Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære
I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres
Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe
//Astrid Søe 2013
Er kørt helt , fuldstændig og aldeles træt i at høre om Tudekusser, bitterfisser, klunkeklynkere, vatpikke og andet organ-gylp..
-Og nej, I hjælper ingen i ligestilling så længe I til stadighed kun er fastlåst i 69 stillingen!
Det kan godt være de sproglige safter stiger, men det giver ingen stigning til ligeværet og ingen rejsning for respekten!!!
Ta nu lige at kryb op over laveste fællesnævner og kom op af bukserne på hinanden.
Ta nu lige at ta mennesket tilbage i værdighed, vilje og vej,
– og til en debat
der ikke hele tiden rimer på pik og pat.
For at citere JBO: JEG BRÆKKER MIG!!!!!
Læs eller syng også gerne
http://astridsoe.blogspot.com/2008/09/68er.html
Ordet skaber hvad det nævner 