Vi skal huske at døden den er

Vi skal huske at leve, det sir vi så tit

At leve i nuet og helst holde trit
At drømme os videre mod fremtidens lys
Og døden forsage, thi alt fornyes.
Men det ligger nu sådan at livet forgår
At våren drejer mod efterår
Så døden er værd at komme i hu
Den følger dog med hver dag i et nu
Den husker os på at livet er stort
Den gør at vi handler og alting blir gjort
For livet blir større jo mere vi ved
At intet er evigt og bliver ved

//Astrid Søe 2016



Historisk poetisk

Historie er blot et nu der er gået

Erindringer ord om alt du har nået
Mens ønsker og længsler forgriber sig på
En fremtid der rækker mod hvad du kan nå
//Astrid Søe 2014

Træd varsomt

Træd varsomt og vær
på livet så nær
at nuet det bær
den drøm du har kær
 Astrid søe 2012