Det daglige brød – kend det på knækket

Rød(lige) regeringer giver altid oprør – hvorfor? fordi den rødlige/grønne vælger er typiske debatlystne mennesker der end ikke går i vejen for at tugte dem de elsker. og så vil de have retfærd for de svage. Sådan er parolen. Det vil den blå fløj også, men andre ord, men alligevel. Og hvem vil ikke det? Vi er jo i grunden bare danske og for få til at spilde en eneste.
Men den røde fløjs vælgere råber højt.
Vi har set det særligt tæt i denne regeringsperiode. og hold nu k**f en vanskelig opgave det har været.

lad os lige begynde med at skrabe knækbrødet for smør og slaske det tilbage på kanten af kærgården med krummer og kvalme og se op den arv, den globale krise, den siddende regering fik i morgengave.

Det har da været vågne mareridt for enhver folkevalgt, for enhver borger og for enhver vågen erhvervsdrivende.

Og der er blevet fægtet og forsøgt at krænge det sidste tandpasta ud af tuben. Helle, Margrethe, og de afgåede SF’ere har taget bæltet frem til de ellers så moderne hængerøvsbukser og lavet en olfert på danmark. Det er sgu egentligt modigt nok som sådan, men har kostet ufatteligt meget undervejs… også tillid og dyrebar viden.

lærerne, børnene, skolerne, de gamle, de svage, den under 02, vejkantsbyerne, udkantsdanskerne, de handicappede, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, su’en, dong, nets, tilliden.

…og ville det have været anderledes under en blå regering? Nix.

Ingen kan navigere skuden i fasttømret kurs gennem en krise.
Det koster at side med og ved magten og hvor mange jublede da vi fik den nye regering, er lige så mange skuffede nu.
Hvorfor? Fordi der kun er en vej ud af krisen: den der gør ondt på borgerne. Skæres for den sorte stær, skal nu øjne mange… og det bliver de, igen og igen, til vi kommer i sikker havn.
Det synes måske grimmere når det er en rød/magenta farvet regering der griber stæren om struben? Måske, men socialismen går sgu også med kniv under kriser.

Jeg er også skuffet, på min egen utopiske måde, for jeg vil så gerne at vi bare alle sammen er venner eller noget – fuck farvevalget – bare det er, fulltime, fullrate.
Men jeg er ikke så blåøjet at jeg ikke kan se at kirurgen er nødvendig.
klip en hæl og hug en tå.

Kunne vi have klaret det uden kniven? næ, det kunne vi nok ikke.
Men måden vi skærer kan vi godt debatere og vil blive ved med at debatere – længe endnu.

I sidste ende handler det om hvordan vi holder sammen under en krise. jeg er egentlig ret stolt af befolkningen. Der har været en fabelagtig fornemmelse for det vi nær havde glemt under de smækfede 00’ere – nemlig det at være i et skæbnefælleskab.
Vi vågnede alle sammen i krisen og tænkte, talte, samtalte, demonstrede, viste vilje og frivillighed. Der groede noget frem vi havde glemt. fornemmelsen af hvad det er at være et folk.
Debatterne glødede og pøbelvældet gravede sig ud af grøften og gik til bal i den borgerlige. Lokumsbrættet blev ikke slået ned og vasketøjet hang med, “end ikke stol på pink hjælper”, bremsespor til kik på hver en tørresnor. Det er jo sundt nok.

Det har kostet og det har været hårdt, men alligevel, nede i smøret og krummerne på kanten af kærgården, en fornemmelse af noget godt. Noget helt og rigt der har sejret.

Vi står nu med en hel del reformer, men intet paradigmeskifte.
Jeg havde håbet på at krisen tog flere skift med sig i tankegange politisk – at den tvang til nytænkning.
Der er endnu ikke nok af nyt, men det buldrer nedefra…
For der er alligevel er der et skifte i folkeånden.
Kriser har den godhed at minde os om hvor små vi er, at minde os om hvor sårbart vores land og folk er.
Intet er givet for evighed.
Altså kan vi bruge krisen til at finde sammen om noget der er langt vigtigere end bare smart-tver på afbetaling og nye silikonebryster.

Hvad lærde vi undervejs? Meget.
Vi lærde at der nu ikke længere er plads til overflod, men at vi skal være og leve bæredygtigt.
Vi lærde at vi alligevel, når det gælder, holder om og af de svageste i samfundet og kæmper for og med dem, nedefra i folkeånden.
vi lærde at verden i nød og strid er skrøbelig og at vi må stå sammen for at ændre det billede.
vi lærde at ytre os, at bruge muligheden for at blande os når det gælder.
Vi har lærd meget, på tværs af tidligere tiders kultur og økonomiske skel.

Finanskriser kradser, som fattigmands hotdog uden pølse.
men den maglende pølse er føelse – kend den på knækket – for det knæk og den krise gav folkesammenholdet tilbage.

Det vil jeg holde på, for det at mangle “noget” giver et blik mod dem der har og det at dele, men hinanden for hinanden.

I morgen er der nok endnu en reform, endnu et tiltag for at tilpasse samfundet til de nye tider.
Kan vi måske smide kageformen ud og begynde at nulre kagen mellem fingrene og lave små figurer der i sidste ende smager godt af håndsved og kærlighed.

Jeg tror sgu egentlig godt vi kan forme samfundet fint og folkenært.
Om fålov, det er jo blot en lille klat land, men få millioner håbefulde der kan og vil – også uden ret og pligt.
———————–
opdatering:
men… så så jeg hvem der er rendt med stemmerne… og så …. nah

GGGIraffer

GGGIraffer 
SF folk der daffer
to kaskelotter
dagpenge skafotter
dansk pøbelvælde
og NETS skal vi sælge
krisen der skrumper
reformer der dumper
DONG er i sachsen
og kemi i laksen
5:2 er kuren
når du rammer muren
HOLGER, du sover?
Kom nu og tag over!

//Astrid Søe 2014

Hør den som DIGT-i-TAL her: https://soundcloud.com/mors-menageri/gggiraffer

Ding – DONG 2.


Ding – DONG 2. Endnu et krisekvad!

Melodi: Spurven sidder stum bag kvist. Carl Nielsen 1926
Tekst: Astrid Søe 2014

Bæredygtig energi
og modstand mødt fra mulden
sådan er demokrati
Ja-hatten fik på pulden
Ding – DONG! SF død
splittelse og måben
magt er altid bittersød
det koster vendekåben.

Corydon fik solgt sit shit,
og milliardet triller
Vilhelmsen fik mareridt
og resten botoxfiller
Ding – DONG! aktiepost
nem-id(e) at føde
men ideen er sgu “lost”
når folkets vilje bløde.

Slap nu af, det bare DONG
det ikke sult og krige,
handlen er da fin og fjong
det ved jeg du vil sige.
Ding – DONG! Corydon
kysser Sachs i porten
når du brænder biogas
husk flaget sad i lorten!

//Astrid Søe 2014

Fra sogn, til provsti, til læbe-stift!

 

Melodi: livet er en morgengave.

Man kan give folk en finger,
Kaste håndtegn, vinke væk,
pudse glorien, og gro vinger,
bag en grøn ligusterhæk,
slå et slag for salmebogen,
tordne ord til mand og Gud,
men en torden kan jo ende,
med man selv må stå for skud.

Det er “synd” for ham der præsten,
som erkender syndefald,
røde læber, frække øjne,
politik som engangsknald.
Skal man tage magt og vælde,
fra de hulde piger små?
Rynkecreme og ind med ælde
bør de så i Burka gå?

Er det fortsat det der gælder?
Er en kvinde bare kød?
Hushold, køkkenfrikadeller,
føde børn af moderskød.
Når Maria Magdelene,
er ved magten og tar fat,
da vil munken ganske ene,
drømme i den hede nat.

Politik som sex og syndig,
gammeltestamentligt bavl!
for en kvinde bliver myndig,
demokratisk – uden savl!
Ta og pak det syn på duller,
deres øje, mund og hånd,
for du får den kolde skulder,
mandehørm foruden ånd!

//Astrid Søe – Marts 2013
www.astridsoe.dk

Kommentar til: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5270049.ece

Helle Hallo

Melodi: Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Tekst: Astrid Søe –  omskrevet den 2. oktober 2011 

Kigger på mit ur nu du ganske sikkert hjemme
Så jeg “lader” på mobilen for at du kan ringe
nu er det tid, jeg skal belønnes for min stemme
tænker; hvilket ministerium min dag kan bringe?

Ministerposten den er min og jeg er klar
Men det er kun din sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN!

Søndagen den går og her går jeg rundt og gyser
Jeg er træt af “andre emner” der vil  imponere
Jeg’ godt forvirret, tjekker iphone, display lyser
Og ka’ næsten ikke styre temperamentet mere

Jeg griber røret men bli’r stadig holdt for nar
For det’ din dumme sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo

Jeg ved godt du er hjemme
Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg fodrer håbet om en enkelt taburet
Hvis jeg ska’ køb’ den i IKEA blir’ jeg træt!

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig – jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg si’r Helle hallo
Jeg vidste du var hjemme
Det var rart at du ku’ ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg lytter til din stemme
det som om jeg kan fornemme
at min taburet er gået’ til Ole Sohn!









Dansk Melodi Grand Prix 1990


Hallo hallo” sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Sang til Kommunalvalget Syddjurs 2009 – Politisk pige-fnidder!

Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550
oprindelig tekst: Op al den ting som Gud har gjort.
Tekst: Astrid Søe 2009

Op al den ting, mit kryds har gjort,
dets hæslighed at prise!
Det største, det har skabt, er sort
kan ingen magt bevise.

Gik alle valgte frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej at gør’ mig glad
når de min stemme kan sælge.

Det mindste ord jeg undrer på
i ansigt og i tale,
et storpolitisk frø at så
og under bordet betale!

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle byer vrimle,
de mange borgersvigt, der sker
får øjnene til at himle!

Hvad skal jeg sige, når jeg går
og ser en kåbe der vender,
når rød og blå sig sammenslår
og alle så vasker hænder!

Hvad skal jeg sige, når mit sind
ser syddjurs tørre sin næse
den løb kun halvt, den lille vind
når man vil male og blæse!

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor folkeflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og til borgmesteren vinker!

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til demokrat-ånden farer
og set den store kæmpetrop
af vrede vælgerskarer!

Hvad skal jeg sige? – Mine ord
vil ikke meget sige:
O kryds, hvor var dit håb dog stort,
nu er du slugt af intrige!

Op, stemmer alle folk i blandt
med frydetone sammen:
Halleluja, de blå de vandt!
Og Århus svare: Wammen!

((Denne sang blev skrevet på valgnatten, siden blev der brugt tre uger på at finde ud af hvor borgmesterkæden skulle placeres. der var skandaler, studehandler, raseri og plattenslageri.))