Vi snubler i ordet
PIrater
Endeløs række af tal efter tal
3,14159..
Pi er hverken hel eller halv
du kan tælle i et årti
evig er roden og rækken er rå
prøv at begynd og går du i stå
så skal du huske at PIrateri
er ligeså så svært som demokrati
for noget forgår og noget består
men PI er så lang som den evige vår
kun ét er så evigt som tal efter tal
og det er dit ord, brug kæften – du skal!
//Astrid Søe 2014
#PIdag
1.maj – hvem hvad hvor?
Landets minister skal tale i Jylland det er for dårligt, for galt og forkert!
4 toget bakker og Sjælland de raser, kvæles i kåldolmer og isdessert,
Hun er nok bange for æg og ballade, opkøb af dyrups og sadolin spand,
Alle de skændes om steder og måder bare fordi hun skal krydse et vand!
Dengang i skolen jeg stred med min læring, lærde jeg altså i geografi,
Danmark bestod af mere end staden, og alle steder var gode fordi:
Danmark er netop et makværk af øer, vande og landfaste klumper af jord,
Og når man er i Danmark minister, må man fordele sin magt og sit ord.
Det er en pligt at tale i Skagen, hilse i Hurup og danse på Mors,
Statens minister er ikke kun stadens men sådan en vi kan kalde for vor’s!
Stop nu med snak om hvor taler bør holdes, PET, politi og spinning på hjul,
Landsdelsrasisme det er fandengalme snak der gør landet og politik hul!
//Astrid Søe 2013
#1. Maj talen – hvem hvad hvor