulle føde fik Joseph og Maria besked om at deres boligblok skulle rives ned fordi den lå en ghetto. De skulle derfor flytte og det skulle være hastigt. Det var ikke helt nemt at finde en ledig bolig og de rejste derfor noget rundt og ledte efter ledige lejeboliger og imens de ledte gik vandet og Maria og Joseph bankede på døren hos kommunen, men de havde ikke nogen ledige boliger og henvist dem til nogle barakker og her fødte Maria en lille dreng som hun straks svøbte i den blå flyverdragt med dinosaurer på.
Imens var der endelig nået enighed om finanslovsforhandlingerne og Wammen stod frem for pressen der havde ventet dag og nat og holdt vagt ved Christiansborg og erklærede hvordan husholdningsbudgettet skulle forstås – Først blev pressen grebet af stor frygt fordi de ikke havde adgang til regnearkene i Excel, men Wannem sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag forkyndes der at der kommer bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver.
Og alle svarede; Wammen!
Ikke længe efter bankede det på barakkens dør og udenfor stod pressen og spurgte ind til deres reaktion på de forbedrede normeringer til deres lille ny.
Jo, mumlede Joseph, det får et like.
Og Ikke længe efter det bankede det igen på døren og udenfor stod kamelen Ali, som var skredet fra sin elefantven i zoo og på ryggen af den, sad selveste Nicolai Wammen, som kom for at skænke den lille familie både bedre normeringer, børnepenge og fri barsel til selvstændige.
Maria og Joseph var lykkelige. Maria levede af sin instagramkonto hvor hun delte billeder og fortællinger om hendes liv som mor og alle hverdagens oplevelser med sin dreng. Da hun rundede 2.000.000 følgere, ringede selveste Mark Zuckerberg og tilbød hendes dreng sin egen konto, og sådan blev det. Drengen fik også en ok kontrakt med Ecco sko om at promovere deres sandaler på sin instagram. Selvom familien var lykkelige, blev det alligevel for meget for drengen med al den opmærksomhed og han endte med at hænge ud med en bande, de var vist 12 foruden ham selv og kom i kontakt med SSP fordi særlig en af dem var indblandet i hvidvask og bestikkelse, siges det.
Da drengen blev voksen, meldte han sig til et tv-program der handlede om at finde sine ukendte forælder og de fandt også faren, der havde en ledende stilling på Sky-News.
Men det hjalp ikke drengen stort da han stadig, som influenser på de sociale medier, blev beskyldt for at sprede løgne og efterfølgende mistede en del følgere. De sidste tre år gik han offline som hjemløs og solgte ”hus forbi” Han blev korsfæstet af sladderbladende i en alder af 33.
Og så vidt vides hænger han ud endnu.