Til Sankt Hans er ALDRIG et tillidsord

Vi vil fred her til lands
Sankte Hans, sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde

Sådan synger vi i aftmenneskeren med en ny kraft midt i en urolig tid.
Ordet ALDRIG. At love at vi  aldrig mister tilliden til hinanden på trods.
Det er ikke småting for. 

Vi lever i en tid hvor tvivlen trænger sig på. Hvor håbet kan synes blåøjet.
Men i fællessangen i aften, midt i krig, bomber, uro – der skal vi synge os til den mellemmenneskelige tillid. Det er svært at bevare hjertet varmt. Det er krævende fortsat at puste liv og ånde på nyhedsstrømmen af iskolde tidener. 
Men faktisk er sankt Hans, midsommer bålet og den fortælling om frugtbarhed og kærlighed noget der holder hjertet og tilliden varm.

Blandt vinderne af Kulturministeriets folkehøring om levende kulturarv er højskoler (ja da!) og tillidssamfundet.

Tillid har den egenskab at den ikke kan tvinges eller påtvinges. Det er den vi bygger samfund på og den vi giver os hen til hinanden i. Et tvivlende koldt hjerte kan ikke fæstne tillid eller finde fred.

Trods regnen i aften – og syng om den tillid og den samhørighed der vil fred. Den der samler og rummer på tværs og den ubrudte vilje til hjertets vilje.

Grundtvig skrev: nej ALDRIG spørges det fra nord, vi lyset vil fordunkle!

Tillidssamfundet næres af folkeoplysning og dannelse. Jo mere oplyste, jo stærkere tillid både til os selv og hinanden.

Der er noget meget vigtigt i det ord: ALDRIG. som en kontrakt mellem os som folk. Vi bliver i lyset, oplyste. Vi bliver til i tilliden 

Hold nu kæft jeg skal skråle højt i aften. Uden mol. Uden noder og unoder. I aften er tillidens aften – på trods, som trods!

Du er livet

I midsommernattens stille
lys, der gnistrer gennem nat
får vi lov at møde livet
som en stille hengemt skat
ingen hast og ingen vilje
tvinger tungt en arv af ord
midt i ilden gror en lilje
fyldt med sommer blomsterflor.

I et frugtbart nu der gløde
mellem tid og dag og år
hyldeblomsterne er grøde
fra et kys da det var vår
Smuk som bølgerne i kornet
ruller kærligheden blidt
nådeslys fra månehornet
du er livet, dit og mit.

//Astrid Søe 2012

Midsommer modenhed

Med modenhed blusser snart bål over land
når sommeren runder om livet
og svirrer med løfter til kvinde og mand
forbløffet af alt vi blev givet

En nat med en ild, der kun vidner om det
der brænder i hjerte og tanke
en nat hvor selv mørket får øjne at se
når midsommerhjerterne banke

En nat der er viet til svimmel forstand
og frugtbarheds svirren i luften
den nat timeglasset udløber for sand
og hjerterne mister fornuften

Astrid Søe 2012

Til den gammeldanske midsommerfest vi har holdt i tusindvis af år på dansk jord. Frugtbarhedens højtid.