Ligestilling – ligeværd
Må vi være hver især
Hvad der står os ganske nær
Uden vi skal krølle tæer
Eller tro man selv er sær
Ligeværd er sår’n et vær
Hvor man får hinanden kær
Før vi fik set os om.
Med store ord om noget
der flytter eller farer vild
et skæbneskriv er sået
og vokser fortsat til
at holde på at fælles vid
er folkefrihed hid og did
ord skæbner hvad de nævner
og bliver dine evner
– før vi fik set os om
Goddag med store hænder
der lugter af tobak og sved
der mangler flere tænder
men grinet bliver ved
og nynnesang i brusebad
bag døren råbes; Ved du hvad?
derude venter livet
tag fat, du blev det givet
– før vi fik set os om
Et hjemsted i hinanden
en hylde med forankringform
et sted at hvile panden
med ligeværd som norm
en gammel bog med kragetæer
dit ord i blæk, nu er du nær
for tilhør falmer ikke
erindringen må nikke
– før vi fik set os om
Farvel og husk nu hatten
og frakken og dit milde grin
du vandrer ud i natten
trods det at du er min
for alle går og falder om
en dag så er kalend’ren tom
og døden henter livet
for sådan er det givet
– før vi fik set os om
//Astrid Søe. 5. marts 2014. Til min far.
Melodi: Den blå anemone.
Spar(K)
Der skal spares på de svage,
Der skal spinkes, strammes ind,
Der skal skære af den kage
Gennem marv og ben og sind
Der skal hules ud hvor livet
Allerede koster alt
Dem med skæbner der har givet
Dem et liv de ej har valgt
Hvordan kan vi velfærd tale
Det at stå på lige fod
Hvis de svage de betale
Deres lykke, håb og blod
Vi har love fyldt med løfter
Om at værne og stå ved
Men der graves stadig grøfter
Der er tidsler i det bed
Der er mennesker der længes
Mod et hjerte menneskesyn
Og hvor livet ikke flænges
Af et mørke fyldt med lyn
Der er ingen født i danmark
Med en skæbnevej af sten
Der bør mødes som en brakmark
Værdighed gir ikke men
//Astrid Søe 2013
#handicapdebat
Menneskeværd
Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære
I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres
Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe
//Astrid Søe 2013
LIGEVÆRDSMINISTERIET – MILLIMETERDEMOKRATI
Mor’s Menageri holder af at finde på håndgribeliggørelse af ord vi bruger i hverdagen.
Når vi folkeligt snakker om millimeterdemokrati, fortætter vi det at ALT skal gå lige op.
Vi har en samfundsdrejning nu hvor vi taler meget om at stå lige. at være ens.
I Mor’s Menageris lille hverdagsværkste arbejders der ikke mod enshed eller ligestilling – men modsat mod LIGEVÆRD.
At vi hver især, men egne særpræg og eget køn er værdifulde i et fælleskab.
Vi skal og kan ikke det samme, vi skal elske de forskelligheder vi har og forskellige måder vi ser, tænker og handler på.
Derfor denne lille på påminder om at livet ikke skal leves med millimeterdemokrati, men leves ligeværdigt og ikke altid behøver gå lige op.
Pose med målebånd til udmåling af millimeterdemokrati.. og til gavegivere der ønsker en stadig diskution om ligestilling kontra ligeværd.
Første målebånd naturligvis sendt til Ligestillingsminister Manu Sareen
God diskutionslyst!!!http://livsoplevelse.dk/product.asp?product=539
Organ-gylp
Er kørt helt , fuldstændig og aldeles træt i at høre om Tudekusser, bitterfisser, klunkeklynkere, vatpikke og andet organ-gylp..
-Og nej, I hjælper ingen i ligestilling så længe I til stadighed kun er fastlåst i 69 stillingen!
Det kan godt være de sproglige safter stiger, men det giver ingen stigning til ligeværet og ingen rejsning for respekten!!!
Ta nu lige at kryb op over laveste fællesnævner og kom op af bukserne på hinanden.
Ta nu lige at ta mennesket tilbage i værdighed, vilje og vej,
– og til en debat
der ikke hele tiden rimer på pik og pat.
For at citere JBO: JEG BRÆKKER MIG!!!!!
Læs eller syng også gerne
http://astridsoe.blogspot.com/2008/09/68er.html
68’er
Tone: Fra gammel tid bar kvinderne det tungeste læs.
Fra gammel tid var alle folk delt op efter køn
Den førstefødte skulle meget gerne være en søn
Og fik man sig en datter hun på møddingen røg
Hvis ikke lige man mang’led en der skulle vaske tøj.
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle delte mandens menneskesyn
Ikke mødes tværs af kønnet, Fatter har det sidste ord
Og det er jo også ham der skaffer mad til vort bord
Med 68 fik kønnet ord, et udtryk på ny
Nu skulle kvinden rejse sig med næsen højt i sky
Før kvinden hun fik set sig om så gik hun ned med stress
Så hun er førtidspensioneret før de 68.
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle kogte OTA morgengryn
Skal man spænde ben for nogen så må strømpen være rød
Men nu var det dobbelt hårdt med job og børns morgengrød
Så skulle manden være blød og passe hjem og børn
For nu var det på høje tid at han sku ta’ en tørn
Med ligestilling troede vi, at alle sku vær ens
Med Beatles hår og sund sandal var alle let til bens
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle delte fri og lighedssyn
Skal man mødes tværs af kønnet må man fattes forefra
At hver gang vi gør os ens så blir vi atter til nar
Med 80erne sag’e tiden kun at lighed det er dig,
Når du kan stå på linie med de ord: jeg er sku mig!
Min egen og mig selv og kun derfra min verden går
Skidt være med de andre de må slikke deres sår
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der ikke delte andres menneskesyn
Sku’ man mødes tværs af noget sku’ man fattes først og sidst
At det ikke hjælper stort at være egofacist
De gifte folk blir skilt, så de kan gifte sig på ny
Med dine børn og mine børn i København og Thy.
Familiesammenhænge er en pampers engangsble
Men ét står klart, det gavner ganske sikkert DSB
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der laver om på vores samfundssyn
Der er nye sammenhænge, nye liv at finde på
Men vi lærer nok at kravle før vi lærer at gå.
Et nyt årtusind kom med syn på kvinde som mand
Dit køn blir pisket ind fra før den første mælketand
En kvinde er en kvinde og en mand han er en mand
Det har vi egent’ligt været siden amøben gik i land
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der alle deler fælles fortidssyn
Når de mødes tværs af kønnet har de kromosomer med
Spytter ligeligt i puljen af æg og af sæd
For tiden går det lige op, med livet især
Vi lever sgu og ånder, eller også lar’ vi vær
Vi lever så foranderligt at ingen helt forstår
Den tid der var i 68, den tid der var i går
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der alle har et bredt historiesyn
og skal man mødes tværs af gener må man fattes sidst og først
At forskelligheden gør at intet køn bliver størst!
Tekst Astrid Søe Marts 2006
Skrevet til 68er opholdet på Lønne Højskole
Ordet skaber hvad det nævner 