Nasa live fra Hjallerup

Vi venter med spænding og nerver
På Nasa der barsler med vid 
Hvad fandt de med deres rumfærger?
En and eller noget med bid?
En vandpyt og fem gummistøvler?
En marsbar der er pakket ud?
En flyttemand der går og bøvler?
Rudolf med den rød tud?
Alligevel tror jeg nu næppe
At de fandt en ravklump fra Skagen 
En hjemløs der sov i sit tæppe
En mellemøstlig imam
Jeg tvivler på fund af aviser
Et demokrati og et folk
Måske de har fundet forstanden?
Der kan være jordens tolk.
Snart livestreamer Nasa det hele
Og snakker om Breaking og news
En verdensnyhed at dele
En teleprompter med clues
Og imens suser to satellitter
Rundt og filmer et hav der er gråt
Og klimakrisen den hitter
For i nuet der går det jo “godt”
Vi har kastet med krudt på vor klode
Vi har svinet og rodet og bragt
Skidt og skrammel til rummets kustode
Ryd så op, lige nu blev der sagt
Gad vide om kræmmer og krejler
Nu endelig står med beviser
Når Nasa til Hjallerup bejler
“Vi har fundet en MARSkendiser” 

Blodmåne

Mor måne har fået det røde
Og buttet og rund står hun op
Så lækker som rødgrød med fløde
Med kurver på sind og på krop
Mor måne står nøgen og nynner
En vise af “røde mor”
Og bryster sig af sine ynder
Og blotter sig for vores jord
Mor måne i skyggen af kloden
matronen er fuld og lidt plat
Befriet og helt plukkemoden 
Hun hvisker “vær min nu i nat”
Mor måne har sange om lykke
Hun løsner en drøm at forstå
Og svæver som nattens guldsmykke
Og lyser som kun måner må
//Astrid Søe

Kære Halfdan

Kære Halfdan, kvasers unge,
hvert et bogstav på din tunge,
hvert et rim og hvert et ord,
er min barndoms nadverbord.

Tak for Anes anemoner,
tak for ABC ikoner,
hundrede år i ord og arv,
sproget blomstrer fra din grav.

Tak!
Ærbødigst
Astrid Søe

Norm-ader

Undrer mig på hvad dannelse er

Foruden at bryde med normer 
For hver gang vi fastholder menneske værd
Så udstedes straks syv reformer 
Hvad er det der spiller for folket iblandt?
Hvad rykker og retter på ryggen?
Forskellighed og folkelig kant
Når livet er ude af skyggen 
Forstå mig kun ret, jeg holder af norm
Når normer kan rumme sin mage
Forskellighed er menneskets form
For både de stærke og svage
Vi bygger et gitter, en dør og en mur
Og opdeler alle i grupper
Nogen er slette og nogen de dur
Og nogen blir sat under lupper 
Men om jeg forstår hvorfor ingen sir:
Et alsidigt væsen er sagen!
På alsidighed gives igen papir
Men jeg gir dem12 tal for faen!
//Astrid Søe 2014 dannelse til livet #højskole 

Afsæt

Der er afslutningsdebatter der kommer og går

Der er tanker, ideer og kam til dit hår,
Der er folk vi kan vælge og vrage iblandt 
Der er valgflæsk og løfter og holdning med kant 
Men ingen kan løfte et samfund og se
Hvor fremtid blir til

Der er gamle ord der taler om sorrig og glad
Der er stole så tomme hvor sjælene sad
Der er liv der er levet i storhed og fald
Der er statsmand på tinge og folkeligt valg
Men et er at vælges et andet at så
Et frø der kan nå

Der er tider fuld af dårskab og manglende mod
Der er dage hvor lykken er trådt under fod
Der er vidtstrakte drømme der bliver til skriv
Der er grundlov og gerning og blivende liv 
Som fodspor af såler er folkelivs ord
Et afsæt der gror 
//Astrid Søe 2014 #afslutningsdebat #dkpol http://www.livsoplevelse.dk

Der er ingen.

Der er ingen ord så tomme at sproget går tabt
der er sindbilledeviden og kunst vi har rakt
der er former der taler og toner i takt
der er famlende frihed og det der blir sagt
et møde med skæbne, motiver og drift
i nedfældet skrift

Der er ingen ord så store at alt er fyldt ud
skønt vi elsker og opliver nysprogets skud
mens vi fylder et tomrum med overspringsånd
et tveægget sværd i en menneskehånd
og vokser i tale, der stryger dit hår
i mundbårnes vår

Der er ingen ord så åbne at afstand forgår
der er skygger der længes og fattige kår
der er munde der gisper og kalder på fred
der er intet forladt på tsunamiens bred
et blødt stykke rav og et kys fra en mund
på afgrundens bund

Der er ingen ord så smukke som det der er dig
der er intet fortalt der kan række for mig
og solen kan lyse og livet se på
og midt mellem ord kan man svimlen forstå
bag mørklagte øjnlåg og åndedrætsstop
er ordet en krop

Der er ingen ord så stærke at livet blir ved
men det sagte forbliver som bindende led
med flytbare floskler og bidende vid
hukommelsestråde blir vævet til tid
og selv når du ligger og bliver til jord
er livet dit ord

//Astrid Søe 2014

Det tar tid…

Det tar tid at lære livet udenad og gennemsvedt
Det tar vid at mestre livet mellem linier, overset

Det tar tid at leve livet fuldt og helt og uden grund
Men at miste det til gengæld det tar kun en lille stund.

//Astrid Søe 2014

Lattermilde Lazarus

Lattermilde Lazarus, han faldt om og døde
hjertestarter, intet hjalp, de dyppet ham i fløde
rullet ham i levertran, kildet ham på fussen
men han vågnet ikke op, mod paradis gik bussen.
Det var ikke særligt fedt for dem der var tilbage
og han stank i gravens fred, efter kun fire dage
så kom Jesus på visit og lovede at fikse
Lazarus det døde lig, det ville ikke kikse.
Han rulles den store sten, de havde sat for graven
og Jesus råbte, kom kun ud, før de har snuppet arven
og Lazarus stod op fra død og vaklede mod livet
det påstår han Johannes selv, i evangelieskrivet

//Astrid Søe 2014
uddrag af teologi for Teens & Tweens, frit efter Johannesevangeliet

Ligeværd

Ligestilling – ligeværd
Må vi være hver især
Hvad der står os ganske nær
Uden vi skal krølle tæer
Eller tro man selv er sær
Ligeværd er sår’n et vær
Hvor man får hinanden kær

Det dit eget!


Husk at livet bliver større
hvis du tør at turde tørre,
det du gemmer inderst inde
der hvor kun du det kan finde
husk at dele stort og småt
hæng det ud og ha det godt.
Husk at turde mer af meget,
brug af livet; det dit eget!