Mastermind med mælketand.

Voksne hjerner de slår klik: kunjunktur og banker,
krise, tilbud, politik, tykke pusselanker,
I min hjerne tænkes tit, når jeg hører efter,
kan de voksne holder trit? De går rundt og kæfter!
Hvad er op og hvad er ned, hvad er værd at lære,
Syns at verden er for fed – voksne de er sære!
Jeg har syn, ide og smag, håb og mod med mere,
jeg er klar så ta’ og spørg, hvis livet bider skeer.

Jeg forstår mit eget land og de folk der bor der,
jeg har tabt en mælketand, ligesom en morder,
alle er forskellige, selvom meget ligner,
vi har alle krop og gen, græder eller griner.
Jeg kan tænke jeg kan tro, jeg kan finde hale,
selvom kroppen stadig gro, ved jeg jeg kan tale,
jeg er ikke lille dum, jeg er fyldt med viden,
kender alt om himmelrum, læser tommeliden.
Jeg ved godt at krig og fred, finde på vor klode
jeg blir også mægtig vred, når krigen er på mode
jeg forstår at verden tror, børn har ingen stemme,
trods jeg er et lille nor, kan jeg medbestemme.
Jeg har tanker jeg har krop, ligesom en voksen,
jeg kan sagtens følge trop, og tænke ud af boksen.
Prøv at se den verdensdel, der kun når til navlen,
der er fyldt med kloge børn, babyer og savlen.
Du kan dit og jeg kan mit, det er let at mærke,
uden deling – lige vidt – sammen er vi stærke!
vi kan google, læse om alt hvad vi vil lære,
men vi samler allerbedst viden i det nære.
Jeg vil gerne lære jer, mer om livets sider,
men det kræver ligesom at, nogen af jer gider!
Voksne de skal lære mer, skolen er for livet,
Børn kan mere end I ser – det er ganske givet!
//Astrid Søe + en flok børn 2012

kloge Ole

Se der går jo Ole klog
med sin næse i en bog
man sku tro de hængte sammen
ligsom kirken og dens amen

ka han ikke bare spille
fodboldt eller være stille?
ta’ en ps3 og fyre
med misiler på en myre?

læreren spørger ham om alt
kæledækken blir han kaldt
hvorfor skal han spille smart?
det er ikke særligt rart

Men han skulle bare vide
at jeg sagtens kunne gide
så’rn at kunne det han kan
være videnskabensmand
————-

Se der går den seje Peter
og han fatter ik en meter
jeg ku ønske han vil lege
han sir skrid og hold din kaje

Han kan spille blod og drible
jeg ka læse jeg kan skrible
han kan tæve dem der driller
jeg får tæv og går med briller

hvorfor må man ikke være
ven, når man ka li at lære
bar’ fordi jeg spiller skak
vil jeg ik ha tæv som tak

Han er Peter, jeg er Ole
jeg kan li at gå i skole
men jeg holder ikke af
at bli peget af hver dag