På den Tyske autostrada
var jeg pludselig på Barda
midt i rollespil og kampe
riddere og bondetampe
i en bil en ork gav gas
Hjernen var en kalabas
og en trucker dytter vredt
læsset det er alt for bredt
i et nødspor holder prinsen
han blev slået nord for skansen
mens prinsessen hun skal tisse
det får kongen til at vrisse
og en elver i en opel
holder ind, er nok så nobel
ambulancen skal forbi
en forhastet humlebi
men en fodboldtgal Braciler
han har fået taber kriller
og han svinger ud og rammer
ambulancen som en hammer
nu er alle spor blokeret
og jeg en sgu lidt chokkeret
ridder lykke dirigerer
bilerne som mest generer
ind i grøften på en række
så en kranvogn os kan trække
men en truck tar lige chancen
som et glimt af dekadencen
svinger ud i yderbanen
reddes kun af talismanen
gammel man med blød kastet
i en rustende kadet
indtar langsomt ydersporet
bliver mødt af dyttekoret
der er liv og glade dage
når trafikken går i kage
når de endelig overhaler
under dytten, hede kvaler,
ser jeg bag på bilers rumpe
det en dansker, åh den tumpe
for så ved man hvem der kører
det sgu en fra Vorupøre
eller Skagen, Øm, Tibirke
altså en fra dannevirke
dem der oftest kaster hansker
er en feriefyrrig dansker!
Hin-anden
I Danmark et sted i morgentrafik,
med hverdag og “skynd dig” og stress-nær,
kom andefamilien som det er skik,
på række og rad og gav nærvær.
Der er noget roligt ved vraltende kræ,
ved slægt følger slægt over vejen,
at værne hin-anden i ro og i mag,
for tiden den er jo din egen.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
