Sangen om Jensen

Her er en sang om en mand der hed Jensen,
og navnet fik han den dag han blev døbt,
og helt urokkelig var evidensen
af det navn der havde mange slægtled svøbt.
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Han gik igennem sit liv som så mange,
med eget nummer og og nem-id tjek
og præsenteres adskillige gange
som hr. Jensen, til en dag hvor han fik smæk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Ser du, vor Jensen om hvem sangen handler,
han gik en aften på fin restaurant,
og fik en bøf og en softice med mandler
47,- kroner slap han vor gourment
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men vores jensen var ej til buffet’er,
og selv hans kone, skønt hun var en sild,
ku ikke tænde på saucer med mere,
Jensen han blev grillet over sagt ild
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Hr. Jensen han var til torsk og makreller,
og fiskesuppe og krapper med klør,
grillet laks stegt med små kantareller,
friske fiskefrikadeller fra glyngøre’
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen han smækket med døren
og tog til Sæby og fangede fisk
jomfruhummer og ægget fra støren
kom og køb i Jensens Fiskehus og disk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men nu ville jo skæbnen at Jensen
han delte navn med en masse på jord
og pluds’lig så var navnet essensen
i et søgsmål der sku bære retten ord
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen fik dom og en bøde,
for navnet Jensen er Brandet og købt
det er med Jensen som rødgrød med fløde
meget dansk, men ikke dit trods du er døbt
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Til alle Jensner i danmark der kommer,
og alle Jensner i danmark der er,
sørg for at I bliver døbt af en dommer
skidt med cpr, men sørg for cvr
Det begyndte godt, men endte ganske skidt.

Tekst: Astrid Søe 2014
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel

Sangen om Jensen er skrevet over sangen om Larsen:
Sangen om Larsen indledte musicalen ‘Melodien der blev væk’ , som fik sin første opførelse på Riddersalen i 1935. Her sang Helge Rungwald som gårdsanger stykkets vel nok berømteste nummer.
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel – 
Tekst: Sven Møller Kristensen

Hør melodien på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=wzFgN0DVfkk

Ding – DONG 2.


Ding – DONG 2. Endnu et krisekvad!

Melodi: Spurven sidder stum bag kvist. Carl Nielsen 1926
Tekst: Astrid Søe 2014

Bæredygtig energi
og modstand mødt fra mulden
sådan er demokrati
Ja-hatten fik på pulden
Ding – DONG! SF død
splittelse og måben
magt er altid bittersød
det koster vendekåben.

Corydon fik solgt sit shit,
og milliardet triller
Vilhelmsen fik mareridt
og resten botoxfiller
Ding – DONG! aktiepost
nem-id(e) at føde
men ideen er sgu “lost”
når folkets vilje bløde.

Slap nu af, det bare DONG
det ikke sult og krige,
handlen er da fin og fjong
det ved jeg du vil sige.
Ding – DONG! Corydon
kysser Sachs i porten
når du brænder biogas
husk flaget sad i lorten!

//Astrid Søe 2014

Maltfabrikken i Ebeltoft

Tone: Vort modersmål er dejligt

På ”Borgen” i en parentes, man så et stykke jord
det freder vi, så ser vi siden hvem og hvad der gror
langt højere bjerge man sikkert har om land
men al idyl det tæller med hos gamle H.C. And

Så fik vi os en park der er så multi-national
at lille tue vælter læs, i Frejsa gamle sal
for parken den skal værne hvert gammelt frønnet bræt
og riget fattes penge og er af krisen træt

I parken står et gammelt hus, med ruder ganske små
Og væggene lidt skæve står da livet gik i stå.
Med fanden MALT på væggen da Syddjurs skranter slemt
beslutter man at huset det skal falde og bli´ glemt

Vort lille land er lykkeligt, det sir´ en statestik
Kun ganske få for meget har og færre intet fik
Vi vælter os i lykke og vedgår arv og gæld
Men pludseligt så dræner vi histori´ens kildevæld

Det sker at vi blir´ mindet om, at noget trækker skævt!
At det vi har, skal værnes om og holdes smukt i hævt.
Historien skal råde og skabe klare syn
da skal man forskel kende, på solskin og på lyn!

Tekst Astrid Søe. Skrevet til Maltfabrikken i Ebeltoft November 2010.