Skrevet den af ASTRID SØE

Skoleskema

Morgensang med hele skolen, krydses af og pænt goddag,
Skoletasken på min hylde, frakken på min egen knag,
Side 4, læsebogen “Se en si i is og ål”,
Side 5 og 6 er nået “es og kam og eg og kål”,
Matematik med 2+4 det er 6 hver en’ste gang.
Så musik med bongotrommer og en stille rolig sang.
Biblioteket hvor jeg henter nye bøger jeg kan li,
Der er en om store drager andre handler kun om krig,
Spise madder der er flade og en skolemælk med låg,
Passe på jeg ikke krummer eller spilder i min bog,
Frikvarter med fangelege, fodbold mål og SPK,
klokken ringer så vi løber, selvom vi skal stille gå.
Gymnastik med varme op løb, atletik og våde sko,
efter skole duksetjansen før jeg skal i Sfo.
Hjem og lave mine lektier, spise mad og gå i bad,
Så i seng og og knalde brikker for nu er jeg altså flad.

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Lær leg lev

Melodi: At lære er at ville

At lære er at låne af andre hid og did,
at lytte til hinanden, og styrke eget vid,
at vælge hvad der rykker og finde egen form,
for læring kender ikke til formel efter norm.

At lære er at ønske at verden bliver stor,
at tro på egne evner og se forstanden gror,
vi fødes alle sammen med evner for at se,
at dannelse er måden vi vælger noget til.

At danne er at møde med åbent sind sig selv,
og ville andres måder og vedgå arv og gæld,
at turde tage springet på tusind favne vand,
at råbe uden blusel, jeg tror – jeg ved – jeg kan!

I livets egen skole, er himlen altid blå,
for læring er at strække og gerne stå på tå,
lyt til din egen stemme og find din egen vej,
at lære er at ville, i skole og i leg.

//Astrid Søe 2013
med særlig kærlig hilsen til Halfdan Rasmussen og den samlede lærer(for)stand

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Fra dannelse til dancake

Der er noget særligt dansk
– jo nu har vi jo ledt længe efter den forstummede danskhed hvis vi regner Dannebrog, Dancake og Danfoss fra, hvad er det så der gør det særligt danske?
Det er vel det vi så smukt har fået i barselsgave – nemlig frihedsarven.
Og hvad er så frihed og det at leve i frihed?
Det er ansvaret for andre menneskers ret til forskellighed.
At vi kan rumme hinanden som vi er, med holdning, levevis, tanke og tro.
Det frisind fik vi i gave som folkearv. 

Vi havde forud for friheden ofret mange kloge gode mennesker undervejs, kæmpet og groet i dannelsen af menneskesynet.
Vi har fortsat en folkearv at tage vare på, at værne og skatte.
Vi er fortsat et folk indgroet i frihed.
Vi skal til stadighed finde menneskeværd i frihed og i det at turde hinanden måde og forstand.
Dannelse til livet er dannelse til menneskeværd.
Dannelse kommer alle steder fra, fra opdragt, fra skolen, fra samfundet, fra jobbet, fra fritiden fra mennesker iblandt.
Vi kan ikke risikere at miste dannelsen fordi vi ønsker et mere strømlignet samfund.
Strøm er til for maskiner, ikke mennesker.
Strøm er forbindelsesledet mellem elektronik og kraft – men ikke forbindelsesled mellem mennesker.

Da skal vi forskel kende,
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn,
men som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel

Sådan skrev Grundtvig og tydningerne er mange men klare.
Vi skal lære at skille ad hvad der er menneskenært og mennskefjensk.

Vi står midt i en ombrydningstid – og det er kun godt, for dem der tør brydes med tanker om vores fælles samfund og tiden vi lever i.
Vi laver statestik over vores mål og med, vi regner på forstanden, udmåler metoder, indregner tidsforbrug, uddelegerer snot og skæg og indavler vores politiske virke.
Vi driver driftigt rovdrift på ensretningen og pruduktudvikler børn og unge i en sådan grad at de bliver målt i tal og talent. Facit for mennesket er et mål vi tvinges mod, konkurrencen er hård, verden snører garnet sammen, krisen kradser og kannibalisen/kapitalismen har fået færden af det.

Vi optimerer barnets ensformning ved at give dem heldagskoler hvor vi til fulde mål kan målrette effektiviteten og retningen så normalgruppen får en ledetråd der passer til samfundsretningen.
Vi får en lagervare af dancake der holder ganske længe i systemet og effektivt kan stables i samme indpakning, men som vil smage ene hver gang.
Mormors hjemmebag vil blive en mangelvare.
Al ros til de dygtige lærere og pædagoger vi har i skolerne, men de skal ikke stå med hele livets dannelse alene.

Vi ønsker at globalisere, at vores unge møder livet med verdensvendte globale briller, men lærer dem i heldagsskolen at de ikke skal ud og lave venskaber på kryds og tværs, men kun lege med den fra skolen. Hvordan nu med det opdrag der gav barnet verdenssyn? At vi legede på tværs og fandt sammen i foreningslivet, i legen på gaden eller på besøget på museet og biblioteket?

Vi vender friheden og fritiden ryggen i målsætning om enshed.

Hvad er et dog ved den frihed der er så farlig, må man spørge sit samfund om – siden vi i udstrakt grad forsøger at beslaglægge den i de generationer der er på vej?
Friheden giver frirum, til tanke og tillid, til tro og til egne fornemmelser for verden.
Frirum giver kreativitet og tankespil.
Er frihed farlig? Nej, den er arven vi har kæmpet for i tusind år.
Øvet os i gennem dannelse til livet.
Skolen er vores vidunderlige afsæt, men ikke et helt liv.

Livet skal andet end skole os i retninger forudbestemt af lovtermer og protokoller.
Skolen for livet er afsæt i det hele menneske, mennesket der tør vælge sig ind i sin samtid, der kan regere selv i eget liv og kan sætte formel på friheden.

Og skal vi, danmark, klare os i fremtiden har vi brug for børn og unge, mennesker i det hele taget der tør tænke kreativt.
Der kan tænke selv uden at have pædagogen i baghånden, eller kun kan lege under overvågning.

Vi skylder vores børn at give dem fritid og frihed i barselsgave. Vi skylder os selv at huske på forskelligheden og frisindet som den dyrebareste arv vi har.
Vi skylder vores omverden at vise at bæredygtighed ikke kun omhandler klima og kludetæpper af produktion, men bæredygtighed er også at bære barnet mod livet på dygtigste vis – i frihedens navn.

Frihed er det bedste guld: Ja, frihed giver rigdom, ikke blot for den enkelte, men for samfundet og for statskassen.
//Astrid Søe 2013
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Krisen er skredet…

Jeg ser i avisen
at nu skrider krisen
og aktien går op
over grafernes top
og bankmanden ler
og låner til fler
fru hansen får fregner
revisoren regner
bageren bager en kage med skum
men hvad nu med dem der endte i slum?

Jeg ser i avisen
at nu slagtes grisen
forbruget skal hæves
og skatten skal tæves
for tænder de koster
og nyren til moster
og skole og park
tourist og monark
og nogen er sure på røde og blå
du redte selv sengen, det må du forstå!

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Kassér kasserne

Det øjeblik man endelig må tænke ud af boksen,
er øjeblikket hvor man ved: Nu er jeg blevet voksen!
Fra vugge, børnehave, folkeskole, gym og andet,
der skal man tænke regelret, skønt det er så helt forbandet.
For hjernen kender ikke til at dele ind i bokse,
og hvis man gør, så kan ens hjerne ikke gro og vokse,
for hjerner de er lavet til at finde snirkelveje,
og finde på en ny ide og skæve tankelege.
Jo hjernen er et fint organ, et instrument af snilde,
så slip den fri og lad den gøre som den gerne ville,
for hvis vi former hjernen om og gør den til en kasse,
så får vi mennesker der bliver ganske utilpasse,
for der er ikke længere ideer eller påfund,
og så det slut med vores kreative lille samfund.
//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Mastermind med mælketand.

Voksne hjerner de slår klik: kunjunktur og banker,
krise, tilbud, politik, tykke pusselanker,
I min hjerne tænkes tit, når jeg hører efter,
kan de voksne holder trit? De går rundt og kæfter!
Hvad er op og hvad er ned, hvad er værd at lære,
Syns at verden er for fed – voksne de er sære!
Jeg har syn, ide og smag, håb og mod med mere,
jeg er klar så ta’ og spørg, hvis livet bider skeer.

Jeg forstår mit eget land og de folk der bor der,
jeg har tabt en mælketand, ligesom en morder,
alle er forskellige, selvom meget ligner,
vi har alle krop og gen, græder eller griner.
Jeg kan tænke jeg kan tro, jeg kan finde hale,
selvom kroppen stadig gro, ved jeg jeg kan tale,
jeg er ikke lille dum, jeg er fyldt med viden,
kender alt om himmelrum, læser tommeliden.
Jeg ved godt at krig og fred, finde på vor klode
jeg blir også mægtig vred, når krigen er på mode
jeg forstår at verden tror, børn har ingen stemme,
trods jeg er et lille nor, kan jeg medbestemme.
Jeg har tanker jeg har krop, ligesom en voksen,
jeg kan sagtens følge trop, og tænke ud af boksen.
Prøv at se den verdensdel, der kun når til navlen,
der er fyldt med kloge børn, babyer og savlen.
Du kan dit og jeg kan mit, det er let at mærke,
uden deling – lige vidt – sammen er vi stærke!
vi kan google, læse om alt hvad vi vil lære,
men vi samler allerbedst viden i det nære.
Jeg vil gerne lære jer, mer om livets sider,
men det kræver ligesom at, nogen af jer gider!
Voksne de skal lære mer, skolen er for livet,
Børn kan mere end I ser – det er ganske givet!
//Astrid Søe + en flok børn 2012
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Dysleksigende

Der er noget næsvist ved skoler der spør´
du sover! Hvad er det du laver?
for ordblinde ønsker, hvad færreste gør:
Åh gid, jeg ku falde i staver!

//Astrid Søe 2012 – #Dysleksi

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

At digte med børn

 

At digte med børn er at digte om dagen
for børn går oftest lige til sagen
en digter kan sidde i mulm natten lang
og fifle, regere med vers og med sang
men børn går til fadet og råber i kor
et komma, vokaler og her nok et ord
hvad rimer på glæde og kat og forstand?
det ved alle børn, fnis og grin.. Tissemand!
de råber om kap og har ord til enhver
og alting er nemt, for ordene bær
når børn digter løs, utvunget af lyst
opelsker de sprog og finder en ryst
der bærer på livet og glæden især
så digt kun mit barn, når livet er nær.

//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

lær og vær

Der er det med liv og læring
at det gerne går på tå,
og jo mere vi skal strække
os, jo mere kan vi nå.
Vi må bøje sind og tanke
i en frønnet lærebog
men hvis du går ud i livet
blir du endnu mere klog!

//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Pude vår

Nede under puden ligger gamle krøllede Grundtvig og kluk ler/ uden god grund/ det havde vi ikke talt om længe/det at stå fast/så du lå/ under puden/forpustet/forankret/frimodig og lo/ det blive værre i morgen/sagde du/og landet stod i våde/dit være smuldrede ned i mudderet under moderne sko/trampende sine nye sange og paroler/friheden: kluklo du/ befinder sig vel/uden/
Jeg tvivlede/samfundet funderede i retning af smalle gummistøvler, dem uden reflekser/du bare lo/giv en kop punch til varmen/tag det roligt og tage dig sammen/ her hjælper kun fred/punch og sang/og du sang/selvom jeg lagde hovedpuden over dit hoved/bedrøvede kuldskær gamle mand/med fedt i skægget/ forstand som en forårshoppe der lukkes ud/udenfor i våren/forelsket i græs/kløvermarkens lyksaligehed/frysepunkt henover nat/og blomster i spring/ i vår/puden løftes forsigtigt/hårtjavser kommer til syne/dit gamle indgroede smil der når panden/og dybten/forstanden/ skolen for livet/madpakken af demokrati/oplysning være skal vor lyst/jeg kender et land/hvor puderne ikke har lynlås i siden og tid ej har tand/jeg reder sengen/sirligt/du bliver liggende/gammel og død/tankefuld/jeg finder morgenstunden frem og giver den lys/du sover/savler/bøgerne vælter ud over natbordet/du vågner ikke/som Holger Danske.

Astrid Søe juni. 2012

http://www.astridsoe.dk