Et barn der ånder på ruden

Et barn der ånder på ruden
og tegner et kors som besked
at mærke helt under huden
og synke længere ned

Langfredag forvirrer og famler
sin smerte, sin tvivl og sin tro
hvordan kan jeg leve og være?
hvordan kan jeg vokse og gro?

Et barn der ånder på livet
og opstår i lyset igen
for påskemorgen er givet
men mørk er vejen derhen

Nu tænder de lyset på gaden
og bussen rumler forbi
du delte ved bordet af maden
og opstod som en kolibri

Jeg dækker dit bord og jeg kalder
jeg deler den mad som vi har
du løfter os op når vi falder
i himmelen har vi en far

Min rokketand er min barnetro

Min rokketand er min barnetro
for lige under den der gro
en ny som jeg kan bruge
den rokker som en rullesten
fra graven rulled du jo en
for intet kan dig kue

Min rokketand sidder løst og skråt
snart går den løs og det er godt
den klikker på min tunge
selv gav du slip og genopstod
fra korset som din kindtandsrod
og ånde i din lunge

Min rokketand faldt pludselig ud
midt i en salme om min Gud
og æblet fra din have
men ud af dig opstår en ny
i påskemorgensolens gry
taknemlighedens gave

Min påske er et rodet puslespil

melodi: Nu lyser bøgens blade atter op

  1. Min påske er et rodet puslespil
    af brikker der skal passe til hinanden
    i alle farver, former der er til
    og lægges med opstandelsesforstanden
  2. En brik har store palmeblade på
    der løftes som en hilsen når du kommer
    at sejre uden kongekrone på
    i troen rig, men dog med tomme lommer
  3. En brik er ren og skær som vand i dåb
    du vasker vores vid i vand og væren
    en brik er brød og vin som delehåb
    at dele er som ilt i atmosfæren
  4. En brik er sort og koster livet selv
    et kors på Golgatha med død og smerte
    men tillid kan man ikke slå ihjel
    tilgivelse er rytmen i dit hjerte
  5. En brik er stenen der er rullet væk
    fra graven hvor din krop lå kold og døde
    og som en fuglerede i en hæk
    opstod til liv i påskemorgenrøde
  6. Min påske var et rodet puslespil
    med brikker der lå spredt i alle dele
    men påsken samler, det som Gud kun vil  
    og at du selv er brikken i et hele

Det sker jeg selv får øje på

Det sker jeg selv får øje på
at livet næsten går i stå
og føles lidt alene
så kan jeg pludselig huske på
at der er noget jeg kan nå
så intet føles ene

Jeg kan ta’ fejl og blive væk
en gåde, som et brev med gæk
gul som en påskelilje
men du sir’ pyt, tage dagen på
og husk mig, i det himmelblå
opstå som påskevilje!

Jeg kan tag’ fodbad og bli’ ren
og vifte med en palmegren
og samle mine venner
ta’ kage med og dele ud
det er mit påskestjerneskud
et lys i dig jeg kender

Jeg kan fortælle hvad jeg tror
og vide at du tror mit ord
og turde meget mere
og jeg kan spørge alt jeg vil
det er at høre troen til
at høre til blandt flere

At komme som ukronet konge i tro

At komme som ukronet konge i tro
at sige, slap af, hvor Gud er, er der ro!
At give sit liv og at ville enhver
om du; skæv eller skør, normal eller sær
At mødes ved bordet og sidde hele tæt
at dele det hele og selv blive mæt
at mærke at venskab gir nærhed og mod
at vaske sin tanke, sin krop og sin fod
Men selvom han sejret med kærlige ord
så blev han forrådt ved sit eget bord
blev mobbet og drillet og dømt til at dø
og dem der kan hjælpe står ikke i kø
Så hænger han der og hænger lidt ud
og spørger “Hvor er du, hvor er du min Gud?”
“Hvorfor er du borte, jeg mangler dit ord.
Jeg tørster. Tilgiver. Nu fuldbragt – jeg tror”
Så lukker han øjet og livet går ud.
Men så står han op og han rejser til Gud
for selvom han døde på korset og skreg
var døden en gave til dig og til mig
Og er du i knibe, og græder og ser
fortryder, sir undskyld, tilgives og ler
så ved du at Kristus langfredag hang ud
og viste: elsk ALLE, som stærkeste bud

vintergækkebrev

jeg sender dig en vintergæk
med uskyldsrene blade
den var så længe gemt og væk
og minder om det glade

Den brød igennem mulm og jord
den brød den frosne klode
den spirer af de gemte ord
min egen navnekode

og kan du finde mine spor
og gætte gækkens have
så send mig et tilbage ord
og ægget blir’ din gave

Sommervingesuset

Frosten har sat min have i skak
Kulden har visnet min lilje
Havebænken skaller sin lak
Vårvarm er dog min vilje

Når noget gammelt skal gry påny
Rejses af frost og kulde
Støves af i land og by
Alt mens stenen den rulle

Gensyn og gribende glædes tafat
Leg under solsortens trille
Påskemorgen løfter sin hat
Højlydt med råb om at ville

Midt mellem mangel på varme og vår
Myterne griber til opstand
Noget skal genses hvert eneste år
Livet skal suge af Vievand

Af dvale er vågnet en sommerfugl
Fra vinterskjulet i huset
Og lander genfødt på liljen gul
Med sommervingesuset

//Astrid Søe 2013
Påskemorgen

Langfredag

Frossen jord på Golgata
Hovedskal af ælde
Myter gror imellem lag
Lidelse fortælle

Udmålt mellem ånd og ord
Kors af hånd og handling
Skrift og bog er ene spor
Tyder om forvandling

Uden ondt forstås ej godt
Lys beror på mørke
For at kende forskel blot
Vand hvor der er tørke

//Astrid Søe 2013
#Langfredag

Gæk gæk

Gækkebrev og påskeliv
Klippe tænke klistre
Men hvem skal mon ha mit skriv?
Jo – mit lands ministre

Lille Lotte fandt sit mod,
Underskrev med prikker,
Fik et svar hvorpå på der stod:
Udfyld i rubrikker

Påskegæk og saksehånd
Nem-id med koder
Passer skidt til nutidsånd
Prikkerne de roder

//Astrid Søe 2013
#gækkebrev ensretning

At flytte en sten

At flytte en sten tilside med livet
At se dagen gry til det der er givet
At læne sig frem og tá skoende på
Og håbe stenen i skoen ej lå
At gå langs en strand og la stenen slå smut
Og sige jeg lever; en dag er det slut
At løfte en sten fra en tanke og sind
Og vide opstandelsen flytter derind
At flytte en sten tilside med livet
Fordi det er menneskeligt muligt og givet

//Astrid Søe 2012