Skrevet den af ASTRID SØE

Til Sankt Hans er ALDRIG et tillidsord

Vi vil fred her til lands
Sankte Hans, sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde

Sådan synger vi i aftmenneskeren med en ny kraft midt i en urolig tid.
Ordet ALDRIG. At love at vi  aldrig mister tilliden til hinanden på trods.
Det er ikke småting for. 

Vi lever i en tid hvor tvivlen trænger sig på. Hvor håbet kan synes blåøjet.
Men i fællessangen i aften, midt i krig, bomber, uro – der skal vi synge os til den mellemmenneskelige tillid. Det er svært at bevare hjertet varmt. Det er krævende fortsat at puste liv og ånde på nyhedsstrømmen af iskolde tidener. 
Men faktisk er sankt Hans, midsommer bålet og den fortælling om frugtbarhed og kærlighed noget der holder hjertet og tilliden varm.

Blandt vinderne af Kulturministeriets folkehøring om levende kulturarv er højskoler (ja da!) og tillidssamfundet.

Tillid har den egenskab at den ikke kan tvinges eller påtvinges. Det er den vi bygger samfund på og den vi giver os hen til hinanden i. Et tvivlende koldt hjerte kan ikke fæstne tillid eller finde fred.

Trods regnen i aften – og syng om den tillid og den samhørighed der vil fred. Den der samler og rummer på tværs og den ubrudte vilje til hjertets vilje.

Grundtvig skrev: nej ALDRIG spørges det fra nord, vi lyset vil fordunkle!

Tillidssamfundet næres af folkeoplysning og dannelse. Jo mere oplyste, jo stærkere tillid både til os selv og hinanden.

Der er noget meget vigtigt i det ord: ALDRIG. som en kontrakt mellem os som folk. Vi bliver i lyset, oplyste. Vi bliver til i tilliden 

Hold nu kæft jeg skal skråle højt i aften. Uden mol. Uden noder og unoder. I aften er tillidens aften – på trods, som trods!

Skrevet den af ASTRID SØE

Grundlovssang

Melodi: Gi´os lyset tilbage – Rasmus Skov Borring

Frihed er fri, hvis man tåler deri,
frihed tar ikke parti.
Frihed er vrøvlet og frihed er klog,
frihed er svær, men dog aldrig et åg.
Frihed holder et folk i kog.
”Frihed larmer og ser,
i det at dele bli’r vi til meget mer’.
Ingen er fri uden selv at gi lov,
Frihed er fri, når den møder sin næstes behov”

Men kan jeg finde et sted hvor jeg står,
frisat til fælleskabskår?
Grundlagt i ord der blev skrevet engang,
ligeværd, retfærd og nutidig klang?
finde vejen i ret og tvang?
”Tvivl er tillid på tværs,
som et besøg i et nyt univers,
alle må tvivle og lede og se,
Tvivl er at miste og genfinde hvor vi bli’r til”

Midt i et folkelivs frejdige form,
bliver forskellighed norm.
Samtalen splitter og samler igen
Hvem kender vejen og hvor skal vi hen?
ja og nej og måske og men…
”Ord kan falde så hårdt,
at håbet slukker og ens selvtro går bort!
Samfund er stemmer der frit taler ud,
ordet er dit, og din ret og det vigtigste bud!”

Hvad er det fælles og hvad er en sag?
Hvem er mon stærk, hvem er svag?
Midt i forskellige viljer og kår,
vågner en tillid som alting formår,
i et frisind som vi forstår.
”I en mulighedstid –
hvor flere fylder mer’ end ét individ,
så må vi bære og ville et os,
det er at være og turde og ville – på trods”

Livet er alting vi vælger deri,
uden at skelne og si.
Livet er broget og livet er vort,
livet er myndigt, et samvirke kort,
i en hjemmel af blidt og hårdt.
”Livet koster sig selv –
men vi kan splejse og det er et held!
Midt i en samtid af sammensat håb,
ligger det fælles og det er dit liv og din dåb”

Skrevet den af ASTRID SØE

Nu er det åbenbaret

I anledning af H.M. Dronning Margrethe II abdikation

Youtube link til digtet oplæst af Grundtvig

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 2024
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1868 – Nu skal det åbenbares
Hyldestsang

Nu er det åbenbaret,
med kærlighed og vid,
i ord og liv forklaret,
at nu er rette tid.
På nytårsurets skive,
et toneslag oplive,
et år i nye spor.

I kærlighed er livet,
et sjælfyldt instrument,
og arvefølgen givet,
i livsgang som regent.
Kong Skjold som Odins unge,
har givet dig din tunge,
og kys fra Dannebod.

En folkeblomst på marken,
nu nikker sart og glad,
den blomstrer med monarken,
med Maguritte blad.
Den satte rod og rige,
Grundlovens første pige,
en Thyra tid af tro.

At ta’ en hånd og turde,
i tillidsord et land,
og år for år Kjær-minde,
at sige: Ja, du kan!
En løftet pegefinger,
et råd som ikke tvinger,
en frihedsfærd af ånd.

At danne er at lyse –
i æt, al tvivl og tro.
Og aldrig lade sig kyse,
på Bifrost gyngebro.
Et nornebud der væver,
hvis mund og hjerte bæver,
en gobelin af håb.

Et vagtskifte at bære,
et scepter skifter hånd.
I tro på dine nære,
i Danners folkeånd.
Nu folk og konge bære,
din livsoplyste lære,
“Om så man sige må?”.

Far vel regent af riget,
på gensyn fri af åg.
Et liv og levne viet,
nu vender blad i bog.
Rank nu kun ryg og knæet,
du mor af danefæet,
du Danmarks dåd og dag!

(Den oprindelige tekst er skrevet i 1834 af Grundtvig. digtet Gylden-Aaret, hylder Frederik 6.s regeringstid og de reformer, der forandrede landet, mens han var konge. I Højskolesangbogen findes et uddrag under titlen “Nu skal det åbenbares”)

Skrevet den af ASTRID SØE

Et nu vi forstår

Melodi: Fortabt er jeg stadig (Højskolesangbogen) nr.486
Tekst: Astrid Søe, 29. oktober 2021 – Til Mogens dahl koncertsal AffiEmbed Review

Et nu vi forstår
at strække sin lunge i det den formår
at kysse en tone der nynner af vår
så sangen forener og elskende får
en mættende bid
en tone af tid

En tone af tid
der vokser og bliver til et individ
en menneskekrop der kan længes og nå
og bygge en vej hvor vi alle kan gå
at være et bånd
i spor af din ånd

I spor af din ånd
der mildt mellem miskundhed rækker sin hånd
der løber fornuften og tvivlen tar skridt
og deler en tillid i dit og i mit
så bliver jeg fri
i den melodi

I den melodi
der ligger en lighed og dirrer deri
for alting befries hvor ordet har luft
hvor sang er at skabe en fælles fornuft
at samle en sag
der aldrig gør svag

Der aldrig gør svag
men støtter en bjælke, der holder et tag
– der letter i vinden, for tonerne bær
i dem kan du kende din ånd og dit værd
og så gør du glad
i sangen er fred

I sangen er fred
og ingen skal slås eller gøre fortræd
en kendt melodi med en node af mod
der viser mig hvor jeg skal sætte min fod
jeg ved at jeg vil
og så blir vi til

Og så blir vi til
hvor tonen kan bunde og svømme og vil
at dagen er enkel når du holder om
at ingen er efterladt ene og tom
i fælleskabskår
et nu vi forstår

Skrevet den af ASTRID SØE

Midt i en klunketid – af vid?

Melodi: Den danske sang er en ung blond pige
Tekst: Astrid Søe 2021 – Drillevise til debatten om forskning og frihed.

Hvad skal en forsker der ej må mene?
De Dahlske klunker de blir’ til sten.
>Det krænker<, råber på græsk Athene!
Jeg siger bare, det her giver men!
Neutralitet er en svær balance
en diplomatisk fortagsomhed
at holde professionel distance
at gribe fat, uden at tage ved.

Formidle viden, kritik og data
et peer-review der er mer’ end skod
opløse, ryste og finde kata*
forstå og tvivle er forskerens lod.
Og lad mig sige at evidensen
i forskning altid går op og ned
statistisk udregnet som potensen
anskueliggjort i tredje led.

Massere data og spørgeskema
et analytisk og kritisk syn
de vises sten som politisk tema
er forskerholdningen androgyn?
Nu er der kommet den store gene
at alt systematiseres straks
og når man ikke må noget mene
blir flueknepperen udtalt syntaks.

For når jeg taler om kærligheden
så blir jeg bedt om lidt evidens
genetisk data på det “forneden”
og lad os drøfte metoden imens…
For algoritmisk er foreskriften
rent teoretisk-metodisk sjusk
der refereres især til driften
og hvilket køn skal jeg kalde din dusk?

Ja, vel er mennesket viden værdig
en kildekritisk krakilsk krabat
Jeg spør’: Er afhandlingen nu færdig?
jeg tror sgu jeg går i cølibat!
Nu vil jeg bede i Folketinget
om I vil fyre min forskermand?
En orlov? fritstilles ubetinget?
måske jeg lyser ham selv i band!

Så Henrik Dahl, Messerschmidt tillige
giv mig en forsker der taler frit
tør vove livet, tør vælge krige
debat der sparker politisk skridt.
Jeg gider ikke neutrale tosser
en swingerklub af korrekte svar
for ytringsret – det har fan’me nosser
især når forskning har røven bar


Note: Denne vise er formasteligt udgivet uden Peer-review, akademisk metode eller forskningsbaseret evidens.

Note. vers 2, linje 3. Kata er et japanks ord for et formaliseret bevægelsesmønster.





Skrevet den af ASTRID SØE

Verdensmåls sang

Nu vækker vi håbet for verdens vid,
nu grønnes modet og viljen forgrener
for verdensmål de er på høje tid
når bæredygtige svar de forener.
At turde det svære,
hinanden at bære,
at spørge, at lytte, at svare, at lære
//: Som fælles tarv. ://

At fællesskabstarv er at vælge til,
det fælles bedste der former og famler,
at opelske det som vi sammen vil
oplyst, oplive de måder der samler!
For skolen for livet
den er ganske givet,
et sindrigt aftryk i skæbnemotivet,
//: Opliv til lyst. ://

Oplive til lysten er åndens tro,
som trodser tvivlen og samelsker modet,
at stå ved hinanden, gi plads og gro,
at vide, vi dog er fælles om rodet.
Trods det, vi må lære,
det fælles at bære
i kærlig tillid til fremmet og nære,
//: i ord og skrift. ://

I ordet og skriften er livet ”os”
et mødested, der kan flytte og favne,
at lytte og lære og give los,
at kaste anker i fremmede havne.
Derfor er vi fælles
fra ung, til vi ældes
og bærer hinanden i det der fortælles
//: Som fælles arv. ://

Og fælles er arven vi efterlod,
en jord der sukker og alvor der knuger,
og da må vi kæmpe med fælles mod,
og være dem der håber udruger.
Når håbet det tvinger,
en lærke på vinger
og bliver et løfte, som ring på din finger
//: Af kærlighed. ://

Så værn om vor tillid, og frygt kun ej:
du er mit løfte til livet og færden,
den mulighedsmage som viser vej
hvor du bliver fri – Er frihedens verden!
Du står aldrig ene,
ved bautaens stene,
din samtid er ”os” og at turde at mene.
//: Opliv af lyst. ://

Melodi: Jo jo, gøjleri er en nobel kunst

Skrevet til Efterskolernes fællesforandringsfestival 2021

Skrevet den af ASTRID SØE

Kast los

Melodi: Jeg ved en lærkerede

Kast los og kast facaden
tag livet omvendt på
krads lidt i overfladen
for kærlighed at nå

Gå vild og gå i spåner
gå med, gå ned, gå ud
vær styrke som man låner
vær selv det spæde skud

Tag livet, tag tilbage
tag stilling, tag imod
tag styrken, med det svage
og elsk i kød og blod

I stilhed ligger svaret
I kendte tyste ord
oprindeligt bevaret
i den som stadig tror

Et ”Du & Jeg” er svaret
et løfte, liv og ånd
alt pludseligt forklaret
den dag jeg fandt din hånd!

Bryllupssang skrevet til blandet multikultur islamsk/protestant bryllup juni 2020.

Skrevet den af ASTRID SØE

Kampsang til efterskolerne

Gamle Grundtvig, 2020
Melodi: Midt om natten

Coronaen kom, før vi ventede den
Karantæne
Så mig og min roomie vi var på den igen
Karantæne
Den lukked’ min skole på bare tre kvarter
og nu er jeg sgu bange at jeg ikke ser den mer’ åh ja
Karantæne
Karantæne

Det næste, der skete, tør jeg ikke tænke på
Karantæne
de lukker alle grænser, lokumsrullerne er få
Karantæne
og skolen kører oneline undervisningsstil
Det’ ikke vores skyld, hvis vi bliver lidt grådlabil
Sagde eleverne
Karantæne
Karantæne

De lukker os ud, inden vi skal pensioneres
Karantæne
For tattoojack og småerhverv de skal jo prioriteres
Karantæne

Nu glæder vi os til, vi skal ses i 2060
det lige rundt om hjørnet, slap nu af og ingen stress
Så får jeg nok en roomie uden bumser, sure tæer
med kone, børn og børnebørn og grøn og grålig stær
Karantæne
Karantæne

Skrevet den af ASTRID SØE

Online

Melodi: Der bor en bager

Nu skal vi gamle
Gå rundt og famle
På skærm og skema
Som online tema
Og bide skeer med megabite
Det holder ærligt en smule tight

På Facebook sider
Står individer
Som teams og tosser
Lidt vægtløs nosser
Online er liv uden krop og køn
Html er bestemt en høn

Det’r kun en boomer
Der går og zoomer
For discord styrer
For os lidt nyere
Men VR det er sgu næste step
For undervisning på online web

Skrevet den af ASTRID SØE

Åndsfrihed

Frihed først og sidst for ånden
men hvad vil den ånd vi tror?
Under andre holde hånden
først i tillid er vi ord

Frisind fremmer mærkbarheden
det at blive hørt og set
læner sig på kærligheden
tålmod, vilje, sket er sket

Intet under kaster mørke
lys er længsel efter lyst
du er vand hvor der er tørke
du er mælken i mit bryst

Der er fri og der er ansvar
rettesnore, rankespil
der er ildsjæl, der er hofnar
spare op og sætte til

Ånd er færd af gamle stunder
ånd er frihed uden sprog
ånd er tankerne du runder
uden bast og bånd og låg

http://www.astridsoe.dk