Under sneen skjult fra solen
Ligger livet lunt på lur
Og i skabet sommerkjolen
Venter stadig på sin tur
Isen knuger bugt og have
Frosten favner mark og jord
Under sneen som en gave
Forårsspinkle spirer gror
Jævndøgn kom og vendte kloden
Til et grønt kalender år
Selvom sneen slår mod ruden
Lover solen snarlig vår
//Astrid Søe 2013
Der imellem dag og uge,
Løstes ord og tillids sprog,
For kun vilje kan udruge,
Svære ord i livets bog.
Der er vrede, håb og afmagt
Når du går din nye vej
Der er ord jeg ikke har sagt
For du er jo her i mig
Der er viden vi forsager
Lukker ude, ønsker bort,
Indtil du og jeg opdager,
Livet er så smukt og kort.
Der er rejser der må tages,
Der er liv der går i stå
Venskab er når tillid dages
Nået er hvad vi sku nå.
//Astrid Søe 2013
Melodi: livet er en morgengave.
Man kan give folk en finger,
Kaste håndtegn, vinke væk,
pudse glorien, og gro vinger,
bag en grøn ligusterhæk,
slå et slag for salmebogen,
tordne ord til mand og Gud,
men en torden kan jo ende,
med man selv må stå for skud.
Det er “synd” for ham der præsten,
som erkender syndefald,
røde læber, frække øjne,
politik som engangsknald.
Skal man tage magt og vælde,
fra de hulde piger små?
Rynkecreme og ind med ælde
bør de så i Burka gå?
Er det fortsat det der gælder?
Er en kvinde bare kød?
Hushold, køkkenfrikadeller,
føde børn af moderskød.
Når Maria Magdelene,
er ved magten og tar fat,
da vil munken ganske ene,
drømme i den hede nat.
Politik som sex og syndig,
gammeltestamentligt bavl!
for en kvinde bliver myndig,
demokratisk – uden savl!
Ta og pak det syn på duller,
deres øje, mund og hånd,
for du får den kolde skulder,
mandehørm foruden ånd!
//Astrid Søe – Marts 2013
www.astridsoe.dk
Kommentar til: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5270049.ece
Kære Moar, hvorfor må de voksne true, skælde ud?
Slås og råbe af hinanden, lade andre stå for skud?
Hvorfor har de ingen venner der kan lære dem lidt pli?
Var det ikke dem der skulle lære os “venner at bli”
Men de står i store horder, mens de skriger vrede ord,
Demonstrerer, lock Out truer, hvorfor gør de sådan mor?
Du har sagt til mig at man skal tale pænt og roligt-rart,
Skiftes, deles, lytte, lære, være omstillingsparat,
Men de mangler nok en gårdvagt, der kan skille skæg fra snot,
Løse op og frasortere hvad er skidt og hvad er godt,
Ham der Bond(o) er det ham der er en hemmelig agent?
007 som gårdvagt, er det en som chefen M har sendt?,
Og hvad er det dersens KL, for et klassetrin monstro?
Er der ingen der kan sige: nu vil vi sgu have ro!
Nå men det er blevet fredag, nu er hverdagen forbi,
Det er rart, så slipper jeg for mere voksen skolekrig!
// Astrid Søe 2013
#folkeskole kl/lærer debat
Morgensang med hele skolen, krydses af og pænt goddag,
Skoletasken på min hylde, frakken på min egen knag,
Side 4, læsebogen “Se en si i is og ål”,
Side 5 og 6 er nået “es og kam og eg og kål”,
Matematik med 2+4 det er 6 hver en’ste gang.
Så musik med bongotrommer og en stille rolig sang.
Biblioteket hvor jeg henter nye bøger jeg kan li,
Der er en om store drager andre handler kun om krig,
Spise madder der er flade og en skolemælk med låg,
Passe på jeg ikke krummer eller spilder i min bog,
Frikvarter med fangelege, fodbold mål og SPK,
klokken ringer så vi løber, selvom vi skal stille gå.
Gymnastik med varme op løb, atletik og våde sko,
efter skole duksetjansen før jeg skal i Sfo.
Hjem og lave mine lektier, spise mad og gå i bad,
Så i seng og og knalde brikker for nu er jeg altså flad.
//Astrid Søe 2013
Melodi: At lære er at ville
At lære er at låne af andre hid og did,
at lytte til hinanden, og styrke eget vid,
at vælge hvad der rykker og finde egen form,
for læring kender ikke til formel efter norm.
At lære er at ønske at verden bliver stor,
at tro på egne evner og se forstanden gror,
vi fødes alle sammen med evner for at se,
at dannelse er måden vi vælger noget til.
At danne er at møde med åbent sind sig selv,
og ville andres måder og vedgå arv og gæld,
at turde tage springet på tusind favne vand,
at råbe uden blusel, jeg tror – jeg ved – jeg kan!
I livets egen skole, er himlen altid blå,
for læring er at strække og gerne stå på tå,
lyt til din egen stemme og find din egen vej,
at lære er at ville, i skole og i leg.
//Astrid Søe 2013
med særlig kærlig hilsen til Halfdan Rasmussen og den samlede lærer(for)stand
Lille vår som vover
Vilje gennem frost og sne
Lille vår som lover
Solen at få se
Lille vår du milde
Solens kringelkroge lys
Edderkoppen ville
Spin for spin fornys
Stille vår din tone
Runger gennem ben og marv
Erantis blad og krone
Spirer snart din arv
//Astrid Søe 2013
Til Søren Aabye Kierkegaard
200 årets fejring.
(æstetikeren)
Selvet som beset,
Hvad er hændt og sket?
Livet det er fyldt med valg og veje.
Lotto, lommeuld,
Flasken den er fuld,
Livet det må på vægten sig lade veje.
Jeg vil eje mer,
Eje alt jeg ser,
Livet det skal fyldes til det springer,
Fest og faldera,
Jeg er altid klar,
Kaster mig ud i livet og det, det bringer.
(Ironikeren)
AK, det er for let,
Sikkerhedens net,
I kan alle stå på lige rækker.
herrer der gør kur,
lemminge kultur,
Øve i takt og tone mens theen trækker
Fest sku der jo til,
Se mig, – rænkespil!
Skuespil og latter gennem gaden,
Kækt at gøre nar,
Se hvor dum jeg var,
Levet et liv så ganske i overfladen
(Etikeren)
Stå og vær og vid,
Elsk kun hver en bid,
Livet det er nært og tæt på tanken,
Jeg står ved mig selv –
Men alligevel,
Er der en angst dybt inde i hjertets banken.
Fyldte jeg min dag?
Stred jeg for min sag?
Har jeg givet nok og kan jeg skylde?
Jeg blir hul og tom,
Hvad er livets dom?
Hvor kan jeg søge mer for at finde fylde?
(Det religiøse Stadie)
Gud, du gav dit kød,
Syndefald og død,
Rakte os din ånd med tillidshænder.
Korsets kraft og kald,
Hjertets rette valg,
Ind i et paradis når livet ender.
Kend dit eget DU,
Lev i dette NU,
Vær i sjæl den sande ånd og ære,
Gå i livet IND,
Bed og elsk og FIND,
Så er din byrde ej så tung at bære.
//Astrid Søe 2013
#Lørdagssøndag
www.livsoplevelse.dk
Ordet skaber hvad det nævner 