Danmark går og holder vejret
halstørklæde, hue på
der er blæst ved gadekæret
næsen bliver mørkeblå
Vejrudsigten jamrer udslidt
og jeg fatter ik’ en pind
for det er vel helt naturligt
lige at slippe sår’n en vind
Uddannelsesalliance rap
Men jeg synes bestemt at de store regnedrenge
Spiller pop på en guitar totalt uden strenge
Så jeg slapper dem et gavekort til musikskolen
Men de rager bare læren under underkjolen
Og så sparer de på hende og på alt der gror
Du skal ikke tro du er noget skriger de i kor
Sæt dig ned på din stol for nu er der diktat
Du skal bare kunne stave til “minimalstat”
Og vi snakker ik om frihed, kun om økonomi
Du skal ikke forske, det er nok at tælle til ti
Sir du demo? Nej nu stopper du, din indbildske nar
For finansloven den har fanme længe været klar
Nu går du pænt hjem til mor laver lektier, spiser ostemad
For Svante hav’de sgu også kun en enkelt dag hvor han var glad
Hva sir du om din fremtid? Tag nu lige og klap krikken
Der er jobs nok nok at få under “massage rubrikken”
Læg dig flat ned lille skat, du skal nok få nok at lave
Nu du sidder der på grenen, så begynd dog at save
Nå men vi har også love der skal laves, ses en anden dag
På vejen ud der træder de i lorten med det lille flag
Det egent’lig ik fordi at de er dumme eller sådan noget
De glemte bar’ at læring det er det der løser livets gåde
Men nu tøffer jeg hjem, for de har sagt at det er bedst for mig
Men så blev jeg kørt ned på verdens 20 sporet motorvej
Og så lå jeg der til nogen ringet 112
Men da var det for sent for jeg var allerede gået kold
Der kom en dude og skovlet mig ind i en ambulance
Som kom ind i en kø bag en uddannelsesalliance
Og der lå jeg så med udsigt til vor herres port
Han sagde: hva laver du dog her, du ku godt li ha spurgt
Jeg sagde: jeg blev sgu kørt over af en sparerunde
Han sagde: det ok, slap af, kom bare ind trunte
Og der sad de 12 decible i det store auditorium
Og Moses stod ved tavlerne og løste et mysterium
Hvad er det nu for et studium man læser over stjernerne?
Hvad rykker I på og hvad gir lys i lanternerne?
Vi studerer fænomener ligesom politik
Også retorik og polimik og statistik
Og vi finder hele tiden samme resultat
Man skal satse stort på viden i en lille stat
Så nu sender vi en engel med en ny traktat
Oplys alle eller end igen som en primat
#uddannelsesalliancen (og der var engang en halvgammel kone som så gerne ville have været rapper..)
Undskyld jeg siger et folk’ligt ord
melodi: i dit korte liv (p.h.)
Undskyld jeg siger et folk’ligt ord
i en tid hvor alvor fylder nok
kulturen oplever folkemord
overalt er nu hejs nej og stop
midt i denne tid hvor tvivlen gror
skæres det vi kendes for på jorden
selvom vi ved det gir vid og bid
og er modsvar til fortumlet tid
I et menn’skeliv er der tvivl og tro
der er famlende besvær
og spørgsmål skal svares og grænser ha’ bro’er
mulighedsland – levende ord
I et dannet folk, der er frihed tolk
der er ånd og vid og værd
man binder ikke ånd
den løser samfundsbånd
med fælleskabets hånd
Vel har vi været i mange år
og skabt mulighed for mange liv
løftet og båret og ændret kår
kom nu med, stå selv, gå ud og giv
det at møde andre og gi lov
det at mærke menneske behov
fælles at møde et ukendt grund
gå fra kantet til at være rund
I et dannet folk, bliver ånden fri
skaber uden hiraki
forskelligheds mod og fælleskabs god
lyst til at se, mod på ide
Vær i ånden stærk
som et samfunds værk
som et barn du knuger ømt.
på livets skole vil
du blive sat i spil
og nå hvad du har drømt
//Astrid Søe – Hilsen til Højskolerne
Holder ikke med nogen særlig
Holder ikke med nogen særlig,
Holder mere om og af
og for at være ærlig
var det engang danskens sag
Jeg lærte i skole og hjemme
om særegne tanker og værd
og oplysnings stærke stemme
og menneske første og nær
jeg læste i bøger og hørte
historieske vinger der sang
i melllem de dybe dale
og nattergale klang
jeg lærte om Kold og Grundtvig
og frisind og myternes sprog
om oplyste folk kontra ufri
om vigtige gloser i bog
Jeg fik gennem danmarkshistorien
et indblik i skift og behov
og lærte poestisk at bygge
en by der var blød, gennem lov
Jeg lærte at skønne på frihed
på tro og på håb og på mod
retfærdiges søvn og på lighed
på orden såvel som på rod
Jeg lærte at elske min verden
kulturen og menneskers bro
i mødesteder og færden
på tværs af lande og tro
jeg fik i opdrag en tone
så mild at den synger sig selv
at kærlighed er herboende
fra tanke til livskildevæld
nu spørger jeg igen folk og frænde
hvad vil vi, i tanke og sind
et hadets bål fyldt med brænde
lykkens dør, går dog ikke ind.
Hvorledes skal folket forandre
en verden til frihed og liv
hvis “menneske først” udvandrer
og mellem os ypper kiv?
Udflytnings tvangssang :-)
Venner, ser på Danmarks kort
Tekst: Chr. Richardt, 1889 / Astrid Søe 2015
Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906
Tekst: Chr. Richardt, 1889 / Astrid Søe 2015
Melodi: N. K. Madsen-Stensgaard, 1906
Venner, ser på Danmarks kort
ser, så I det aldrig glemmer,
Der skal fiskes efter stemmer,
Djøfferne syns det er hårdt!
Arbejdspladser de skal flytte,
Før vort regneark gir nytte!
Målt i stemmer er det stort,
Statens flag i udkantslort!
ser, så I det aldrig glemmer,
Der skal fiskes efter stemmer,
Djøfferne syns det er hårdt!
Arbejdspladser de skal flytte,
Før vort regneark gir nytte!
Målt i stemmer er det stort,
Statens flag i udkantslort!
–
Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
Selvom ansatte de skrige,
Må på valsen de nu gå,
Morten Korch og Dannevirke,
Under laksko de nu knirke
Akademisk teft og tro
Hist på vejen står en ko.
–
Danmark, mellem hav og hav
Kæmper med at integrere,
Hvem skal jer nu reperere?
Uden starbucks, stad og chow.
Kan man tænke ud af boksen
Uden Gun britts føn og voxen?
Blir man multinational
Af en landlig hanes gal?
Danmark, mellem hav og hav
Kæmper med at integrere,
Hvem skal jer nu reperere?
Uden starbucks, stad og chow.
Kan man tænke ud af boksen
Uden Gun britts føn og voxen?
Blir man multinational
Af en landlig hanes gal?
–
Venner, se på Jobindex,
se, så aldrig I det glemmer!
Når finansloven den klemmer,
Og din kurve blir konveks!
til I ender med at bede:
skærm, O stat, vor gamle rede,
skænke os et arbejdsliv,
Uden landligt direktiv!
Nasa live fra Hjallerup
Vi venter med spænding og nerver
På Nasa der barsler med vid
Hvad fandt de med deres rumfærger?
En and eller noget med bid?
En vandpyt og fem gummistøvler?
En marsbar der er pakket ud?
En flyttemand der går og bøvler?
Rudolf med den rød tud?
Alligevel tror jeg nu næppe
At de fandt en ravklump fra Skagen
En hjemløs der sov i sit tæppe
En mellemøstlig imam
Jeg tvivler på fund af aviser
Et demokrati og et folk
Måske de har fundet forstanden?
Der kan være jordens tolk.
Snart livestreamer Nasa det hele
Og snakker om Breaking og news
En verdensnyhed at dele
En teleprompter med clues
Og imens suser to satellitter
Rundt og filmer et hav der er gråt
Og klimakrisen den hitter
For i nuet der går det jo “godt”
Vi har kastet med krudt på vor klode
Vi har svinet og rodet og bragt
Skidt og skrammel til rummets kustode
Ryd så op, lige nu blev der sagt
Gad vide om kræmmer og krejler
Nu endelig står med beviser
Når Nasa til Hjallerup bejler
“Vi har fundet en MARSkendiser”
Blodmåne
Mor måne har fået det røde
Og buttet og rund står hun op
Så lækker som rødgrød med fløde
Med kurver på sind og på krop
Mor måne står nøgen og nynner
En vise af “røde mor”
Og bryster sig af sine ynder
Og blotter sig for vores jord
Mor måne i skyggen af kloden
matronen er fuld og lidt plat
Befriet og helt plukkemoden
Hun hvisker “vær min nu i nat”
Mor måne har sange om lykke
Hun løsner en drøm at forstå
Og svæver som nattens guldsmykke
Og lyser som kun måner må
//Astrid Søe
Vi snubler i ordet
Vi snubler i ordet
Og deler et folk
For ordet på bordet
Det kom uden tolk
Fornuften låst inde
Og viden lagt bort
I kamp om at vinde
Kun hårdt mod hårdt
Engang var det danske
At samtale frit
Og ikke forvanske
Et frisind som kit
Vi skabte forenet
En tale-kultur
Der skar ind til benet
Og skiftes på tur
Hvad hjælper det folket
At skænde og gå?
Hvis ryggen er dolket
Og tonen er rå?
Skøn på hvad der menes
Det samler igen
Skønt vi ikke enes
Så er du min ven
At enes er ikke
Et mål i sig selv
Til det må vi nikke
I arv og i gæld
Men kunsten at lytte
Og lære og se
I borg og i hytte
Er der vi blir til
//Astrid Søe 2015
At hele hvad der deler
At hele hvad der deler
I denne tvivlombruste tid
Med livrem eller seler
Vilkårlighed af vid
At sidde på en sten i læ
Og se fornuften stille dræ
Nedsunket opstands tanke
Vær selv en redningsplanke
På vådevand af skæbne
Er båden last og brast med håb
Tålmodig tillid væbne
Mod kuld og bølge dåb
I horisont forjættet land
Og håbet lys mig ej i band
Tag hånd om vej og verden
Og led mig i min færden
Mod hegn og mur du trykkes
Slår hånden mod det tomme rum
Og ingen grænse rykkes
Når dagen den er stum
Du kalder med en krop af mod
Og synker sammen for min fod
Forladt af småligheden
Og død i ensomheden
En uvished der deler
Et folk der bor hvor bøgen står
I ord der intet heler
Og ingen hjerter når
Forladt forandret frost og frygt
Du strides med hvad der er trygt
Lad angsten dø og falde
For kærligheden kalde
//Astrid Søe 2015
Årets citat 2015
Året er endnu ikke gået, alligevel tør jeg godt kåre årets mest dækkende og samlende citat 2015.
Et år med klimakrise, folkemøde med ytringsfrihedsfokus, folketingsvalg, rumrejse og flygtninge.
Opsummeret står Andreas Mogensens første ord, da han efter kollision med kloden, åbner munden for at ytre sig siger:
Et år med klimakrise, folkemøde med ytringsfrihedsfokus, folketingsvalg, rumrejse og flygtninge.
Opsummeret står Andreas Mogensens første ord, da han efter kollision med kloden, åbner munden for at ytre sig siger:
“Jeg var noget rundtosset”
Det er nok årets klogeste og mest opsummerede bemærkning. Tak.
Det er nok årets klogeste og mest opsummerede bemærkning. Tak.
Ordet skaber hvad det nævner 