Godmorgen, godmiddag, godaften

Melodi: Carsten Johs. Mørch – melodi til: Godmorgen lille land
Tekst: Astrid Søe, 14. marts 2012

Godmorgen, tabu land!
Et land med tys, og var din mund,
hos kvinde og hos mand,
vi vågner til en tavshed,
med tanker dybt gemt væk,
bag hver et hegn, ligusterhæk.

Godmiddag, tag dit ord,
og giv det ærlighed og vid
så kærligheden gror
og sprænger det der deler,
du tøver før du tør
så har du lukket lykkens dør.

Goddag, og giv nu op!
Spring ud foruden mål og med
føl efter i din krop,
og tab fornuft og tanke;
vi vokser når vi tror,
vi bliver mødt i vores ord.

Godaften, stolte folk!
Et danmark hvor vi ytrer os
og friheden er tolk
et helt fanatisk frisind.
I hver en krinkelkrog
kender vi landets grundlovsbog.

Godnat, mit frie sind!
tag drømmen med i dagens håb
byd fremmede derind
og kys med åbne munde
en tone af mit land
en frihedsfabel af forstand

Sangen har jeg skrevet til vores smukke ønske om et Danmark af ytringsfrihed, frihed, lykke og fælleskab. Undervejs er der hentet tankebilleder fra Filosoffen Søren Kierkegaard og hans tro på det ord der giver mennesket grosted og sætter fri.

(((Melodien er skrevet til åbningen af storebæltsbroen. sangen hed: ‘Godmorgen, lille land’ blev Vindersangen i konkurrencen om en åbningssang. Poul Dissing fremførte sangen for dronningen og hele Danmark på åbningsdagen.)))

En søndag

En søndag har rystet sin pude
og hængt sit vasketøj ud
vasket en forårsbleg rude
luget om nyeste skud

En søndag har kastet en skygge
på muren hvor solen var lun
for der sad fuglen i lykkke
og pudsede på sine dun

En søndag har rustet en cykel
og malet en mund på en sten
så stenens flade ku smile
til den som fandt sådan en

En søndag har valgt sine stunder
til den som vil tænke og se
når fuglen og mennesket runder
den tanke: Jeg vil være til.

//Astrid Søe 2012

PYT

Jeg tænker tit
nå pyt – så skidt
og tar lidt mere kaffe
for sår’n et; pyt
gør livet nyt
og trængslerne afskaffe!

Vintervuggevisens vækkevise

Nu spirer tulipanerne og glemmer vinterhi
for jorden havde gemt et forår dybt derindeni
og mellem frost og februar fik vækkevisen vækst
da vintervuggevisen havde glemt sin egen tekst

//Astrid Søe 2012

Nytår


Tælle til to, tælle til ti
at tælle til nytår, hvorfor? fordi:
For at finde en ende og mærke det gry
at føle det spirende liv på ny
at vinke og hilse og tage afsted
at pakke en kuffert med det der skal med
at ville det nye og se det der svandt
at afrunde noget og give det kant
at krumme en tå med næsen i sky
og råbe med tillid på nytår påny.

juletravlhed julero


Se, tiden løber, tiden går
der gik en uge, måned, år
snart er det sommer vinter vår

og pludslig er det juletid
hvor æbelskiven får et bid
og tanken bliver engleblid

men det til trods, skal meget nåes
en ønskeseddel, hvor mon det fåes
og husk en økologisk gås

åh Gud, vi nærmer os pas på
så sæt dog tiden lidt i stå
før håret skifter om i grå

Hvis tiden gik på listetå
så ku du heller ej forstå
hvorfor du ingenting kan nå

for jul gør skæv og skæg og skør
og gør dig travl og tankemør
hvergang den banker på din dør

så hvis det virklig rørte dig
var gaven købt før midt i maj
og fryseren fyldt med brunkagedej

jeg tror de fleste hygger lidt
med det at være ud’ af trit
lad tiden løbe og sig skidt

du når det det jo hvert eneste år
og der går sikkert ingen skår
hvis du har gråvejr i dit hår

-det retter sig til næste år..

/Astrid Søe 2011

MOD HÅB

Når man går og håber modet,
finder håb for mod i hovedet,
må man meget modigt håbe,
modet ej er vendekåbe,
for en modig håber tit,
der er mod til håb som dit.

//Astrid Søe 2011

Tro, håb og kærlighed



Tro er håb mod kærlighed
  større end det største
  skabelse der varer ved
  livets sidste første

Håb er kærlighedens tro
  fundet i det tomme
  livets træ der evigt gro
  tanke på dets komme

Kærlighed er tro på håb
  i det liv der giver
  evighedens milde dåb
  mennesker vi bliver

Astrid Søe November 2011 – copyright


N.O.V.E.M.B.E.R


N.ysgerrig naturlighed
O.ldings ordrigheden
V.erdens visdom varer ved
E.rindringens evigheden
M.enneskets mangfoldighed
B.arnebudets bolig
E.ftertankens ensomhed
R.etfærdig rigdoms rolig

Bog stav




Har taget en vanskelig littera-tur
er snublet i to konsonanter
så nu er jeg eftertryksværtelig sur
når sproget går som elefanter

Og her var en linje med ord der var skjult
og der semikolon med mere
et nyt tillægsord der rungede hult
etcetera, gentag med flere

Se der paranteser der tager patent
på det der sku stå helt alene
og ord helt tilsidst der blir gamle og grå
når de nedskrives som nota bene

En overskrift runger så fyldig og fed
at alle kursiverne ryster
og linjerne springer et afsnit ned
mens sidenoten dem trøster

To trætte vokaler er købt og betalt
og flere forkortelser skrumber
mens alfabetet går inderligt galt
og versefoden den humber

copyright Astrid søe 2011