Skrevet den af ASTRID SØE

Gorm den gamle – orkan

Gorm den gamle – orkan
Mens vi venter på Gorm
Der sku blive enorm
Vil jeg surre mig fast til min grundform
Jeg vil sidde og vente
Med livet in mente
Og kysse farvel til det kendte
Jeg vil købe et lager
Tændstikker og kager
Og andre beskyttelsesrums sager
Chatte med DMI
Høre vejrværters skrig
Og se Breaking som var vi i krig
Så vil Gorm banke på
For “den gamle” er rå
Han vil ruske og rive og flå
Hvis du selv blæser væk
Med dit tag og din hæk
Og moralen for længst har sagt knæk
Må vi husker påny
Jorden er blevet syg
Klimakrisen har næsen i sky
Husk det batter at kære
Sig om sine nære
Og jorden vi sammen skal bære
Mens vi venter på Gorm
Opgraderet fra storm
Blir orkaner mod nord nærmest norm
//Astrid Søe #orkan #gorm #dmi 

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Ciao 2013 – Breaking Newsyear

Nu siver luften af årets hjul
og “Breaking” de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele

jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe

jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med  mælkeskæg
og folk der bor som sardiner

jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet

og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden

Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten

jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode

igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger

i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var “rene” på turen

en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os

en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen

og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen

at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet

nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager

alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder

//Astrid Søe 2013 – på kanten af et årsskifte

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Blæs



Der er noget helt essentielt ved den usynlige blæst der fejer gulvet rent, henter liv, tegner død, flytter rundt på det vandte, knuger og spærrer inde. Og skønt du er skjult, ser vi dine fingre stryge gennem håret og gråne landskaber. Dine hænder ryster et hus, løfter et tag, dræber, løfter roden fra livets træ. Og dagen derpå, underligt stille, ikke engang sådan rigtigt lykkeligt, selvom alle Kyllinger er i live og ræven ikke havde bidt dybere end end knapt til knoglebenet. Og alligevel vemodigt i fornemmelsen og erkendelsen af at livet er så småt og tilfældigt. At vi puster os op og alligevel mister pusten blot naturen et øjeblik får trang til at minde os om hvor små vi er. Jeg kan tage dig, når og hvor som helst, jeg kan knuse dit kranie i min næve, eller brænde dig til glemsel. Det er godt, det er fint, det er vilkåret. Og derfor med blæstens gave, igen et gennemsigtigt landskab. En hvirvelvind af blade der trække gennem luften og væk. Grene der nøgent og blottet står tilbage. Som tilværelsen når den finder sit nu. Fugle der lander som lys og liv og læner sig forsigtigt mod en stamme, dagen derpå. I hel og gennemrislende eksistens. Dødens vilkår virker igen naturgivent og gennemtænkt. Selvom det er pludseligt og skarpt som en blåmusling der trædes under bare tæer. Og rynkerne der var der længe før du så dem. Samler vi op, hvad du tabte, gennem livet, i blæsten, i vinden, i vilkåret. Og du fik ret. Din kost fik fejet efteråret bort og vinteren imøde. Længslen efterlod du, som flydende ark ved næste bølge. Eller det aftryk af viden den knækkede gren bar i barken tidligt i morgenlyset. Vi er så latterligt små trods storhedsvanviddet . Tak for det. Sådan er det bedst. Sådan er vi bedst. I blæst.

…eller noget

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Manden på pælen

 
















Melodi: Mich. Carr – Tekst: Aage Steffensen, 

Manden på risten – (Risten på Vesterbro)

Tekst: Astrid Søe 2013


Jeg hænger hver aften på pælen,
mens jeg kigger på Vesterbro.
skønt nogen har bortskåret hælen,
jeg får ingen våde sko.
Jeg hænger og smiler med mulen,
og blikket er fast, men nært.
jeg klattes af lorte fra fuglen,
men smile det har jeg lært.
Jeg har jo en holdning til alting
ej vrøvl skal du høre fra mig .
Min holdning kan tåle det hele
så jeg hænger på din vej.
Jeg napper en vælger i farten
et kryds, i en lyskrydsfelt,
jeg’r både for eu og garden,
og øko og brød af spelt.
Nu gad jeg vide om pappet, plakaten og mit fjæs,
gir mange stemmer, jeg hænger og blir lidt hæs.

 


Nu kommer en storm denne vej,
jeg frygter jeg falder ned,
måske den blæser på mig,
og mit pap det går af led,
jeg hænger og kigger på andre,
der smiler og hænger ud,
jeg håber at blæsten må vandre,
så andre må stå for skud,
jeg hænger med Df og V’er,
med I og med A og B
med ø og med andre lokale
med sf og så C,
det er dejlige nætter på pælen,
vi taler om stort og småt,
en enkelt hun virker lidt kælen,
en anden er super hot,
nu gad jeg vide om om jeg mon er vælgerne mand?
om jeg skal ende, som stormen i et glas vand.

//Astrid Søe 2013
http://www.astridsoe.dk

Skrevet den af ASTRID SØE

Ja, pyt

Det blæser og stormer

Af lykke og liv
Det filer og former
Et efterårsskriv
Et blad falder om
Udgået for liv
Og jorden sir kom
Tilbage og bliv
Til muld og mage
For liget påny
Om hundrede dage
Vil vårspirer gry
Som sole i jord
Der lyser af nyt
Opstanden i ord
Det stormer, ja pyt.
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Efterårsnat i August

Det dufter af stængler der synker mod jord,
af blade der glemmer at gribe,
og midt i det hele der står jeg og glor,
og vinker far vel til en vibe,
Nu sætter en stjerne sig lænselsfuldt ned,
og skynder på året der runder,
alt blir til jord i mit blomsterbed,
og efterårsnatten blunder.
//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

December grå, på må og få.

Tekst: Astrid Søe, 2011
Melodi: Det er hvidt herude,  Thomas Laub, 1914

Det er gråt herude,
ser december, bag min rude
overmåde vand og vind,
gråt forneden, gråt foroven,
mudret er hver sti i skoven
blæsten nynner i mit sind.

Det er jul herinde,
i det grå der kan man finde
dansk december jule vejr.
Der er ingen sne, der falder,
ingen fugl der sultent kalder,
sol og milde vinterklær.

Det er vildt herude,
stormen skrige, vinden tude,
træer blir hevet op med rod.
hegnet vælter, broen lukker
julelys på vejen slukker,
tagsten falde for din fod.

Roserne udspringe
hvad vil milde vintre bringe
mig af høje himle grå?.
vinter sol og gråvejrsdage

det er julens kendte dage –
sneen er en drøm for få.

I det grå jeg finder
mange år og gamle minder,
om en vinter højt mod nord.
Kom, og se de milde jule

på den nordlige halvkugle,
kom og se den grønne jord!
http://www.astridsoe.dk