Men har en mening til man ikke længere har rettighed eller råderet over sit liv. Det giver ingen mening

Kære Alle. 

Hmm.. 2025 november en grå gavmild måned der eller har min kærlighed, mest fordi de fleste hader den måned og jeg ikke helt synes det er berettiget. 

Men lige i november blev jeg hacked. ikke bare noget med at have trykket på et forkert link, eller været inde på noget smuds – næ, så spændende er jeg desværre ikke. Men nogen har, i helt moderne forstand, overtaget alt. 

Hverken jeg eller politiet ved endnu hvem, hvad eller hvordan. der gisnes både om en fysisk (i mit hjem) indtrængen i mine enheder, eller på et af de ret mange hoteller jeg har været på i november. måske er vi ude i rootkid, keylogger, stelphrat. Grimt barn, få navne.

Hvad jeg ved er at “jeg”, i mit navn, med “min” mail, med “mine” sociale medier, med “mit” telefonnummer… har sendt kriminelt materiale med børn, voksne, grimme ting, farlige ting. alt flyder og overblik mangler og måske heldigt nok at jeg slet ikke ved hvilket omfang og hvad “jeg” har gjort – i det at det naturligvis ikke er MIG der er afsender.

Min mailudbyder har været 5 uger om at rette en intern fejl der gjorde at jeg ikke kunne stoppe det her. Min virksomhed er væk, min hjemmeside, shop alt. Min shopudbyder vil ikke genåbne og give mig adgang til min egen virksomhed. Ingen tror egentlig at jeg er mig.

Mit nummer bruges flittigt til spoofing og jeg svarer så godt jeg kan på de undrende mennesker der ringer tilbage og siger at jeg har lovet dem dette og hint.

Det giver mig en del overvejelser. Delt om den sikkerhed vi skal være opmærksomme på, og de af os (MIG) der har hele tre sikkerhedsprogrammer der varetager min daglige it sikkerhed, ikke skal regne med at de faktisk holder os sikre.

Det går ud over tilliden. tilliden er den eneste og vigtigste samfundspille vi har. Det er også den der gør at vi tør interagere med andre mennesker. at vi hovedkuls kaster os ud i samtaler, trafikken, kærlighed, oplevelser, folketingsvalg, demokrati.

Lige nu, i skrivende stund er min tillid noget flosset. Alle de firmaer jeg samarbejder med tror mig ikke. Mine sociale medier er for de flestes vedkommende låst, slettet eller deaktiveret. 

Min Grundtvig (@Grundtvignu) fortælling og samtaler, videoer mv. på Instagram er lukket for altid. Mata mener at den gamle Grundtvig har forbrudt sig mod fælleskabet. Tænk engang at det skulle overgå grundtvig. Og hvad ved vel meta om det fælles bedste? Godt i lukkede ned for hackeren, men kunne I genoverveje at det nok ikke er mig/Grundtvig der har sendt de ting?

Hvad jeg ved nu er at man ikke kan appellere. At man for altid er dømt ude. Det er en meget mærkelig oplevelse og jeg ved at jeg ikke er den første, ejheller den sidst der vil opleve det her. både privat og som erhvervsdrivende.

At blive hacked er ikke bare det at miste en masse. At ens virke forsvinder og man ikke kan få særligt de amerikanske virksomheder til at forstå hvad en hacker gør og at man egentlig er uskyldig.

Min Linkedin har jeg lige generobret. mange ugers kamp. 

Min blog ligeså. 

Og nej, tofaktorgodkendelse og andet alment guf hjælper faktisk ikke så meget som jeg troede. heller ikke mine ufatteligt lange indviklede kodeord.

Alt i alt er jeg selv ved at være i tvivl om jeg findes. Måske skulle man trække en streg i sandet og bare begynde fuldstændig forfra.

Men helt ærligt er vores visdom, erfaring og tillid jo også bundet i det at vi er historie. at vi kan genkendes og huskes og være den fortid og nutid livet er gjort af.

Hvis du er tidligere, nuværende eller fremtidig samarbejdspartner, hvis du er min bekendte, min ven, min nabo, min kontakt – så del gerne at jeg findes og gerne vil findes. Eller som Svend Åge madsen skriver: At finde sted.

Og kender du eller dine en måde at kæmpe tilbage mod de mange giganter der uden nåde beslutter at man er kriminel og ikke skal findes mere, så giv lyd.

Jeg er, for dem der kender mig, mit firma, min person, at I ikke er i tvivl om at denne tekst er skrevet af mig. jeg skriver altid for langt og snirklet og det får jeg tit smæk for, men sådan er vi så forskellige. Det er glæden ved mennesker. at vi ikke skal være ens. at vi kan finde hinanden i den tillid der vækkes når vi genkendes og bliver knæsat.

Måske får jeg lidt tilbage over tid, måske får jeg mit firma tilbage, min person, men jeg glemmer ikke den fornemmelse af afmagt og de 10-12 timer jeg sidder hver dag og skriver og chatter forgæves med support. 

Fuck jeg er træt, send flere romkulger.