Ingen når vores sokker!

Melodi: Danmark nu blunder den lyse nat
Tekst: Den gamle’ish af dage, 2020

Her har vi stået i mange år
skoler med åbne døre
bumsebørn, sved og pubeshår
karakter og nedskæringskår
unge der går og drømmer
snart mod samfundet strømmer

Unge ligger som de har ”redt”
rundt om i deres senge
Mette udstedte et dekret
ingen knus eller kys-sekret
feber der går og kommer
langtids corona sommer

Fandengalme om ikke vi
kræver familieenheder
unge oplives kun som fri
lyt og lær, vi har empiri
lærerne går og lider
ender som individer (uha, det går ikke)

Ja, vi har kæmpet for ånd og liv
ingen når vores sokker
læs selv i hver rapport og skriv
hvor vi danner, ses perspektiv
giv os hvor ”børn” tilbage
ellers vil Torben klage

Brostrøm og Mølbak og Mettemus
ALT er Vind Vind på vor skole!
Ånden trænger til hede knus
(skønt den lukning udrydder lus)
snart skal de unge stemme
og de vil aldrig glemme!

Kampsang til efterskolerne

Gamle Grundtvig, 2020
Melodi: Midt om natten

Coronaen kom, før vi ventede den
Karantæne
Så mig og min roomie vi var på den igen
Karantæne
Den lukked’ min skole på bare tre kvarter
og nu er jeg sgu bange at jeg ikke ser den mer’ åh ja
Karantæne
Karantæne

Det næste, der skete, tør jeg ikke tænke på
Karantæne
de lukker alle grænser, lokumsrullerne er få
Karantæne
og skolen kører oneline undervisningsstil
Det’ ikke vores skyld, hvis vi bliver lidt grådlabil
Sagde eleverne
Karantæne
Karantæne

De lukker os ud, inden vi skal pensioneres
Karantæne
For tattoojack og småerhverv de skal jo prioriteres
Karantæne

Nu glæder vi os til, vi skal ses i 2060
det lige rundt om hjørnet, slap nu af og ingen stress
Så får jeg nok en roomie uden bumser, sure tæer
med kone, børn og børnebørn og grøn og grålig stær
Karantæne
Karantæne