Melody: Right next to the right one (Tim Christensen)
Lyrics: Astrid Søe
Christmas came, remembering it’s old winter tales
in the dark, the spoken word was life
child-belifes that understands that love never fails
certainty, humanity, and everything but strife
“Cause I have given you my word
I will protect, and never hurt
I’ll be the one
to reach out and remember.
I’ll hold your hand and reassure
against the evil, there’s a cure
I’ll be the one
to hope through this December”
Knowing now, and knowing then, that humans despair
left alone with thoughts to overcome
woken and belittled in the wall that we tear
when life is meant for EVERYONE and NEVER just for some!
“Cause I have given you my word
I will protect, and never hurt
I’ll be the one
to reach out and remember.
I’ll hold your hand and reassure
against the evil, there’s a cure
I’ll be the one
to hope through this December”
No one said, that life is something easy to grasp
no one promised, no one reassured.
Life is precious, fragile and as short as a gasp
but through the dark, in cluttered dreams, humanity endured
“Cause I have given you my word
I will protect, and never hurt
I’ll be the one
to reach out and remember.
I’ll hold your hand and reassure
against the evil, there’s a cure
I’ll be the one
to hope through this December”
When we wake and understand the path of our hate
when we meet our fellow future friend
peace will be the only key, to open the gate
hope is born, and we will see that: This is not the end!
“Cause I have given you my word
I will protect, and never hurt
I’ll be the one
to reach out and remember.
I’ll hold your hand and reassure
against the evil, there’s a cure
I’ll be the one
to hope through this December”
Written to support the victims of the Berlin attack 19. December 2016 #Peace #coexistence
Link til noder: https://tabs.ultimate-guitar.com/t/tim_christensen/right_next_to_the_right_one_crd.htm
Godnatsang til de små – når Pia putter
Melodi: Jeg ved en lærkerede
Carl Nielsen 1924
Jeg ved en rotterede
den ligger i Bruxelles
hvor gagerne er fede
plus fusk og ve og vel
I reden er der skimmel
og snyd, skidt og kanel
bedragere i vrimmel
men ingen Dybøl mel
Jeg lurer bag facaden
Dér står jeg ganske nær
og ser dem stikke pladen
når sagen er prekær
Næ, den der hvisker lyver
sanerings modent skrot
sæt kvote på det yver
og skil så skæg fra snot
For parlamentet fusker
og fusk kan yngle stort
stop dem der går og Tusk’er
lig’som DF har gjort (…eller noget)
Nej, hjemme under bøgen
i danskens fædreland
der står vi pænt i køen
og lyser dem i band
#satire
Engagementets dannelse. Sang
Engagementets dannelse
Højskolepædagogisk konference #højpæd
Tekst: Astrid Søe (sang udgivet på Twitter som “N. F. S. Grundtvig” @grundtvig) 2016
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1868
Nu skal det åbenbares,
i rent engagement
om dannelse forklares
i frihed eller tvang?
Er borgerdyd en gåde?
Et oplyst frø vi såede
i frihed eller kald?
I fælleskab begynder
med holdning, snak og præk
dusinvis tomme tønder
og lange seje træk
et møde med forstanden
og vilje til hinanden
et samfunds delte lid.
Hvor kan vel sproget dele
og skabe mur og hegn!
Hvor kan vel sproget hele
slå bro fra egn til egn.
Hvor mund og mening mødes
kan hjerterne opblødes
i livsoplyste syn.
Opelsk i tillidsfærden
din næstes frie færd
et ståsted her i verden
at turde være værd!
I lydhørhed er livet
som kjærligheden givet
samhørighedens kys!
Konfirmations sang. til ungdommens mod
Der er dage der kan fylde
Livet ud med syn og sang
Og en plads på livets hylde
Du skal fylde ud engang
Endnu går du ud i dagen
Med dit eget unge vid
Holdningsmod og stillingtagen
Barneliv og teenagetid
–
Der kan være svære dage
Der har fyldt og fundet sted
Der er ting der ”går i kage”
Pis og lort og nak og æd!
Men alligevel er dele
Af det sorte man får se
Også noget der gir’ et hele
I det store: At bli’ til
–
Du har fyldt og du har levet
tænkt og tumlet og er klar
Du er efterhånden blevet
Færre spørgsmål, flere svar
Du kan tænke dybe tanker
Filosofisk mål og med
Eksistens, etik som anker
Går nu ud og find dit sted
–
Der er måder man kan være
Der er veje man kan gå
Og af dig der kan vi lære
Man kan være ”rå som få”
Du har skilt dig ud fra massen
Du har trådt dit eget spor
Givet livet en på kassen
og opstå til i livets ord!
–
Der er tid og der er måder
Der er håb og drøm og tro
Der er mange store gåder
Der er dem der bygger bro
Der er tillid der bør mindes
Der er sådan nogn’ som dig
Gudskelov for at du findes
Du er lige noget for mig!
–
Melodi: Noget om helte
Tekst: Astrid Søe 2016
Poeten og lillemor anno 2016
Det er lilletirsdag og jeg har taget kjole på,
Sådan halvlang med lidt blomster, ja det kan du nok forstå,
Men han siger at han altså ikke skal ha klinket noget,
For hans computer den er stadig ved at load.
“Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig’ at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!”
Så nu sidder jeg med “søndag” og har lavet kryds og tværs,
Og jeg mangler bare synonym for “ensom” og “pervers”,
Så jeg kalder ind til manden min, han sidder bag sin skærm,
Men han har ikke tid til til synonym og term.
“Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig’ at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!”
Så nu dækker jeg til kaffe med citronmåne og stads,
Mens min mand han bander højlydt, vist et drew der giver knas,
Jeg kan høre at han chatter med en dame stemme nu,
Og hans stemme bliver underlig og lyder næsten ru.
“Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig’ at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!”
Så nu går jeg ind og spør’ om vi skal tá et lille put,
Men det vil han ik’, fordi hans download endnu ik’ er slut,
Så nu må jeg gå i seng igen, alene uden ham,
For han skal opgradere noget med nogen ram!
“Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig’ at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!”
//Astrid Søe, med hilsen til samtiden 😉
Drillevise til Hr. Lunde Larsen
melodi: jeg ejer både mark og eng
Som dansk minister må man vide alt om gris og ko
og produktionens danmark er det sted hvor man bør bo
så ved man alt om gylletank og bonden og hans tarv
det ikke noget for Auken, næ, den slags er bedst i arv
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Måske har jeg forregnet mig en smule med de ord,
for nu har Auken sladret til sin slægt og mest sin mor!
Og så er fanden løs i Laksegade og “Æ Gaf”
og Axelborg har heller ikke budt mig ind på kaf’
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Jeg står som bonden på hans toft og glor på mark og eng
og spiser økospelt og ingefær på morgenseng
jeg’r nede med det dersens miljø og så natur
og spiser ikke æg fra høns der sidder i et bur
“Men ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Jeg ved jo godt det ikke gik, så godt med videnskab
jo jo, bevars for mig, men ikke for min embedsstab
Og Grundtvig siger selv at “Ordet skaber hvad det sir”
lidt kopipast besparer kornfedt på det der papir!
“Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager”
Nu er jeg altså ved at være træt af mediepræk
de våger over mig ved hvert et ord og mindste træk
så facebook er min bedste ven og Løkke holder håndjeg sidder også lige til venstre ved vor herres ånd!
“dog ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
fra mig, og så Vor Herre”
Drillevise til Hr. Lunde Larsen
Nøjsomt forårsskriv
Der er vår og vejr og vandet
der er vilje, vej og vær
der er mildhed over landet
vintergækkens nik især
en erantis gule tænder
og en stængel der er stærk
der er to der holder hænder
midt i vårens skaberværk
Der er tiden der er gået
der er vinterskjulte håb
huskesedler der er nået
manifest i vårsomt råb
og mens dagen vagtsomt hviler
på en flig af evighed
får mit cykelhjul ventiler
og lidt gødning til mit bed
Der er skjulte spor af ælde
på en pløjemark i Thy
og selv danefæ fortælle
vår er liv, igen, på ny
der er fuglesang og frihed –
en forelsket vindueskarm
der vil læne sig på solen
og gå sammen arm i arm
Der er kaffekrus og kager
der er hverdags stille liv
der er stormen der bedager
i et nøjsomt forårsskriv
der er marts i mine årer
der er sol i mine spor
når kalenderen melder forår
genopstår den grønne jord
Tekst: Astrid Søe 2016
(kan synges på: Jorden drejer om sin akse eller nu går våren gennem Nyhavn.)
*Vårsomt: Astridsk nyord der smager af gensplejsede ord som “varsomt” og “spædt men kraftfuldt”
Valentinsdag / årsdag for terror i København
Forladte friheds former
og eftergivent mod i fjord
i spørgetidens normer
og efterladte ord
i angst og bævens ånd og ar
en skæbnesvanger februar
et glimt at ukendt vilje
for evigt som en tilje
urokkelig og gold
Et nu, der nærer mørke
med øjne der kan bære lyn
usikker ukendt tørke
og skimmelgænger syn
et øjebliks umættet magt
en maskemagers sidste akt
så stilhed gennem landet
indhyllet tidevandet
har spor af dåd og dag
Opstået håb og hele
og tætte tanker hvor I faldt
taknemligt må vi dele
et brød og livets salt
så blomster på den frosne sti
i tillid viger død og krig
I mødte dødens komme
men livet er ej omme
når I, i os er til
Befri det mod vi kender
lad kærligheden stå som vagt
og ræk mig dine hænder
gør ordet til vor pagt
vær værn mod håbløshed og frygt
vær mødested for noget trygt
vær hjerte og vær viden
i nuet, eftertiden
i sjæl og sind og ånd
//Astrid Søe 14/2 2016
(Kan synges på melodi: den blå anemone)
Veje
Der er arv af liv der er levet
der fortættes i dage og år
og alligevel er det blevet
som et nu, kun du helt forstår
Der er veje der krydser og ender
der er mure og volde og hegn
men i kærtegn fra dine hænder
står intet min væren i vejen
Der er storhed og ære og stunder
der er mandsmod og helte og krig
men jeg opstår igen som et under
i de ord som kun du kan befri
Der er ikke noget der hindrer
der er intet der spærrer en vej
der er ikke et sted i mit indre
der ikke fører til dig
(kan synges på melodien “Barndommens gade”)
Nå da
Der er ingen der har lovet det er nemt
Eller at det kører i den samme skure
På en demokratisk vej hvor du har stemt
Holdning, mening, mod og enkelt – det at turde
Det gør vi så
Skønt tvivlen slår
Og tænker nå
Vi har fægtet blindt og bygget hegn og mur
Vi har ramt og skændtes debatteret frihed
En finanskrise og mor der er på kur
Kønspolitisk trælleri om høn og lighed
Hvad gør vi så
Vi sætter fri
Eller? Hmmm nå?
Der er samtaler der sætter livet frit
Der er mennesker der mener for at mene
Der er skællet mellem dig og dem og dit
Der er selv at dø og andre folk at stene
Hvad sir vi så?
Vi siger til
Men tænker; nå…
Der er årets ord og nytårs fortsæts ræs
Der er ting vi gjorde og de ting vi måtte
Der er klima flygtning fortids krise mas
Der er folk der segner og på hvem vi trådte
Hvad gør vi nu?
Vi tøver vist
Og sukker; nå
Vi har måder der kan række frem og hen
Til et mødested, hvor håbet ikke ender
For en fremmet er en endnu ukendt ven
Du skal turde trykke fast i dine hænder
Det gør vi så
I dette nu
Kom så, nå!
Astrid Søe
Frit over P.H. Vise om det lille “Nå”
Ordet skaber hvad det nævner 