Visdommen har korte ben og holder tit i hånden,
i frimodighed der kan det give svar på ånden.
Hvad er liv og hvad er død og hvorfor skal jeg være?
Sæt dig ned og lyt, hvad barnet ved om alt det nære.
Tættest på forstandighed, i kærligheden dannet,
i oprindelsen der kan man lære et og andet.
//Astrid Søe 2012
At lære er at lade vær,
og ikke kun at villle,
for når du tankerne er nær,
og tiden går til spilde,
når du er tabt i dagens drøm,
og verden lukkes ude,
så lukker hjernen end’lig op,
for sjælens egne rude.
I vågendrømme vækkes du,
til alt du samlet sammen,
og hvert et ord det lægges nu,
hvor det er fryd og gammen,
og af et vågent hverdagsblund,
blir skolerne så glade,
for læring sker den korte stund,
du er i alfa stade.
//Astrid Søe Maj 2012
Se der går jo Ole klog
med sin næse i en bog
man sku tro de hængte sammen
ligsom kirken og dens amen
ka han ikke bare spille
fodboldt eller være stille?
ta’ en ps3 og fyre
med misiler på en myre?
læreren spørger ham om alt
kæledækken blir han kaldt
hvorfor skal han spille smart?
det er ikke særligt rart
Men han skulle bare vide
at jeg sagtens kunne gide
så’rn at kunne det han kan
være videnskabensmand
————-
Se der går den seje Peter
og han fatter ik en meter
jeg ku ønske han vil lege
han sir skrid og hold din kaje
Han kan spille blod og drible
jeg ka læse jeg kan skrible
han kan tæve dem der driller
jeg får tæv og går med briller
hvorfor må man ikke være
ven, når man ka li at lære
bar’ fordi jeg spiller skak
vil jeg ik ha tæv som tak
Han er Peter, jeg er Ole
jeg kan li at gå i skole
men jeg holder ikke af
at bli peget af hver dag
Ordet skaber hvad det nævner 