Tabu ret!
Melodi: Det er så yndigt at følges ad!
Tekst: Astrid Søe, 2 oktober 2011
Det er så yndig at følges ad
for dem, som gerne vil sammen være,
og politikken er barnemad.
og halv om sorgen så tung at bære;
Ja, det er gammen at finde sammen
når grundlagsrammen er nådes ord.
Det er så hyg’ligt at finde sted,
hvor små og store har ét i sinde,
på hotel plaza er alle med
og håber pressen dem aldrig skal finde;
for, det er gammen at hviske sammen
om Sass og Wammen og lægge låg.
Det er så herligt at stole på,
vi har en Helle, som alting mægter,
hun os ej glemmer, nej vi kan få,
en taburet, indtil PET os det nægter;
Ja, der er huller og nye nuller
der slider såler på vejen væk.
Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Guds ske lov, har vi frisk fra fad
en ny der skal i bugetterne skære;
Ja, vi kan lære, at selv de nære,
skal armbind bære for lov og ret.
Hver statsminister, vi stemmer på
og giver hjemmel til tabu-retten,
må sande alting kan ikke gå,
når nadverbordet er dækket til tretten:
Det er kun gammen at sidde sammen,
hvor fjedderhammen er ærlighed.
Sang til Kommunalvalget Syddjurs 2009 – Politisk pige-fnidder!
Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550
oprindelig tekst: Op al den ting som Gud har gjort.
Tekst: Astrid Søe 2009
Op al den ting, mit kryds har gjort,
dets hæslighed at prise!
Det største, det har skabt, er sort
kan ingen magt bevise.
Gik alle valgte frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej at gør’ mig glad
når de min stemme kan sælge.
Det mindste ord jeg undrer på
i ansigt og i tale,
et storpolitisk frø at så
og under bordet betale!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle byer vrimle,
de mange borgersvigt, der sker
får øjnene til at himle!
Hvad skal jeg sige, når jeg går
og ser en kåbe der vender,
når rød og blå sig sammenslår
og alle så vasker hænder!
Hvad skal jeg sige, når mit sind
ser syddjurs tørre sin næse
den løb kun halvt, den lille vind
når man vil male og blæse!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor folkeflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og til borgmesteren vinker!
Hvad skal jeg sige, når jeg op
til demokrat-ånden farer
og set den store kæmpetrop
af vrede vælgerskarer!
Hvad skal jeg sige? – Mine ord
vil ikke meget sige:
O kryds, hvor var dit håb dog stort,
nu er du slugt af intrige!
Op, stemmer alle folk i blandt
med frydetone sammen:
Halleluja, de blå de vandt!
Og Århus svare: Wammen!
((Denne sang blev skrevet på valgnatten, siden blev der brugt tre uger på at finde ud af hvor borgmesterkæden skulle placeres. der var skandaler, studehandler, raseri og plattenslageri.))