Skrevet den af ASTRID SØE

Salme til konfirmation 2017 over serien SKAM

Melodi: Forårsdag af Anne Linnet
Tekst: Astrid Søe 2017 – Salme til konfirmanden, skrevet over serien SKAM.
Der går du, mellem ord af pligt og ære
Der går du gennem viden, tro og lag
Jeg spør’ dig kan du elske, overbære?
Og skelne mulm og nat, fra dag?
Jeg ved at dagen bærer lys og længsel
Jeg ved at mørket sænker ånd og lyst
Jeg ved man siger sjælen er et fængsel
der sættes fri på livets kyst
Men ser du, der er ingen sikker måde?
Forstår du kærlighedens store håb?
Kan du begribe evighedens gåde?
Og høre tvivl og sorgens råb?
Jeg ved at tro er ånd af liv og længsel
jeg ser at mennesket er mulighed
jeg ved at ungdom søger og skal finde
jeg ved, dit indre ved besked
Men når jeg fejler, når jeg mærker skammen?
Og når jeg ærgrer, raser og gir op?
Og når jeg falder ud og knuser rammen?
Og livet visner i min krop?
Da vil jeg hviske, alt er dig tilgivet
at fejle er at lære nu og her
korsfæstet og opstanden – ind i livet
tilgivelse er tillid værd
Du siger jeg kan læne mig mod livet?
Du siger jeg må bruge store ord?
At jeg er fuldbragt, elsket og tilgivet?
Drive-in på livets nadverbord?
Jeg sir at du er dagen der begynder
et håb der gror af altet og bliver ved
forladt er vores skyld og alt vi synder
blot vær mit påskeliljebed
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Dommen over den der tog..

‎21 år for at være en borger der tænker ud fra en øde Ø’s synsvinkel. Et lille punktum for retssystemet, men et stort punktum for menneskeheden!

Må vi andre nu stå sammen om hinanden, på tværs af religion, på tværs af politik, på tværs af kultur – som et modsvar på Breiviks metode mod demokrati og menneske. Et modsvar der rungende lader klokkerne ringe for menneskeligheden.
Lad os tro på at vi sammen, trods forskellighed, er en helhed som udmåles i vores gode omgang med hverandre.

Vi skal aldrig blive som Breivik og andre terrorister
– golde isolerede tankemæssige enegængere –
men vi skal være fællesgængere for en fremtid af virke og værdi i og med hinanden.
Sørg hvor døden truer, smil hvor glæden gror. Forvar had og fjentligt enegængeri.

——————————​——–
 Ingen er en Ø.

Intet menneske er en ø, sig selv nok.
Hvert menneske er et stykke af kontinentet, en del af helheden.
 Hvis en jordklump bortskylles af havet,
bliver Europa så meget mindre,
ganske som var det et forbjerg,
der blev det,
som var det din vens ejendom eller din egen, der blev det.
 Hvert menneskes død svækker mig,
fordi jeg tilhører menneskeslægten,
og spørg derfor aldrig:
-Hvem ringer klokkerne for
-de ringer for dig.”
 (John Donne 1573-1631)

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Til Norge, dagen før et års dagen

Der er så stille her i dag, i dagens sidste lys
før morgendagen vågner, til minderne om gys
i ren forundring menneske, må stå og se det komme
og gennemleve nok en gang, det døde og det tomme
til de der tabte liv og leg, og misted tillidsgrunden
er tro på frihed stadigvæk, det sidste ord i munden
et helt forandret folkefærd, men viden om det onde
har rejst sig, uudgrundeligt, hvor ingen kunnne bunde
med tyste tegn og ingen ord, til den der tog af livet
er sorgen dog den kærlighed der kom og bliver givet
forbind det sjældne der slog til, med det VI ej kan magte
fordi VI kender kærlighed, så tar den hånd vi ragte
et år et kun så ganske lidt og tid kan ikke hele
de mennesker der spilttes ad og går i tusind dele
men hvis vi løfter sammen er det lettere at bære
den viden om det onde, vi er tvunget til at lære
en stille tanke før det sidste lys er ved at dø
et grosted i den vilje: At ingen er en ø!

Til Norge – dagen før 1 års dagen for massakren.
//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Kald på mere – kald på liv



Morgen – mandag – mulighed
for at vælge; bliv, bliv ved –
vend mod verden øjets blik
giv et ja, et stille nik
tag at vær i dag det håb
kærlighedens ekkoråb
gør din egen vandresti
til en fælles melodi
spor mod hjerte, spor mod liv
spor der råber; vær og giv
største værn mod snævre syn
er at vælge sol – ej lyn!

Mandag i Norge – mandag i verden – mandag i historien – mandag med fortsatte drab og menneskemangel på samvittighed og omtanke – mandag med verdenstvivl og mandag med et fortsat håb mod et mellemfolkeligt, mellemreligiøst og mellemmenneskeligt spor af forstand mod en verden der tør imødegå den godhed der gror i enhver, den indgroede styrke vi dybest set har og den foranderlighed vi ved kan komme.
Kald det kærlighed, kald det liv, kald det tro – kald det i dit navn og din nabos…

http://www.astridsoe.dk