Hønsefødder og gulerødder og halsen af giraffen
livet koster altid liv, i formålsparagraffen
Noah samlede arken fuld og resten trådte vel vande
der sku skæres i den bestand, det måtte Gud altså sande

Løvetænder og dyrevenner og zoo der zoomer i bugen
vil du lære om kød og blod, billetter købes i lugen
nogen gyser og skælder ud og andre glor på en indvold
cnn øver 2. bud og dyrepasser’en er iskold

Hængepatter og dybtgonatter og ægsortering og gener
etisk råd og stram moral og pøbelvælde der mener,
når kameler blir slugt på rad og muskelhunden aflivet
minder det grangiveligt om lille Moses i sivet.

Livet er ukrænkeligt og alle arter værdier
aktiv dødshjælp in og most, når døden er en befrier
Marius som var sund og rask, får verden på barrikaden
og vi raser med kød i mund og gnasker så karbonaden.

Zoo er zoo og ej natur, et sted for menneskers øjne
lær om “vilde” dyr og karakterene vil højne.
På Jens Peters bondegård der slagtes orner og tyre
fødekæden er ganske kort, på NOMA spiser man myrer.

Liv er liv, ja tak såmænd og liv er sat på jorden
og giraffer er sgu ikke skabt til liv i norden,
men når vi har valgt at ha, en zoo placeret i staden
må vi indse at livet buler til både gården og gaden.

Genetikker og stattestikker og vilde dyr på savannen
pinsvinbroer og økosoer og ned med kronhjortbestanden
verden bugner af men’skeliv og kræft og krig regulere
kun en smule af vor bestand, vi blir kun flere og flere

Ja, vi skød sgu Marius, det må vi cementere
Han var rask og sund, men der var ikke plads til flere
er det ok eller skidt, det må du selv bestemme
langhalsen fik spalteplads, mens Syrien alle glemme.

//Astrid Søe 2014