Frossen jord på Golgata
Hovedskal af ælde
Myter gror imellem lag
Lidelse fortælle
Udmålt mellem ånd og ord
Kors af hånd og handling
Skrift og bog er ene spor
Tyder om forvandling
Uden ondt forstås ej godt
Lys beror på mørke
For at kende forskel blot
Vand hvor der er tørke
//Astrid Søe 2013
#Langfredag
Melodi: livet er en morgengave.
Man kan give folk en finger,
Kaste håndtegn, vinke væk,
pudse glorien, og gro vinger,
bag en grøn ligusterhæk,
slå et slag for salmebogen,
tordne ord til mand og Gud,
men en torden kan jo ende,
med man selv må stå for skud.
Det er “synd” for ham der præsten,
som erkender syndefald,
røde læber, frække øjne,
politik som engangsknald.
Skal man tage magt og vælde,
fra de hulde piger små?
Rynkecreme og ind med ælde
bør de så i Burka gå?
Er det fortsat det der gælder?
Er en kvinde bare kød?
Hushold, køkkenfrikadeller,
føde børn af moderskød.
Når Maria Magdelene,
er ved magten og tar fat,
da vil munken ganske ene,
drømme i den hede nat.
Politik som sex og syndig,
gammeltestamentligt bavl!
for en kvinde bliver myndig,
demokratisk – uden savl!
Ta og pak det syn på duller,
deres øje, mund og hånd,
for du får den kolde skulder,
mandehørm foruden ånd!
//Astrid Søe – Marts 2013
www.astridsoe.dk
Kommentar til: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5270049.ece
Til Søren Aabye Kierkegaard
200 årets fejring.
(æstetikeren)
Selvet som beset,
Hvad er hændt og sket?
Livet det er fyldt med valg og veje.
Lotto, lommeuld,
Flasken den er fuld,
Livet det må på vægten sig lade veje.
Jeg vil eje mer,
Eje alt jeg ser,
Livet det skal fyldes til det springer,
Fest og faldera,
Jeg er altid klar,
Kaster mig ud i livet og det, det bringer.
(Ironikeren)
AK, det er for let,
Sikkerhedens net,
I kan alle stå på lige rækker.
herrer der gør kur,
lemminge kultur,
Øve i takt og tone mens theen trækker
Fest sku der jo til,
Se mig, – rænkespil!
Skuespil og latter gennem gaden,
Kækt at gøre nar,
Se hvor dum jeg var,
Levet et liv så ganske i overfladen
(Etikeren)
Stå og vær og vid,
Elsk kun hver en bid,
Livet det er nært og tæt på tanken,
Jeg står ved mig selv –
Men alligevel,
Er der en angst dybt inde i hjertets banken.
Fyldte jeg min dag?
Stred jeg for min sag?
Har jeg givet nok og kan jeg skylde?
Jeg blir hul og tom,
Hvad er livets dom?
Hvor kan jeg søge mer for at finde fylde?
(Det religiøse Stadie)
Gud, du gav dit kød,
Syndefald og død,
Rakte os din ånd med tillidshænder.
Korsets kraft og kald,
Hjertets rette valg,
Ind i et paradis når livet ender.
Kend dit eget DU,
Lev i dette NU,
Vær i sjæl den sande ånd og ære,
Gå i livet IND,
Bed og elsk og FIND,
Så er din byrde ej så tung at bære.
Gør klar tl at fejre endnu en indvandret skik, nemlig Mortens aften. (Martin bisp) som også reformatoren Martin Luther er opkaldt efter. Og i den forbindelse hyggetænker jeg lidt på de nye 95 teser der i 2012 bør slås op på kirkeporten med nye måder at finde frem og tilbage i de religiøse stridigheder der råder nu om dage. Debatten om homovielser, juletræer, Eid, frikirker, kirkeskat, religionskultur og multireligiøse samfund. Jo en tese eller to kunne vi nok godt trænge til – midt i debatten og nej og ja bispehatten 🙂
Det er sandt at livet finder
stille steder at gå hen
det er sandt at livet vinder
alt vi tabte, hos en ven.
Det er sandt at døden kommer
som en sum af alt vi så,
inden livet går fra sommer
ind til himlens stedseblå.
//Astrid Søe 2012
Jeg kender så mange der græder i smug,
men tårer så skjulte som sindet,
de tror det er sådan i skik og i brug,
man handler i sorgen og mindet,
Jeg kender et folk der passerer forbi,
en anden der står midt i døden,
et folk der for sorgen hellere er fri,
og frygter før alt, aftenrøden.
Jeg kender et land, hvor en gråden er guld,
hvor sorgen er åbent tilstede,
i landet hvor døden os skaber til muld,
er åbenhed mindernes kæde.
Gå over en gade og kryds hver en vej,
gå menneskesorgen imøde,
for hvergang det smerter i andre end dig,
vil alle menneske bløde.
Jeg kender en mand der græder idag,
en mand der har tårer for livet,
en mand der blir stærk og slet ikke svag,
for kærlighedssorgen er givet.
//Astrid Søe 2012
Tone: Hvad var det dog der skete “Den blå anemone”
Hvad tog den milde sommer
i åndedrag af lyst og nød,
sorrig og glæde kommer
i ånd, i sjæl, i kød.
Hvad fandt du midt i midnatssol?
Et løfte fra en hane gol.
Frimodigheden famler;
i Ordet alting samler
en flig af skaberler
Befal kun dine veje
som frugtbarhed i livets lund,
skønt intet kan du eje,
kun kysse med din mund.
En helt forsagt stilfærdig dag
foranderlig i flere lag,
og det at turde ville
at være ganske stille
i nye ord der kom.
At holde ord for livet,
er givetvis et løfte værd,
som sjældent er os givet,
men bringer altet nær.
At virke ind i andres sted
og tage, uden omsvøb, med
på vej mod sol og kulde,
når kampestenen rulle
er Ord til livet selv.
Forbind den store klode
med gode minder – virk og vær!
For hives op ved rode
kan intet, man har kær.
En hånd, der fletter kærlighed
og hvisker blidt: kom nær – bliv ved!
At stå ved åndens kilde,
og råbe at man ville:
ALT kærligheden ser.
Astrid Søe.
I hånd og ord: Til min ven og Valgmenighedspræst Claus Kaas Johansen, Sdr. Nærå Valgmenighed. Ved din afsked 3. juni 2012
Mens solen danser morgenvals,
og ind i sommertiden,
og kaster sig om jorden hals,
med kys og sommerviden,
så ser jeg mellem stråleglans,
og nuets milde komme,
at pinsemorgen her til lands,
har rykket sig en tomme.
Men vi har fri og tid at vi kan våge hele natten,
og indfrier pinsesolens glans, betalt af kirkeskatten.
Astrid Søe 2012
Det at holde dine hænder
som en stille forårsdag
det at kærligheden kender
og den ikke bærer nag.
Det at sige nu er tiden
det at være et farvel
det at vide at du lever
som et minde i mig selv
//Astrid Søe
vand er smil og gode lege
vand er fælleskab og nød
vand er vugge, vand er veje
vand er pletter lagt i blød
vand er skæbne, vand er skibe
vand er grænse mellem folk
vand er tåren i en knibe
vand er kysset, vand er tolk
vand er fødsel, vand er livet
vand er frygt og vand er håb
vand er livet vi blev givet
vand fornyer os i dåb
Melodi: Egetræet tungt af alder
//Astrid Søe/Mor’s Menageri
Ordet skaber hvad det nævner 