Selfie

Det hele begyndte da Gud logget på
og tog sig en chat, helt ud i det blå
men han var alene og nettet var dødt
og det var begyndelsen før du blev født

“nu skaber jeg lyset og mørke og jord
og planter og dyr og snevejr mod nord
det hele skal spille, random men sejt
fuldt sukkerchok, glem alt om light”

Og Gud styret vildt og knaldede ud
på syvendedagen, med vabler på hud
han spillet lidt minecraft og drak en kop te
“Jeg keder mig råddent, men har en ide”

Så hentet han ler og formet en gut
som snart skulle leve i paradis hoot,
han børstede tænder og pustede liv
og Adam blev levende uden et piv

Men nu var det Adam der gik og var ked
Han syns ikke tiden som single var fed
for han ville date men var kun sig selv
i paradis hotel han var en rebel

Han skifted profil til “det er kompliseret”
og tog sig en selfie mens han blev dubleret
ok så, sagde Gud, og Eva blev skabt
og straks var Adam ganske forgabt

En gudskøn kvinde og hun var nudist
og Adam var tændt ved den første gnist
de snaved en del mellem blomster og bier
og livet var awsome og og funky og lir

Og Gud var tilfreds, de chilled, hang ud
han havde dog lige et eneste bud
hold snitterne væk fra kundskabens træ
men Eva blev fristet en skønne dag

Hun proppet i kæften med slanges på råd
og Adam den kylling, hun lokked – ham åd!
de gumlet og pludselig kom der et rush
“hey, du er da nøgen!” “Ja det er du os”

Og Adam blev vild og googlet på mac’en
om g-streng og hvordan man får sig six-packen
og Eva hun shoppet som det nye sort
og så blev de smidt på paradis port

Astrid Søe 2014
uddrag af Teologi for Teens & Tweens – udkommer før du får set dig om 🙂

Ciao 2013 – Breaking Newsyear

Nu siver luften af årets hjul
og “Breaking” de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele

jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe

jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med  mælkeskæg
og folk der bor som sardiner

jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet

og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden

Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten

jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode

igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger

i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var “rene” på turen

en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os

en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen

og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen

at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet

nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager

alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder

//Astrid Søe 2013 – på kanten af et årsskifte