Drillevise til Hr. Lunde Larsen

melodi: jeg ejer både mark og eng

Som dansk minister må man vide alt om gris og ko
og produktionens danmark er det sted hvor man bør bo
så ved man alt om gylletank og bonden og hans tarv
det ikke noget for Auken, næ, den slags er bedst i arv
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”

Måske har jeg forregnet mig en smule med de ord,
for nu har Auken sladret til sin slægt og mest sin mor!
Og så er fanden løs i Laksegade og “Æ Gaf”
og Axelborg har heller ikke budt mig ind på kaf’
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”

Jeg står som bonden på hans toft og glor på mark og eng
og spiser økospelt og ingefær på morgenseng
jeg’r nede med det dersens miljø og så natur
og spiser ikke æg fra høns der sidder i et bur
“Men ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”

Jeg ved jo godt det ikke gik, så godt med videnskab
jo jo, bevars for mig, men ikke for min embedsstab
Og Grundtvig siger selv at “Ordet skaber hvad det sir”
lidt kopipast besparer kornfedt på det der papir!
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”

Nu er jeg altså ved at være træt af mediepræk
de våger over mig ved hvert et ord og mindste træk
så facebook er min bedste ven og Løkke holder hånd
jeg sidder også lige til venstre ved vor herres ånd!
“dog ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
fra mig, og så Vor Herre”

Drillevise til Hr. Lunde Larsen

Kære Holger Danske

Kære Holger Danske.

– Jeg skriver til dig fordi jeg er idelig bekymret for mit folk. Der er en tendens i retning af ganske opgivende mådehold og ubegribelig drift mod død, nederlag, konkurs og umulighed. Og ja, det er ganske vist at vi i går tabte i fodbold, men vi tabte dog ikke forstanden skulle jeg mene. Og ja det er sandt at mange går og mugger i krogene over den finanskrise der har bidt sig uforanderlig fast i hverdagslivet og mange bider i den retning både efter hinanden og postbudet, hvilket ifølge danske lov er ganske forbudt og betegnes som vold mod tjenestemand i funktion. Næ Holger, det er ikke så opmundrende at møde den fortagsomhed ud i bideriet, og dog er der det der er værre, nemlig driften mod død og nederlag. En nærmest opofrende renden helvede på dørene, uindbudt. selvom vi egentligt, set på verdensplan, er verdens lykkeligste folk og nogle af de rigste, så er vi også samtidig de største brokkere , skældere og smældere og vi skælder vores samfund huden fuld, på regeringen, de folkevalgt som vi dog selv har redt seng til og budt ind på kaffe og blødt brød midt i lørdagsfilmen. Og politikerne har vi krydset af mere eller mindre be eller ubegavet men dog med egen hånd og blyant. De er jo blot folkets lakajer og ikke en smule bedre eller værre end vi på de ularkerede gulve. Og hvorfor Holger er det således? Jeg ved det ikke. Det er ganske sært, Holger, for det er egentlig meget nemt at få øje på glæden, håbet og modet, det ligger nemlig først for, som en sten med hul i, man måske ikke først ser, men som er er alligevel. Og hvorfor samler vi så ikke glæden op, iføre os modet og tager håbet på som krone? Jeg ved det ikke Holger, men jeg vil så gerne bede dig blive sovende, på din stol, med din kappe livløst hængende ved siden og dine øjenlåg lukket i. Ja det er måske svært at bede om, Holger, men vi har ikke, virkelig ikke, brug for at du vågner, selvom mange kalder på dig, højt og lydeligt. Vi kan nemlig godt selv. I bund og grund er vi lykkelige. Vi har blot lukkede øjne for glæde, mod og håb, men jeg lover dig, hvis du lover mig at blive i søvnen, at vi danske vågner op og spænder bælte, som danske helte ud i livsglæde og fornyet tro på samfundet vi selv har valgt os til, hver dag vi står op. Jeg beklager forstyrrelsen og håber du vil bære over med mit brev.

Sov godt
Kærlig hilsen
Astrid Søe

Helle Hallo

Melodi: Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Tekst: Astrid Søe –  omskrevet den 2. oktober 2011 

Kigger på mit ur nu du ganske sikkert hjemme
Så jeg “lader” på mobilen for at du kan ringe
nu er det tid, jeg skal belønnes for min stemme
tænker; hvilket ministerium min dag kan bringe?

Ministerposten den er min og jeg er klar
Men det er kun din sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN!

Søndagen den går og her går jeg rundt og gyser
Jeg er træt af “andre emner” der vil  imponere
Jeg’ godt forvirret, tjekker iphone, display lyser
Og ka’ næsten ikke styre temperamentet mere

Jeg griber røret men bli’r stadig holdt for nar
For det’ din dumme sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo

Jeg ved godt du er hjemme
Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg fodrer håbet om en enkelt taburet
Hvis jeg ska’ køb’ den i IKEA blir’ jeg træt!

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg si’r Helle hallo
Jeg vidste du var hjemme
Det var rart at du ku’ ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg lytter til din stemme
det som om jeg kan fornemme
at min taburet er gået’ til Ole Sohn!









Dansk Melodi Grand Prix 1990


Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)