Skrevet den af ASTRID SØE

Din tro kan ikke lukkes ned

  1. Din tro kan ikke lukkes ned
    udsættes eller slukkes
    udholder alt og varer ved
    så glæden aldrig lukkes.
    Og selv når tiden kaster spor
    er Gud tilstede med sit ord
    og tålmod til sin næste

    Når livet gror af nåderegn
    og fællesskabet samler
    skønt alt er lukket bag et hegn
    imens vi går og famler.
    Så blir Gud ved at stå ved os
    med tro og håb og kærlig trods
    vi finder vej til livet

    Hvor finder glæden sted i mig?
    Og må jeg om den bede?
    Hvad hvis jeg ikke finder vej?
    Hvor kan jeg ellers at lede?
    En stjerne lyser pludselig op
    et kærligt knus i tro og krop
    et genskind af din vilje

    Vi ses om lidt, snart finder vi
    igen hinandens hænder
    alt lukket vil opstå så frit
    i savn af vores venner.
    Et løfte er et løfte værd
    husk kærlighed og tro især
    kan flytte bjerg og håbet

    Der er et nu, et åbent sted
    hvor afstand ikke findes
    hvor nærhed altid følger med
    og ingen hænder bindes.
    I kristis store kærlighed
    blir knus og kram kun ved og ved
    vi opstår i hinanden

Astrid Søe, 2020. Salme bestilt af Fjordpastoratet til konfirmander der fik udsat deres konfirmation grundet coronavirus. Salmen er skrevet på en p-plads foran drive-in test for coronavirus, hvor jeg blev testet 6/5 2020

Kan synges på: Spænd over os dit himmelsejl

Skrevet den af ASTRID SØE

Min påske er et rodet puslespil

melodi: Nu lyser bøgens blade atter op

  1. Min påske er et rodet puslespil
    af brikker der skal passe til hinanden
    i alle farver, former der er til
    og lægges med opstandelsesforstanden
  2. En brik har store palmeblade på
    der løftes som en hilsen når du kommer
    at sejre uden kongekrone på
    i troen rig, men dog med tomme lommer
  3. En brik er ren og skær som vand i dåb
    du vasker vores vid i vand og væren
    en brik er brød og vin som delehåb
    at dele er som ilt i atmosfæren
  4. En brik er sort og koster livet selv
    et kors på Golgatha med død og smerte
    men tillid kan man ikke slå ihjel
    tilgivelse er rytmen i dit hjerte
  5. En brik er stenen der er rullet væk
    fra graven hvor din krop lå kold og døde
    og som en fuglerede i en hæk
    opstod til liv i påskemorgenrøde
  6. Min påske var et rodet puslespil
    med brikker der lå spredt i alle dele
    men påsken samler, det som Gud kun vil  
    og at du selv er brikken i et hele

Skrevet den af ASTRID SØE

Det sker jeg selv får øje på

Det sker jeg selv får øje på
at livet næsten går i stå
og føles lidt alene
så kan jeg pludselig huske på
at der er noget jeg kan nå
så intet føles ene

Jeg kan ta’ fejl og blive væk
en gåde, som et brev med gæk
gul som en påskelilje
men du sir’ pyt, tage dagen på
og husk mig, i det himmelblå
opstå som påskevilje!

Jeg kan tag’ fodbad og bli’ ren
og vifte med en palmegren
og samle mine venner
ta’ kage med og dele ud
det er mit påskestjerneskud
et lys i dig jeg kender

Jeg kan fortælle hvad jeg tror
og vide at du tror mit ord
og turde meget mere
og jeg kan spørge alt jeg vil
det er at høre troen til
at høre til blandt flere

Skrevet den af ASTRID SØE

Konfirmationssalme fra den gamle af dage – grundtvig (ish)

Tone: Er lyset for de lærde blot
Er livet sand mangfoldighed
af sjæl og sind og virke
da stråler frit din kjærlighed
når hjertet er din kirke.
Når våbenhusets dør er høj
og ordet skaber verden
fra bondeblomst til stolt levkøj
en frihed i din færden
Sat fri og fyldt med fortids ord
der råder og regerer
ta selv på livets nadverbord
er óg at eksistere!
Et håndtryk fra det himmelblå
en stjerne fyldt med drømme
at tvivle fortsat og forstå
at gå mod tidens strømme
En fortsat fri forundret færd
at hige og at søge
din undren er din hjertenskjær
og ingen sjæleskøge.
Hvor dannelsen er livets ånd
en ledsager for livet
er mulighed, en fremstrakt hånd
og tillid ganske givet
Kom frihed, se nu dagen gry
og ungdom gå i møde
hvor håb og mod blir til på ny
opstanden fra de døde.
At favne livets flygtighed
at finde egne måder
at så sit eget blomsterbed
bliv til i livets gåder
Til ungdommen af 2018 – I al ærbødighed jeres hengivne ven
“N.F.S. Grundtvig”

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Konfirmations salme 2017. Til ungdommen

Melodi: Livet er en morgengave – noget om helte.
Kan også synges på: “Jorden drejer om sin akse”, “Noget om helte” og på “Nu går våren gennem Nyhavn.”

Tekst: Astrid Søe 2017

 

Der er sjældent store løfter
garanti og sikkerhed
der er afgrund, dyb og grøfter
der er løvfald i dit bed.
-Det er der du løfter modet
ser at dagen gryr og gror
det er der du mærker blodet
og blir til i delte Ord

–

Når du deler skam og skylden
når du rækker ud af dig
vil du inderst mærke fylden
du er broer, du er vej.
-Du kan tage, du kan give
du kan tie, du kan dø
men med nadverbrødets skive
er du aldrig blot en ø.

–

Du har ingen hast i livet
du har tid og rum og klang
heller ikke ta for givet
du er både ret og vrang.
Hvad er opskriften til livet?
Hvad skal vælges til og fra?
du er set og mødt og givet:
Helligånd og himmelfar

–

Du skal gå og du skal løbe
skævt og lige som du vil
du er ikke en amøbe
undervejs så blir du til.
Du skal ikke ballancere
livet det er ingen snor
for dit værd er meget mere
du fik plads på denne jord.

–

Byg af kærligheden broer
der kan bære fællesskab  
glem nu alt om metaforer  
overflade, egotab.
Sammenhænge avler livet
værn om håbet, lad det gro   
håb og kærlighed er givet
du er favnet i din tro.

Konfirmationssalme
http://www.astridsoe.dk

Skrevet den af ASTRID SØE

Salme til konfirmation 2017 over serien SKAM

Melodi: Forårsdag af Anne Linnet
Tekst: Astrid Søe 2017 – Salme til konfirmanden, skrevet over serien SKAM.
Der går du, mellem ord af pligt og ære
Der går du gennem viden, tro og lag
Jeg spør’ dig kan du elske, overbære?
Og skelne mulm og nat, fra dag?
Jeg ved at dagen bærer lys og længsel
Jeg ved at mørket sænker ånd og lyst
Jeg ved man siger sjælen er et fængsel
der sættes fri på livets kyst
Men ser du, der er ingen sikker måde?
Forstår du kærlighedens store håb?
Kan du begribe evighedens gåde?
Og høre tvivl og sorgens råb?
Jeg ved at tro er ånd af liv og længsel
jeg ser at mennesket er mulighed
jeg ved at ungdom søger og skal finde
jeg ved, dit indre ved besked
Men når jeg fejler, når jeg mærker skammen?
Og når jeg ærgrer, raser og gir op?
Og når jeg falder ud og knuser rammen?
Og livet visner i min krop?
Da vil jeg hviske, alt er dig tilgivet
at fejle er at lære nu og her
korsfæstet og opstanden – ind i livet
tilgivelse er tillid værd
Du siger jeg kan læne mig mod livet?
Du siger jeg må bruge store ord?
At jeg er fuldbragt, elsket og tilgivet?
Drive-in på livets nadverbord?
Jeg sir at du er dagen der begynder
et håb der gror af altet og bliver ved
forladt er vores skyld og alt vi synder
blot vær mit påskeliljebed
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Konfirmations sang. til ungdommens mod

Der er dage der kan fylde
Livet ud med syn og sang
Og en plads på livets hylde
Du skal fylde ud engang
Endnu går du ud i dagen
Med dit eget unge vid
Holdningsmod og stillingtagen
Barneliv og teenagetid
–
Der kan være svære dage
Der har fyldt og fundet sted
Der er ting der ”går i kage”
Pis og lort og nak og æd!
Men alligevel er dele
Af det sorte man får se
Også noget der gir’ et hele
I det store: At bli’ til
–
Du har fyldt og du har levet
tænkt og tumlet og er klar
Du er efterhånden blevet
Færre spørgsmål, flere svar
Du kan tænke dybe tanker
Filosofisk mål og med
Eksistens, etik som anker
Går nu ud og find dit sted
–
Der er måder man kan være
Der er veje man kan gå
Og af dig der kan vi lære
Man kan være ”rå som få”
Du har skilt dig ud fra massen
Du har trådt dit eget spor
Givet livet en på kassen
og opstå til i livets ord!
–
Der er tid og der er måder
Der er håb og drøm og tro
Der er mange store gåder
Der er dem der bygger bro
Der er tillid der bør mindes
Der er sådan nogn’ som dig
Gudskelov for at du findes
Du er lige noget for mig!
–
Melodi: Noget om helte
Tekst: Astrid Søe 2016
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Til konfirmanterne

Melodi: Den blå annemone
At være fri til livet
Og vide der er tid endnu
Og intet det er givet
For du er tidens nu
Et menneske så mildt og fin
For altid vil du være min
En sjæleven i hjerte
I glæde og smerte
Du livets sjældne frugt
Nu går du der og fylder
Med store ord og verdenssind
Og håb på alle hylder
Der byder livet ind
Et livsmod ingen helt forstår
Og mod der springer ud som vår
Forstå det hvem der magter
En symfoni af takter
Du livets sjældne frugt
At livet det kan føles
Som voldsom storm og steppevind
Hvor mange planer køles
Og livet retter ind
Dog går du oprejst gennem storm
Som Holger Danske, gamle Gorm
Og flytter livets stene
I det at du tør mene
Du livets sjældne frugt
Du løser livets knuder
Med kløgt og venlighed i mund
Som fremtidens bebuder
Et ganske sjældent fund
Du undrens på og finder sted
Og dem du elsker tar du med
I frisind og forstanden
Poetisk højlydt banden
Du livets sjældne frugt
Vær den der sætter livet
I perspektiv med nodehånd
Vær den der flytter stenen
Jeg værner om din ånd
Kom med, vi går på livets vej
Det tør vi godt – jeg rummer dig
Din tvivl, dit mod, din måde
Du verdens stor gåde
Du livets sjældne frugt
//Astrid Søe http://www.livsoplevelse.dk
Melodi: den blå anemone

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Selfie

Det hele begyndte da Gud logget på
og tog sig en chat, helt ud i det blå
men han var alene og nettet var dødt
og det var begyndelsen før du blev født

“nu skaber jeg lyset og mørke og jord
og planter og dyr og snevejr mod nord
det hele skal spille, random men sejt
fuldt sukkerchok, glem alt om light”

Og Gud styret vildt og knaldede ud
på syvendedagen, med vabler på hud
han spillet lidt minecraft og drak en kop te
“Jeg keder mig råddent, men har en ide”

Så hentet han ler og formet en gut
som snart skulle leve i paradis hoot,
han børstede tænder og pustede liv
og Adam blev levende uden et piv

Men nu var det Adam der gik og var ked
Han syns ikke tiden som single var fed
for han ville date men var kun sig selv
i paradis hotel han var en rebel

Han skifted profil til “det er kompliseret”
og tog sig en selfie mens han blev dubleret
ok så, sagde Gud, og Eva blev skabt
og straks var Adam ganske forgabt

En gudskøn kvinde og hun var nudist
og Adam var tændt ved den første gnist
de snaved en del mellem blomster og bier
og livet var awsome og og funky og lir

Og Gud var tilfreds, de chilled, hang ud
han havde dog lige et eneste bud
hold snitterne væk fra kundskabens træ
men Eva blev fristet en skønne dag

Hun proppet i kæften med slanges på råd
og Adam den kylling, hun lokked – ham åd!
de gumlet og pludselig kom der et rush
“hey, du er da nøgen!” “Ja det er du os”

Og Adam blev vild og googlet på mac’en
om g-streng og hvordan man får sig six-packen
og Eva hun shoppet som det nye sort
og så blev de smidt på paradis port

Astrid Søe 2014
uddrag af Teologi for Teens & Tweens – udkommer før du får set dig om 🙂

http://www.astridsoe.dk