Lille hånd

Lille hånd, hvor har du knuget,
Min som ingen andre kan,
Lille menneske, står i nuet,
Fællesbånd og skæbnevand.

Lille barn, du sjældne gave,
Som et kys af kærlighed,
Tænk at livet i min mave,
Finder sted og varer ved.

Det at være mor er noget,
Mageløst der varer ved,
Kærlighedens kim er sået,
I et hverdags blomsterbed.

Astrid Søe 2012

Be for

begynd, besti,
befri, berig,
betal ved kasse fyrre
forvent, fordriv,
fordel, forkant,
befordring på det tørre

Forårsforelskelse

Det er sår’n en anelse ilde set
at gå rundt om sig selv på sin egen planet
at være tilstede, men tænke på sit
at danse en vals der er ude af trit
at falde i staver mens jernet er hot
at synes at alting er in som er not
at glemme et møde og så gå i stå
at række mod saltet man ikke kan nå
at købe avisen fra dagen i går
men skidt, det forklares i det, det er vår!

//Astrid Søe

Bevingede ord

Se, ganske stille, bevingede ord
dybest i hjertet, et menneske svor
jeg skaber fred, hvor kærlighed bor
jeg skaber liv, hvor lysten den gror
jeg finder sted i himmel og jord

Kærligheds forstand

Det vi ved, som ikke gælder
det vi kan, som ikke tæller
det vi gør, som ingen ser
det vi skal, som hjælper fler’
det vi flytter, for en anden
det er kærligheds-forstanden!

/Astrid Søe

Politik og pastinakker

Politik og pastinakker
Følges udemærket ad
For de knejser mens de snakker
Om et samfund eller mad

Hører begge til på jorden
Og gør nytte mens de gror
Nogen virker lidt forloren
Når de mødes ved et bord

Der skal skrubbes, der skal skrælles
Der skal findes mål og med
Nationalsange skal tralles
Der skal luges mange bed

Der skal ses på vækst og voksen
Der skal skæres af den top
Der skal tænkes ud af boksen
Før et folk har fået nok

Der skal koges, der blir hakket
Alt skal trækkes op med rod
Og i sidste ende takkes
Den der står ved eget mod

Tá og tá en bid af dagen
Lug politikernes bed
Knejs du kun med pastinakken
Os der vælger – varer ved!

 //AStrid Søe 2012

At flytte en sten

At flytte en sten tilside med livet
At se dagen gry til det der er givet
At læne sig frem og tá skoende på
Og håbe stenen i skoen ej lå
At gå langs en strand og la stenen slå smut
Og sige jeg lever; en dag er det slut
At løfte en sten fra en tanke og sind
Og vide opstandelsen flytter derind
At flytte en sten tilside med livet
Fordi det er menneskeligt muligt og givet

//Astrid Søe 2012

Mens du døde

Kan synges på melodien: Livet er en morgen gave
Tekst: Astrid Søe, marts 2012

Det at sidde ganske stille
hos en sjæl der sover ind
det at læne sig og ville
kysse gensyn på din kind.
Det at se et øje vide
døden henter mig i dag
det at se en tanke glide
ind i sidste sindelag

Det at holde dine hænder
som en stille forårsdag
det at kærligheden kender
og den ikke bærer nag.
Det at sige nu er tiden
det at være et farvel
det at vide at du lever
som et minde i mig selv
 

Det at bære den der ville
det at finde sjældne ord
det at glædes ved det milde
når du mangler ved mit bord.
Det at sætte nye spirer
det at vælge sig en sten
kærligheden alt befrier
vi er to, men fælles én

//Astrid Søe

Vand Vid


Vand er vådt og vand er vovet,
vand er vid og underligt
vand er sne og vand er tåget
vand er helt forunderligt

vand er smil og gode lege
vand er fælleskab og nød
vand er vugge, vand er veje
vand er pletter lagt i blød

vand er skæbne, vand er skibe
vand er grænse mellem folk
vand er tåren i en knibe
vand er kysset, vand er tolk

vand er fødsel, vand er livet
vand er frygt og vand er håb
vand er livet vi blev givet
vand fornyer os i dåb

Melodi: Egetræet tungt af alder

//Astrid Søe/Mor’s Menageri

Vår vers

Udefra er euforien
ikke ganske at forstå
alle nynner melodien
store smil på må og få

Havestole skifter farve
hækken spirer himmelhøj
jorden flyttes af en larve
væk et vintrens lag af tøj

Udefra tæt ved ækvator
findes ikke skift i vejr
solen kendes som diktator
vinter findes ikke her

Kender ikke eurorien
når det atter bliver vår
kærlighed til blomst og bien
kun vi nordboer forstår

//Astrid Søe