En sang til "Det forsømte forår"

Melodi: Er lyset for de lærde blot, Thomas Laub, 1919
Tekst: Astrid Søe 2012

Er stenen flyttet af en hånd,
der kaster eller knuger?
er bålet tændt af kærlig ånd?
er flammen en der truer?
er livet vendt mod verdens tro?
er døden en befrier?
et forår giver ingen ro,
når hele verden tier.

Er det vi skabte uden krop
når ingen har en stemme?
Det tavse sprog det siger stop
og fremtiden fornemme.
Et demokratisk folkefærd
er fejet over kloden
at sige fra, gir livet værd
for nu er tiden moden.

Der går en mand med store ord
og summer livet sammen
en melodi af folkemord
er fyld i fjedderhammen.
En krop der ligger kastet bort
i søgen mod det frie
når holdning mødes hårdt mod hårdt
et forårs indre krige.

Et land er gammelt, et er nyt
men mennesket forbliver –
stå fast i det og lær og lyt
det mod og mening giver.
Tag føjeligt en andens hånd
og find det sprog der vinder
sæt fri og løs det stramme bånd
til friheden den binder!

Du er det billed i spejlet

Melodi: Barndommens gade (Anne Linnet)

Du er det billed i spejlet
der står som det klareste vand
du er en favn hvor jeg fejlet
der henter mig sikkert i land
du lagde havets bølger
til ro når stormen tog til
lysende blikke følger
som fred hvor viljen den vil

Vi sad på kanten af livet
og så hvordan alting det vandt
jeg tog din hånd for givet
og fandt kun at alting var sandt
du ånder så varmt på huden
når sjælene fryser til is
du tørrer duggen af ruden
når sjældne længsler befries

Du er et kærtegn i troen
når tvivlen svimler og gror
du er et råb midt i roen
hvor stilstanden ellers bor
du er en hverdag af sange
jeg skildte ad lag for lag
du er de ord og de klange
der siger: Giv mig din dag
midt i det sjældne møde
står der en nøgen sjæl
vi har hørt de ord der var tomme
og tabt et hjerte af sult
midt i det er et komme
der finder det der fuldt

Et ståsted hvor jorden står stille
hvor mennesker tænker som du
for kærlighed er at ville
og blive det eneste nu
du læner din længsel mod livet
og fæstner skyggernes rand
i det nu blev du givet
et hjerte der står i brand
midt i det sjældne møde
står der en nøgen sjæl
vi har hørt de ord der var tomme
og tabt et hjerte af sult
midt i det er et komme
der finder det der fuldt

//Astrid Søe 2012

Mad med ister

Melodi: I’m dreaming of a white Christmas

Jeg drømmer kun om chokolade
med marcipan og lidt likør
gi mig flere fade
med remulade
og bunkevis af krappeklør

Jeg drømmer om et hvidt franskbrød
foruden spelt og øko-mel
jeg vil ha no’et sødmælk og smør
og en engelsk bøf der er mør

Jeg drømmer om en frikadelle
med fedt og løg og sovs i flæng
sår’n en der er lavet af mor
fed og fin fra barndommens bord

//Astrid Søe 2012 – sulten på den gammeldags måde!

En flig af skaberler

Tone: Hvad var det dog der skete “Den blå anemone”

Hvad tog den milde sommer
i åndedrag af lyst og nød,
sorrig og glæde kommer
i ånd, i sjæl, i kød.
Hvad fandt du midt i midnatssol?
Et løfte fra en hane gol.
Frimodigheden famler;
i Ordet alting samler
en flig af skaberler

Befal kun dine veje
som frugtbarhed i livets lund,
skønt intet kan du eje,
kun kysse med din mund.
En helt forsagt stilfærdig dag
foranderlig i flere lag,
og det at turde ville
at være ganske stille
i nye ord der kom.

At holde ord for livet,
er givetvis et løfte værd,
som sjældent er os givet,
men bringer altet nær.
At virke ind i andres sted
og tage, uden omsvøb, med
på vej mod sol og kulde,
når kampestenen rulle
er Ord til livet selv.

Forbind den store klode
med gode minder – virk og vær!
For hives op ved rode
kan intet, man har kær.
En hånd, der fletter kærlighed
og hvisker blidt: kom nær – bliv ved!
At stå ved åndens kilde,
og råbe at man ville:
ALT kærligheden ser.


Astrid Søe.

I hånd og ord: Til min ven og Valgmenighedspræst Claus Kaas Johansen, Sdr. Nærå Valgmenighed. Ved din afsked 3. juni 2012

Alt forladt

Melodi: egetræet tungt af alder

Himmelrum og sol og måne,
læner sig på dag og nat,
mens en stjerne lar sig låne,
og du hvisker; Alt forladt.

Ærlighed er det der giver,
rum at samle minder i,
kærligheden alt opliver,
når vi sætter nogen fri.

Frihed er den ånd der råder,
når vi mødes uden bånd,
du og jeg foruden gåder
Når du rækker mig din hånd.

Astrid Søe 2012

Lille hånd

Lille hånd, hvor har du knuget,
Min som ingen andre kan,
Lille menneske, står i nuet,
Fællesbånd og skæbnevand.

Lille barn, du sjældne gave,
Som et kys af kærlighed,
Tænk at livet i min mave,
Finder sted og varer ved.

Det at være mor er noget,
Mageløst der varer ved,
Kærlighedens kim er sået,
I et hverdags blomsterbed.

Astrid Søe 2012

1. maj møde sang

Verdens lykkeligste land

Melodi: Vort modersmål er dejligt

Vort lille land er lykkeligt, det sir´ en statistik

Kun ganske få for meget har og færre intet fik,
Vi vælter os i lykke og vedgår arv og gæld
Alligevel så tænker vi sgu mest kun på os selv

En første maj er magelig, til taler og musik

vi vælter os i fadølskrus som det er brug og skik
for skik følge, land fly – det siger vi så tit
til dem der kommer udefra og ej kan følge trit

Vi har så travlt med andres hæk og måde at forstå

for vi syns nok det nemmest er med øjne der er blå
og humor der kan spide og skabe tvivl og krig
men sådan er det altså når man er så ytringsfri

Jo, Danmark er en andedam, med ret og lov og tro

en demokratisk holdeplads, som gerne bygger bro
til fjerne glemte lande, hvor peberet det gror
og hvor vi syns det klinger hult, den måde som de tror

Den Danske sag, hva er nu det? hvor ligger den monstro?

Den sidder der og øver stadig i at binde sko
Mens Holger Danske slumrer og krisen ypper kiv
så værner vi dog tanken i et gammelt grundlovskriv

Ja, det at være pæredansk er sør’me ikke nemt

fordi vi ikke ved hvordan og resten har vi glemt
vi øver os i helhed, forstand og bilka-kø
imens den indre svinehund den piver pø om pø

Jo, det er godt at høre til, at ha en plads på jord

om ikke andet kan man altid løbe hjem til mor
hvis legen ikke slutter, mens det er sjovt og rart
og man ku se man ikke var så omstillingsparat

Jeg elsker dog mit lille folk, og yndigt ser det ud

vi gør os godt hos Oprah, hele verdens sutteklud
men hvordan skal jeg fejre et forår nok engang
når danskeheden forløses ved at tag den med en tang

Kom første maj og gør mig ør, og VEDGÅ krisetid

og er der brok, så sig fra mig – bestemt men venligt: Skrid
Gør dagen fuld af frihed og ret den slatne ryg
for du kan ej forsikre svinehundene hos Tryg

//Astrid Søe

Mens du døde

Kan synges på melodien: Livet er en morgen gave
Tekst: Astrid Søe, marts 2012

Det at sidde ganske stille
hos en sjæl der sover ind
det at læne sig og ville
kysse gensyn på din kind.
Det at se et øje vide
døden henter mig i dag
det at se en tanke glide
ind i sidste sindelag

Det at holde dine hænder
som en stille forårsdag
det at kærligheden kender
og den ikke bærer nag.
Det at sige nu er tiden
det at være et farvel
det at vide at du lever
som et minde i mig selv
 

Det at bære den der ville
det at finde sjældne ord
det at glædes ved det milde
når du mangler ved mit bord.
Det at sætte nye spirer
det at vælge sig en sten
kærligheden alt befrier
vi er to, men fælles én

//Astrid Søe

Vand Vid


Vand er vådt og vand er vovet,
vand er vid og underligt
vand er sne og vand er tåget
vand er helt forunderligt

vand er smil og gode lege
vand er fælleskab og nød
vand er vugge, vand er veje
vand er pletter lagt i blød

vand er skæbne, vand er skibe
vand er grænse mellem folk
vand er tåren i en knibe
vand er kysset, vand er tolk

vand er fødsel, vand er livet
vand er frygt og vand er håb
vand er livet vi blev givet
vand fornyer os i dåb

Melodi: Egetræet tungt af alder

//Astrid Søe/Mor’s Menageri

Godmorgen, godmiddag, godaften

Melodi: Carsten Johs. Mørch – melodi til: Godmorgen lille land
Tekst: Astrid Søe, 14. marts 2012

Godmorgen, tabu land!
Et land med tys, og var din mund,
hos kvinde og hos mand,
vi vågner til en tavshed,
med tanker dybt gemt væk,
bag hver et hegn, ligusterhæk.

Godmiddag, tag dit ord,
og giv det ærlighed og vid
så kærligheden gror
og sprænger det der deler,
du tøver før du tør
så har du lukket lykkens dør.

Goddag, og giv nu op!
Spring ud foruden mål og med
føl efter i din krop,
og tab fornuft og tanke;
vi vokser når vi tror,
vi bliver mødt i vores ord.

Godaften, stolte folk!
Et danmark hvor vi ytrer os
og friheden er tolk
et helt fanatisk frisind.
I hver en krinkelkrog
kender vi landets grundlovsbog.

Godnat, mit frie sind!
tag drømmen med i dagens håb
byd fremmede derind
og kys med åbne munde
en tone af mit land
en frihedsfabel af forstand

Sangen har jeg skrevet til vores smukke ønske om et Danmark af ytringsfrihed, frihed, lykke og fælleskab. Undervejs er der hentet tankebilleder fra Filosoffen Søren Kierkegaard og hans tro på det ord der giver mennesket grosted og sætter fri.

(((Melodien er skrevet til åbningen af storebæltsbroen. sangen hed: ‘Godmorgen, lille land’ blev Vindersangen i konkurrencen om en åbningssang. Poul Dissing fremførte sangen for dronningen og hele Danmark på åbningsdagen.)))