At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At vælge til, at vælge fra
i hastighed og dvale,
at vente og at være klar,
på bakkedrag og dale.
At skubbe rullestenen selv,
at låne og at stå i gæld –
Når hjertet alt bevæger.
At samle sten med huller i,
og mærke dem i lommen,
at ånde ude i det fri,
og være helt velkommen.
At stemple sjælens rejsepas,
med solens lys som et kompas –
Når hjertet alt bevæger.
At tiden kommer, tiden går,
foruden vej og måde,
at finde fred med det man når,
er livet egen gåde.
At slippe et kalenderblad,
og spise sidste måltid mad –
Når hjertet alt bevæger.
At stå ved ord og magt og ånd,
treenighed af tillid,
at tage barnet i sin hånd,
og være i sin nutid.
At tage overfrakken på,
at løbe eller bare bare gå –
Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At flytte en sten

At flytte en sten tilside med livet
At se dagen gry til det der er givet
At læne sig frem og tá skoende på
Og håbe stenen i skoen ej lå
At gå langs en strand og la stenen slå smut
Og sige jeg lever; en dag er det slut
At løfte en sten fra en tanke og sind
Og vide opstandelsen flytter derind
At flytte en sten tilside med livet
Fordi det er menneskeligt muligt og givet

//Astrid Søe 2012

Mens du døde

Kan synges på melodien: Livet er en morgen gave
Tekst: Astrid Søe, marts 2012

Det at sidde ganske stille
hos en sjæl der sover ind
det at læne sig og ville
kysse gensyn på din kind.
Det at se et øje vide
døden henter mig i dag
det at se en tanke glide
ind i sidste sindelag

Det at holde dine hænder
som en stille forårsdag
det at kærligheden kender
og den ikke bærer nag.
Det at sige nu er tiden
det at være et farvel
det at vide at du lever
som et minde i mig selv
 

Det at bære den der ville
det at finde sjældne ord
det at glædes ved det milde
når du mangler ved mit bord.
Det at sætte nye spirer
det at vælge sig en sten
kærligheden alt befrier
vi er to, men fælles én

//Astrid Søe

En søndag

En søndag har rystet sin pude
og hængt sit vasketøj ud
vasket en forårsbleg rude
luget om nyeste skud

En søndag har kastet en skygge
på muren hvor solen var lun
for der sad fuglen i lykkke
og pudsede på sine dun

En søndag har rustet en cykel
og malet en mund på en sten
så stenens flade ku smile
til den som fandt sådan en

En søndag har valgt sine stunder
til den som vil tænke og se
når fuglen og mennesket runder
den tanke: Jeg vil være til.

//Astrid Søe 2012