Undskyld jeg sir et alvorligt ord
nu hvor alvor er et glemt begreb
ringridning i magtens korridor
råbåndsknob på løkke og på reb
hvem har bundet hånd og mund og ben
hvem har glemt Jens vejmand og hans stene?
nogen må stable de vises sten
suge marv af bukkebruses ben.
Et er hæders ord
som de fleste tror
andet gætværk, arv og gæld
og noget blir glemt og noget står fast
noget forties
andet blir tast.
men på sidste vers
gir en kryds og tværs
ord der finder rette plads.
man vælger til og fra
moral og kaviar
etikkens egne spor

Alle vil påstå at de har ret
og har satset på tarok og trav
strudsen med hovedet i busk og krat
hvornår graver man sin egen grav?
Pressen gør hvad pressen nu gør bedst
sulter eller pisker hver sin hest.
tasterne gløder og skærmen skær
der er breaking både her og der
til det øjeblik
edderkoppens nik
sælger studen for en slik.
og nogen de græder og nogen de ler
nogen sir tak
andre sig ter.
lys og lattermild
i et krydsmisil.
uden retning, mål og med
det haster med et kram
imellem skyld og skam
og pressemødeglam

Ingen vil male politisk mel
på en mølle der er vingeskudt
nogen skal sluge en hel kamel
før end gjallerhornet gir et trut.
der er drevet gæk og pølsesnak
to stegte hotdog, mange tak.
få har for meget og færre fik…
nye flasker, genkendt retorik.
men da morgen kom
da var krybben tom
alt forladt og fejet bort
og hør var der ikke, en mand som just lo?
gu var der ej
der var sgu to
det er politik
optræk, elastik
demokratisk spil og spin
vi ligger som vi skal
snart er der atter valg
Der er et yndigt land.

//Astrid Søe 2014
skrevet over tonerne til “I dit korte liv”. p.h.