When Hacking Becomes a Violation of Name, Business, Trust, and Human Rights
(written on International Data Protection Day)
I have spent my entire life choosing trust.
Trust in people. Trust in systems. Trust in society.
Building relationships, a name, and a business on openness and integrity.
When that trust is broken through hacking, it is not merely a technical failure. It is a profound personal betrayal.
Having accounts taken over on platforms such as Facebook, Instagram, Microsoft, and Shopify means, in practice, losing control over both one’s personal name and one’s business name. Communication, posts, commerce, and relationships continue outwardly as if it were still me.
But it is not.
To the outside world, it appears as though:
-I am making statements I never made
-my business is acting or defaulting without my knowledge
-I am responsible for actions over which I had no control
At the same time, I am left powerless, unable to regain access despite documentation, reports, and repeated attempts to seek help. The trust I have lived by and built my life upon is turned against me.
When crimes are committed in your name
The legal consequences are severe. When criminal acts are committed in your name, the burden of proof often falls on the victim. You are forced to explain, document, and defend yourself — not for something you did, but for something you did not do.
You are left in a legal limbo:
-without access to evidence
-without control over your identity
-and without certainty that the world will distinguish between perpetrator and victim
The consequences can be long-lasting and devastating — personally, financially, and professionally.
Human rights do not stop at the login screen
The rights to identity, privacy, property, work, freedom of expression, and reputation are fundamental human rights. International Data Protection Day reminds us that these rights also apply in the digital world — and that protecting personal data is, ultimately, protecting people.
To Facebook (META), Microsoft, and Shopify:
You are large international corporations with immense power and reach. With that power comes responsibility. You do not merely manage accounts and data — you safeguard human identities, businesses, and livelihoods. That responsibility must be taken seriously.
To law enforcement and authorities:
Hacking and identity theft are not minor IT issues. They are serious violations that demand real action and meaningful protection for victims.
To the public:
A name and a profile do not always speak with the right voice. When something feels wrong, it often is.
I will not give up the fight
I will not give up the fight for my name.
I will not give up the fight for my business.
And I will not give up the fight for my reputation.
No one should be expected to silently accept the misuse of their identity while systems fail and large international companies look away. Trust is the foundation of society — and when it is broken, we all have a responsibility to respond.
This is not only about technology.
It is about human dignity, legal protection, and accountability in the digital age.
Astrid Søe
Indlæg på dansk:
Når hacking bliver en krænkelse af navn, virksomhed, tillid og menneskerettigheder
Jeg har brugt hele mit liv på at vise tillid.
Til mennesker. Til systemer. Til samfundet.
På at bygge relationer, et navn og en virksomhed på åbenhed og ordentlighed.
Når den tillid brydes gennem hacking, er det ikke bare et digitalt sammenbrud. Det er et dybt personligt svigt.
At få overtaget sine konti på platforme som Facebook, Instagram, Microsoft, YouSee og Shopify betyder i praksis at miste kontrollen over både sit personlige navn og sit firmanavn. Kommunikation, opslag, forretning og relationer fortsætter udadtil, som om det stadig er mig.
Men det er det ikke.
For omverdenen ser det ud, som om:
• jeg udtaler mig på måder, jeg aldrig har gjort
• mit firma handler eller misligholder noget uden min viden
• jeg står bag handlinger, jeg ikke har haft kontrol over
Samtidig står jeg magtesløs, fordi jeg ikke kan få adgang igen – trods dokumentation, anmeldelser og gentagne henvendelser. Den tillid, jeg har levet mit liv efter, bliver vendt imod mig.
Når kriminalitet begås i dit navn...
Det juridiske problem er alvorligt. Når der begås kriminalitet i ens navn, efterlades man ofte med bevisbyrden. Man skal forklare, dokumentere og forsvare sig – ikke for noget, man har gjort, men for noget, man ikke har gjort.
Man efterlades i et retligt tomrum:
• uden adgang til beviser
• uden kontrol over sin identitet
• og uden sikkerhed for, at omverdenen skelner mellem gerningsmand og offer
Konsekvenserne kan være langvarige og ødelæggende – både menneskeligt, økonomisk og professionelt.
Menneskerettigheder stopper ikke ved login-siden
Retten til identitet, privatliv, ejendom, arbejde, ytring og omdømme er grundlæggende menneskerettigheder. Når digitale platforme ikke handler hurtigt og ansvarligt, svigtes disse rettigheder i praksis.
Til Facebook, Microsoft og Shopify:
I er store, internationale virksomheder med enorm magt og rækkevidde. Med den magt følger et ansvar. I forvalter ikke bare konti og data – I forvalter menneskers identitet, virksomheder og livsværk. Det ansvar skal tages alvorligt.
Til politiet og myndighederne:
Hacking og identitetstyveri er ikke tekniske bagateller. Det er alvorlige overgreb, som kræver reel handling og beskyttelse af ofre.
Til offentligheden:
Et navn og en profil er ikke altid den person, der taler. Når noget virker forkert, er det ofte fordi det er det.
Jeg opgiver ikke kampen
Jeg opgiver ikke kampen om mit navn.
Jeg opgiver ikke kampen om mit firma.
Og jeg opgiver ikke kampen om mit omdømme.
Ingen skal stiltiende acceptere at få deres identitet misbrugt, mens systemer og store internationale firmaer vender blikket væk. Tillid er fundamentet i et samfund – og når den brydes, har vi alle et ansvar for at reagere.
Det her handler ikke kun om teknologi.
Det handler om menneskelig værdighed, retssikkerhed og ansvar i en digital tidsalder.
Astrid Søe
I identify as HACKED
Men har en mening til man ikke længere har rettighed eller råderet over sit liv. Det giver ingen mening
Kære Alle.
Hmm.. 2025 november en grå gavmild måned der eller har min kærlighed, mest fordi de fleste hader den måned og jeg ikke helt synes det er berettiget.
Men lige i november blev jeg hacked. ikke bare noget med at have trykket på et forkert link, eller været inde på noget smuds – næ, så spændende er jeg desværre ikke. Men nogen har, i helt moderne forstand, overtaget alt.
Hverken jeg eller politiet ved endnu hvem, hvad eller hvordan. der gisnes både om en fysisk (i mit hjem) indtrængen i mine enheder, eller på et af de ret mange hoteller jeg har været på i november. måske er vi ude i rootkid, keylogger, stelphrat. Grimt barn, få navne.
Hvad jeg ved er at “jeg”, i mit navn, med “min” mail, med “mine” sociale medier, med “mit” telefonnummer… har sendt kriminelt materiale med børn, voksne, grimme ting, farlige ting. alt flyder og overblik mangler og måske heldigt nok at jeg slet ikke ved hvilket omfang og hvad “jeg” har gjort – i det at det naturligvis ikke er MIG der er afsender.
Min mailudbyder har været 5 uger om at rette en intern fejl der gjorde at jeg ikke kunne stoppe det her. Min virksomhed er væk, min hjemmeside, shop alt. Min shopudbyder vil ikke genåbne og give mig adgang til min egen virksomhed. Ingen tror egentlig at jeg er mig.
Mit nummer bruges flittigt til spoofing og jeg svarer så godt jeg kan på de undrende mennesker der ringer tilbage og siger at jeg har lovet dem dette og hint.
Det giver mig en del overvejelser. Delt om den sikkerhed vi skal være opmærksomme på, og de af os (MIG) der har hele tre sikkerhedsprogrammer der varetager min daglige it sikkerhed, ikke skal regne med at de faktisk holder os sikre.
Det går ud over tilliden. tilliden er den eneste og vigtigste samfundspille vi har. Det er også den der gør at vi tør interagere med andre mennesker. at vi hovedkuls kaster os ud i samtaler, trafikken, kærlighed, oplevelser, folketingsvalg, demokrati.
Lige nu, i skrivende stund er min tillid noget flosset. Alle de firmaer jeg samarbejder med tror mig ikke. Mine sociale medier er for de flestes vedkommende låst, slettet eller deaktiveret.
Min Grundtvig (@Grundtvignu) fortælling og samtaler, videoer mv. på Instagram er lukket for altid. Mata mener at den gamle Grundtvig har forbrudt sig mod fælleskabet. Tænk engang at det skulle overgå grundtvig. Og hvad ved vel meta om det fælles bedste? Godt i lukkede ned for hackeren, men kunne I genoverveje at det nok ikke er mig/Grundtvig der har sendt de ting?
Hvad jeg ved nu er at man ikke kan appellere. At man for altid er dømt ude. Det er en meget mærkelig oplevelse og jeg ved at jeg ikke er den første, ejheller den sidst der vil opleve det her. både privat og som erhvervsdrivende.
At blive hacked er ikke bare det at miste en masse. At ens virke forsvinder og man ikke kan få særligt de amerikanske virksomheder til at forstå hvad en hacker gør og at man egentlig er uskyldig.
Min Linkedin har jeg lige generobret. mange ugers kamp.
Min blog ligeså.
Og nej, tofaktorgodkendelse og andet alment guf hjælper faktisk ikke så meget som jeg troede. heller ikke mine ufatteligt lange indviklede kodeord.
Alt i alt er jeg selv ved at være i tvivl om jeg findes. Måske skulle man trække en streg i sandet og bare begynde fuldstændig forfra.
Men helt ærligt er vores visdom, erfaring og tillid jo også bundet i det at vi er historie. at vi kan genkendes og huskes og være den fortid og nutid livet er gjort af.
Hvis du er tidligere, nuværende eller fremtidig samarbejdspartner, hvis du er min bekendte, min ven, min nabo, min kontakt – så del gerne at jeg findes og gerne vil findes. Eller som Svend Åge madsen skriver: At finde sted.
Og kender du eller dine en måde at kæmpe tilbage mod de mange giganter der uden nåde beslutter at man er kriminel og ikke skal findes mere, så giv lyd.
Jeg er, for dem der kender mig, mit firma, min person, at I ikke er i tvivl om at denne tekst er skrevet af mig. jeg skriver altid for langt og snirklet og det får jeg tit smæk for, men sådan er vi så forskellige. Det er glæden ved mennesker. at vi ikke skal være ens. at vi kan finde hinanden i den tillid der vækkes når vi genkendes og bliver knæsat.
Måske får jeg lidt tilbage over tid, måske får jeg mit firma tilbage, min person, men jeg glemmer ikke den fornemmelse af afmagt og de 10-12 timer jeg sidder hver dag og skriver og chatter forgæves med support.
Fuck jeg er træt, send flere romkulger.
Til Sankt Hans er ALDRIG et tillidsord
Vi vil fred her til lands
Sankte Hans, sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde
Sådan synger vi i aftmenneskeren med en ny kraft midt i en urolig tid.
Ordet ALDRIG. At love at vi aldrig mister tilliden til hinanden på trods.
Det er ikke småting for.
Vi lever i en tid hvor tvivlen trænger sig på. Hvor håbet kan synes blåøjet.
Men i fællessangen i aften, midt i krig, bomber, uro – der skal vi synge os til den mellemmenneskelige tillid. Det er svært at bevare hjertet varmt. Det er krævende fortsat at puste liv og ånde på nyhedsstrømmen af iskolde tidener.
Men faktisk er sankt Hans, midsommer bålet og den fortælling om frugtbarhed og kærlighed noget der holder hjertet og tilliden varm.
Blandt vinderne af Kulturministeriets folkehøring om levende kulturarv er højskoler (ja da!) og tillidssamfundet.
Tillid har den egenskab at den ikke kan tvinges eller påtvinges. Det er den vi bygger samfund på og den vi giver os hen til hinanden i. Et tvivlende koldt hjerte kan ikke fæstne tillid eller finde fred.
Trods regnen i aften – og syng om den tillid og den samhørighed der vil fred. Den der samler og rummer på tværs og den ubrudte vilje til hjertets vilje.
Grundtvig skrev: nej ALDRIG spørges det fra nord, vi lyset vil fordunkle!
Tillidssamfundet næres af folkeoplysning og dannelse. Jo mere oplyste, jo stærkere tillid både til os selv og hinanden.
Der er noget meget vigtigt i det ord: ALDRIG. som en kontrakt mellem os som folk. Vi bliver i lyset, oplyste. Vi bliver til i tilliden
Hold nu kæft jeg skal skråle højt i aften. Uden mol. Uden noder og unoder. I aften er tillidens aften – på trods, som trods!
Grundlovssang
Melodi: Gi´os lyset tilbage – Rasmus Skov Borring
Frihed er fri, hvis man tåler deri,
frihed tar ikke parti.
Frihed er vrøvlet og frihed er klog,
frihed er svær, men dog aldrig et åg.
Frihed holder et folk i kog.
”Frihed larmer og ser,
i det at dele bli’r vi til meget mer’.
Ingen er fri uden selv at gi lov,
Frihed er fri, når den møder sin næstes behov”
Men kan jeg finde et sted hvor jeg står,
frisat til fælleskabskår?
Grundlagt i ord der blev skrevet engang,
ligeværd, retfærd og nutidig klang?
finde vejen i ret og tvang?
”Tvivl er tillid på tværs,
som et besøg i et nyt univers,
alle må tvivle og lede og se,
Tvivl er at miste og genfinde hvor vi bli’r til”
Midt i et folkelivs frejdige form,
bliver forskellighed norm.
Samtalen splitter og samler igen
Hvem kender vejen og hvor skal vi hen?
ja og nej og måske og men…
”Ord kan falde så hårdt,
at håbet slukker og ens selvtro går bort!
Samfund er stemmer der frit taler ud,
ordet er dit, og din ret og det vigtigste bud!”
Hvad er det fælles og hvad er en sag?
Hvem er mon stærk, hvem er svag?
Midt i forskellige viljer og kår,
vågner en tillid som alting formår,
i et frisind som vi forstår.
”I en mulighedstid –
hvor flere fylder mer’ end ét individ,
så må vi bære og ville et os,
det er at være og turde og ville – på trods”
Livet er alting vi vælger deri,
uden at skelne og si.
Livet er broget og livet er vort,
livet er myndigt, et samvirke kort,
i en hjemmel af blidt og hårdt.
”Livet koster sig selv –
men vi kan splejse og det er et held!
Midt i en samtid af sammensat håb,
ligger det fælles og det er dit liv og din dåb”
At dannes som daner kjære Daisy – er dåd.
Grundtvigs tale til Hendes majestæt Dronning Margrethe II af Danmark
Jeg kender et land
Hvor håret ej gråner og tid ej har tand.
Således beskrives landet efter livet.
At være menneske først er ej blot at hige efter efterliv, men at være i det stedlige liv.
Jeg kender et land
Hvor folket ej håner og tillid er sand.
Dette rige er rigest når det fælles favner med hjerte og vid.
Det er vor arv og vor armé – en fælles front af frihed og folk, hvor de deres majestæt er den stedlige tolk.
At oversætte og fremtyde et folk er at regere til tiden i tiden. At mestre det at gå forest uden at løbe fra eller snuble.
De mestrer meningen med sindsro og ret ryg.
Ordet skaber hvad det nævner og således har hendes majestæt dronningen taget et folk i ed. I mund og i mageløse ord der rimer på ånd, danelse og dette at turde være.
Et mundlæder af lykke. Et livstykke af vævet vilje.
Også krabasken har man mødt og hvem husker ikke: Små dumsmarte bemærkninger, det kan vi ikke være bekendt, om man så må sige…
”Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke”.
Guds hjælp er den tillid og tro der rækker næsten en nærværende næve. At bede om hjælp er alle mands færd. Vi vil aldrig kunne leve uden hjælp fra hinanden. Nå dette ikke rækker og vi rækker længere i bøn eller bod er det i forvisningen om at gud vil det nu vi lever. At det at være menneske først er en tillidserklæring og en ed om fejl, tvivl, tillid og tro.
Folkets kærlighed. At elske og blive fri sat i den kærlighed. Kærligheden er størst af alt, fordi den rummer både i ny og næ. Den finder græsgange hvor håbet gumles som græs, hvor kløvermarken står ikke bare i flor, men i ord. Ord der deles og dages i vores fornemmelse for en samler, en sammensat og bred pensel af dag og dåd. Kærlighed kan briste og kærlighed kan bygge bro. Hendes majestæt står i erindringen som brolægger. Sten for sten, ord for ord, sjæl og sind. Kunst, kærlighed og krone. Thi end lever den gamle af dage – de vor dronning får lutter kærlighed tilbage!
Danmarks styrke er på det jævne, det enkle og men nogen sædvane et vadested af styrke. Når åen går over sine, breder og dannevangen stander i våde er det den enkeltes øse der ændrer vandstanden. Man bliver stærk i det at stå fælles. At øse, age og ane sin mulighed. Danmarks styrke er muligheden og den ligger velbevaret i den frihed vi giver hinanden i det at være danske, i det at være hinandens skæbne, hinandens trolovede. Uden formkrav og i ligeret og lige sind. Styrke er også at være tvivlende og i det turde tro.
Når man ikke er valgt af folket, men arv til folket er skæbnen skåret med brætte bogstaver.
At dannes som daner kjære Daisy – er dåd.
Det Europæiske forår
I år, som hvert eneste år, ender alle læringsdebatter samme sted. Med den viden kunne vi holde op med at mødes. Holde op med at diskutere vores sektor og vores måder at gribe læring og formidling. Forskning og frivillighed.
Alligevel har det en eds betydning at stå sammen i det europæiske og opleve at alle debatter ender i og med ordet: demokrati.
Læs hele artiklen hvor den er udgivet, På Epales side
Nu er det åbenbaret
I anledning af H.M. Dronning Margrethe II abdikation
Youtube link til digtet oplæst af Grundtvig
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 2024
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1868 – Nu skal det åbenbares
Hyldestsang
Nu er det åbenbaret,
med kærlighed og vid,
i ord og liv forklaret,
at nu er rette tid.
På nytårsurets skive,
et toneslag oplive,
et år i nye spor.
I kærlighed er livet,
et sjælfyldt instrument,
og arvefølgen givet,
i livsgang som regent.
Kong Skjold som Odins unge,
har givet dig din tunge,
og kys fra Dannebod.
En folkeblomst på marken,
nu nikker sart og glad,
den blomstrer med monarken,
med Maguritte blad.
Den satte rod og rige,
Grundlovens første pige,
en Thyra tid af tro.
At ta’ en hånd og turde,
i tillidsord et land,
og år for år Kjær-minde,
at sige: Ja, du kan!
En løftet pegefinger,
et råd som ikke tvinger,
en frihedsfærd af ånd.
At danne er at lyse –
i æt, al tvivl og tro.
Og aldrig lade sig kyse,
på Bifrost gyngebro.
Et nornebud der væver,
hvis mund og hjerte bæver,
en gobelin af håb.
Et vagtskifte at bære,
et scepter skifter hånd.
I tro på dine nære,
i Danners folkeånd.
Nu folk og konge bære,
din livsoplyste lære,
“Om så man sige må?”.
Far vel regent af riget,
på gensyn fri af åg.
Et liv og levne viet,
nu vender blad i bog.
Rank nu kun ryg og knæet,
du mor af danefæet,
du Danmarks dåd og dag!
(Den oprindelige tekst er skrevet i 1834 af Grundtvig. digtet Gylden-Aaret, hylder Frederik 6.s regeringstid og de reformer, der forandrede landet, mens han var konge. I Højskolesangbogen findes et uddrag under titlen “Nu skal det åbenbares”)
Nyt essay
”Vi afbryder udsendelsen med en melding fra Trafikstyrelsen om kø på Køge Bugt Motervejen og på Lolland, Falster, Bornholm samt de østjyske, nordjyske, vestjyske, sjællandske, sønderjyske, midtjyske, fynske og fandenivoldske motorveje. Det skyldes ikke Distortion, Roskilde Festival, regentjubilæum – det skyldes det fælles bedste. Vi forventer voldsom trafik hele dagen, læn dem ikke ud.”
Læs essay om og med Grundtvig i Højskolebladet her
Hengivenhedens dannelse
Jeg har et essay i Højskolebladet denne måned. Det kan læses her: https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2021/nov/hengivenhedens-dannelse
Læs også socialfobi vs social forbi – om vogterkulturen der giver en farlig nulfejlskultur https://astridsoe.blog/2021/10/26/socialfobi-vs-social-forbi/
Et nu vi forstår
Melodi: Fortabt er jeg stadig (Højskolesangbogen) nr.486
Tekst: Astrid Søe, 29. oktober 2021 – Til Mogens dahl koncertsal AffiEmbed Review
Et nu vi forstår
at strække sin lunge i det den formår
at kysse en tone der nynner af vår
så sangen forener og elskende får
en mættende bid
en tone af tid
En tone af tid
der vokser og bliver til et individ
en menneskekrop der kan længes og nå
og bygge en vej hvor vi alle kan gå
at være et bånd
i spor af din ånd
I spor af din ånd
der mildt mellem miskundhed rækker sin hånd
der løber fornuften og tvivlen tar skridt
og deler en tillid i dit og i mit
så bliver jeg fri
i den melodi
I den melodi
der ligger en lighed og dirrer deri
for alting befries hvor ordet har luft
hvor sang er at skabe en fælles fornuft
at samle en sag
der aldrig gør svag
Der aldrig gør svag
men støtter en bjælke, der holder et tag
– der letter i vinden, for tonerne bær
i dem kan du kende din ånd og dit værd
og så gør du glad
i sangen er fred
I sangen er fred
og ingen skal slås eller gøre fortræd
en kendt melodi med en node af mod
der viser mig hvor jeg skal sætte min fod
jeg ved at jeg vil
og så blir vi til
Og så blir vi til
hvor tonen kan bunde og svømme og vil
at dagen er enkel når du holder om
at ingen er efterladt ene og tom
i fælleskabskår
et nu vi forstår
Ordet skaber hvad det nævner 